Spring til indhold

Hyppigt stillede spørgsmål om rejser

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Jeg flyver til (eller fra) Storbritannien efter udtrædelsesdatoen. Gælder min billet stadig?

Din billet vil som udgangspunkt også gælde efter udtrædelsesdatoen.

På længere sigt er det ikke sikkert, at du kan bruge en billet, du har købt til en rejse efter 30. marts 2020. De EU-regler som sikrer, at din billet gælder efter udtrædelsesdatoen, sikrer nemlig kun flyvninger mellem Storbritannien og EU til den 30. marts 2020.

Du bør dog kontakte luftfartsselskabet for at sikre dig, at afgangstiderne ikke er blevet ændret.

Du kan holde dig orienteret på Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside.

Jeg flyver til (eller fra) Storbritannien efter udtrædelsesdatoen. Hvad er mine rettigheder?

Flyver du til eller fra Storbritannien med et luftfartsselskab, der har base i EU, vil du efter udtrædelsesdatoen have samme rettigheder som i dag, hvis du bliver ramt af aflysninger, lange forsinkelser eller afvisninger ved boarding på en rejse fra EU til Storbritannien eller fra Storbritannien til EU.

Læs mere om gældende passagerrettigheder

Også hvis du flyver fra EU til Storbritannien eller fra Storbritannien til EU med et luftfartsselskab, der har base i Storbritannien, vil du have de samme rettigheder til og med 30. marts 2020 på en rejse fra Storbritannien til EU.

Du kan holde sig orienteret om udviklingen på Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside.

Skal jeg igennem ekstra sikkerhedskontrol, hvis jeg flyver til (eller fra) Storbritannien efter udtrædelsesdatoen?

Du vil som udgangspunkt ikke skulle gennem ekstra sikkerhedskontrol efter udtrædelsesdatoen.

Er jeg dækket af det blå sygesikringskort, hvis jeg rejser til Storbritannien efter udtrædelsesdatoen?

Efter udtrædelsesdatoen er du ikke dækket gennem det blå sygesikringskort, når du er i Storbritannien. Det anbefales derfor, at du tegner en privat rejseforsikring.

Læs mere om Brexit og sundhedsydelser. (Styrelsen for Patientsikkerhed)

Skal jeg have et visum, hvis jeg er dansk statsborger og rejser til Storbritannien efter udtrædelsesdatoen?

Nej, danske statsborgerne kan rejse til Storbritannien uden visum. Du kan være der i højst tre måneder.

Selve proceduren for indrejse vil være uændret, og du kan benytte dig af e-gates ligesom i dag. Dette gælder indtil 31. december 2020.

Læs mere om indrejse i Storbritannien efter udtrædelsesdatoen (på engelsk).

Skal jeg betale told og afgifter af varer jeg har købt i Storbritannien, når jeg kommer hjem fra en rejse efter udtrædelsesdatoen?

Du skal betale told og afgifter, når du ankommer til Danmark fra Storbritannien efter udtrædelsesdatoen. Det gælder, hvis du har købt varer for over 3.250 kr. og ankommer med fly eller skib, eller hvis du har købt varer for over 2.250 kr. og ankommer med andre transportformer.

Læs mere om rejser uden for EU på Skatteforvaltningens hjemmeside.

Kan jeg tage mit kæledyr med, hvis jeg rejser til Storbritannien efter udtrædelsesdatoen?

Du kan rejse til Storbritannien med dit kæledyr, også efter udtrædelsesdatoen.

Vær særligt opmærksom på følgende ved rejse med kæledyr til Storbritannien:

  • Du skal i rigtig god tid undersøge, hvilke krav Storbritannien stiller til indrejse med et kæledyr. Undersøg f.eks. om din hund skal have et certifikat med på rejsen, om du skal have tilladelse, om det koster penge, eller om din hund skal i karantæne eller vaccineres, behandles og testes for sygdomme inden afrejse.
    Kontakt den veterinære myndighed eller den danske ambassade for nærmere information.
  • Vær desuden særligt opmærksom på indførelseskravene, hvis du ikke rejser direkte til Storbritannien men via andre lande, f.eks. EU-lande.

Læs de britiske myndigheders vejledning om at rejse med kæledyr efter udtrædelsesdatoen

Kan jeg tage mit kæledyr med, hvis jeg rejser fra Storbritannien til Danmark efter udtrædelsesdatoen?

Efter udtrædelsesdatoen kan du kun rejse til Danmark fra Storbritannien med dit kæledyr, hvis det er muligt efter de ikke-kommercielle regler. Efter et Brexit uden en aftale vil Storbritannien være et ikke-listet tredjeland, og kommerciel indførsel til EU og Danmark vil være forbudt.

Fødevarestyrelsen i Danmark har følgende vejledninger til rejser med hund, kat, fritte eller fugl til Danmark fra Storbritannien efter udtrædelsesdatoen:

Vær opmærksom på, at de krav som du skal opfylde for at rejse hjem til Danmark fra Storbritannien, eventuelt kan være skrappere end de krav, som du skal opfylde for at rejse derover.

Læs mere om at rejse med kæledyr på Fødevarestyrelsens hjemmeside

Kan jeg tage jagttrofæer med til Danmark, hvis jeg rejser til Storbritannien og deltager i en jagt efter udtrædelsesdatoen?

Jagttrofæerne skal du indføre efter reglerne for import af jagttrofæer fra tredjelande.  Læs om kravene til import af jagttrofæer på Fødevarestyrelsens hjemmeside:

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind