Spring til indhold

Den danske EU-beslutningsprocedure

Danmark skal tale med én, stærk stemme i forhandlingerne i Bruxelles. Erfaringerne har nemlig vist, at danske interesser varetages bedst, når den danske holdning på et tidligt tidspunkt er velkoordineret og velfunderet i regeringen og Folketinget. Den danske EU-beslutningsprocedure er kendetegnet ved at være omfattende, men samtidig smidig og effektiv.

Den danske EU-beslutningsprocedure er kendetegnet ved at være omfattende, men samtidig smidig og effektiv. Derudover er der et stort element af demokratisk legitimitet, da Folketinget inddrages i beslutningerne på et tidligt tidspunkt. Det kræver et tæt samspil mellem de forskellige dele af regeringen og mellem regeringen og Folketinget.

Den danske EU-beslutningsprocedure foregår parallelt med EU-beslutningsproceduren i Bruxelles. Udenrigsministeriet har en central koordinerende rolle, mens ministerierne hver især er ansvarlige for de enkelte sagsområder. Beslutningsproceduren er todelt og omfatter dels en proces internt i regeringen, dels en proces i forhold til Folketingets Europaudvalg. Udenrigsministeriet varetager den koordinerende rolle.

Koordination internt i regeringen

Fastlæggelsen af regeringens holdning til en given EU-sag sker på en række niveauer:

Specialudvalg

Regeringen har nedsat 30 specialudvalg, der beskæftiger sig med EU-sager på forskellige politikområder som fx sundhed, miljø og økonomisk politik. Medlemmerne er ministerier, styrelser og i en række tilfælde også interesseorganisationer. Specialudvalgene drøfter på et tidligt tidspunkt sagerne og udarbejder forslag til danske holdninger. Herefter følger Specialudvalgene sagerne helt frem til deres vedtagelse.

EU-udvalget og godkendelse internt i regeringen

EU-udvalget har ansvaret for den overordnede koordination af EU-politikken på embedsmandsniveau og forbereder den videre behandling af sagerne i forhold til regeringen. En vigtig opgave er behandlingen af kommende rådsmøder. Udvalget tager sig endvidere særligt af spørgsmål af horisontal karakter.

EU-udvalget består af embedsmænd fra alle ministerier, der jævnligt har berøring med EU-sager. Udenrigsministeriet varetager formandskab og sekretariatsfunktion for udvalget, der mødes hver tirsdag. Når en sag er færdigbehandlet i EU-udvalget vil den blive godkendt i regeringen (typisk skriftlig procedure).


""

Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg spiller en central rolle i den danske EU-beslutningsprocedure. Udvalget har til opgave at varetage den parlamentariske kontrol med den danske EU-politik og dermed sikre opbakning til regeringens linje.

Regeringens samspil med Europaudvalget (tidligere Markedsudvalget) er fastlagt i Tiltrædelsesloven (1973) og videreudviklet ved en række beretninger fra Europaudvalget, som – når det gælder procedurespørgsmål – er tiltrådt af regeringen.

Det følger af Europaudvalgets beretninger, at regeringen forelægger sager af væsentlig betydning for udvalget til orientering. I sager af større rækkevidde forelægger regeringen et såkaldt mundtligt forhandlingsoplæg, som udvalget skal tage stilling til.

Europaudvalgets 29 faste medlemmer taler med den vægt deres parti har i folketingssalen, men stemmer ikke. I stedet konstaterer udvalgets formand, at der ikke er et flertal imod forhandlingsoplægget.

Såfremt der ikke er et flertal imod regeringen forhandles der på dette grundlag i EU. Dermed sikres det, at Folketinget er informeret om regeringens arbejde i Rådet, og at et flertal i Folketinget ydermere er enige i regeringens ageren i sager af større rækkevidde.

Regeringens inddragelse af Europaudvalget skal ske på en sådan måde, at hensynet til såvel Folketingets indflydelse som regeringens forhandlingsfrihed respekteres.

Europaudvalget mødes som udgangspunkt om fredagen og behandler sager på den kommende uges rådsmøder. Møderne er åbne for offentligheden og livestreames.

Kontakt

Kontoret for EU-Koordination og Nordisk Samarbejde (EKN)

Udenrigsministeriet

Asiatisk Plads 2

1448 København K

 

Tlf: (+45) 33 92 04 63

E-mail: ekn@um.dk