Spring til indhold

EU udvidelsen

EU’s udvidelse gavner sikkerheden og udviklingen i Europa og dets nærområde. Samtidig vil det indre marked blive større, og samhandlen øges til fordel for alle medlemslande.

Udvidelsen gavner ikke kun de nye medlemslande. Hele Europa får store fordele af den. Den største gevinst er, at vores del af verden bliver et mere sikkert sted at bo.

De store omvæltninger i Central- og Østeuropa gjorde det åbenlyst, at landene havde svage demokratiske institutioner, mindretalsproblemer og uafklarede grænsedragninger med en øget risiko for ustabilitet og konflikter til følge.

Udvidelsesprocessen og udsigten til medlemskab af EU har været medvirkende til, at landene har udviklet sig til stabile og fredelige demokratier til fordel for hele Europas sikkerhed.

I en global verden er sikkerhed ikke kun et spørgsmål om at undgå krig. I dag handler sikkerhed i lige så høj grad om bekæmpelse af terrorisme, international kriminalitet og miljøproblemer. Alle disse er grænseoverskridende problemer, som berører hele Europa. Disse fælles problemer løses bedst af et samlet Europa.

EU og Danmark får også økonomiske fordele af udvidelsen. Den økonomiske fordel ved udvidelsen er en naturlig følge af, at det indre marked bliver større. Nye markeder vil opstå, og samhandlen vil øges mellem de nye og gamle medlemslande. Samtidig bliver det også lettere at foretage investeringer på tværs af grænserne. Begge dele medvirker til, at befolkningernes levestandard i de nye medlemslande hæves. En udvikling der er til gavn for hele Europa.

""
Internationale sikkerhedsproblemer løses bedst af et samlet Europa.
Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Det store brag og EUs fortsatte udvidelse

Det store brag og EU's fortsatte udvidelse

Den 1. maj 2004 blev EU udvidet med 10 nye medlemslande (Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn). Udvidelsen der er blevet kendt som ”big bang”-udvidelsen på grund af det store antal nye medlemmer er en milepæl i Europas historie.

Udvidelsen betød også realiseringen af et af de vigtigste mål i dansk udenrigspolitik i nyere tid. Perspektivet om et fredeligt, samarbejdende Europa dannede grundlag for den aktive danske politik for at fremme udvidelsesprocessen. Danmark endte med at spille en stor rolle i udvidelsen. Der var nemlig under det danske EU-formandskab i 2002, at det lykkedes at afslutte forhandlingerne med de 10 kandidatlande på EU-topmødet i december 2002 i København.

Få år senere den 1. januar 2007 blev også Bulgarien og Rumænien medlem af EU. Udvidelsen af EU stopper dog ikke her og andre lande ligger lige nu i forhandlinger om fremtidig optagelse i EU.

I oktober 2005 blev tiltrædelsesforhandlinger med Kroatien og Tyrkiet indledt, og tiltrædelsesforhandlinger med Island blev indledt juli 2010. Udover Kroatien, som tiltræder EU per 1. juli 2013, har de andre lande på Det Vestlige Balkan også påbegyndt en tilnærmelsesproces til EU, der har EU-medlemskab som endemål.

Den tidligere jugoslaviske republik Makedonien har været kandidatland siden december 2005, og Det Europæiske Råd har i december 2010 anerkendt Montenegro som Kandidatland. Optagelsesforhandlingerne med Montenegro blev indledt i juni 2012.

Regeringen støtter den fortsatte udvidelsesproces

Den danske politik for den fortsatte udvidelse er fastlagt i regeringsgrundlaget fra oktober 2011. Heri fremgår det, at Danmark målrettet vil understøtte EU's nabolandens ønske om et tættere samarbejde:

”Regeringen vil målrettet understøtte EU’s nabolandes ønske om et tættere samarbejde, herunder inddragelse i EU’s programmer og adgang til EU’s markeder i takt med fremskridt i landenes reformbestræbelser. Udvidelsesprocessen forsætter inden for de aftalte rammer."

Milepæle i udvidelsesprocessen

Milepæle i udvidelsesprocessen

At blive optaget som medlem i EU er en langstrakt proces, der kan tage adskillige år. Nedenfor kan du se en oversigt over de vigtigste milepæle for EU’s seneste og måske kommende udvidelser.

1963

Tyrkiet indgår en associeringsaftale med EF.

1970

Malta indgår en associeringsaftale med EF.

1972

Cypern indgår en associeringsaftale med EF.

1987

Tyrkiet ansøger om medlemskab af EF.

1988

Ungarn underskriver som det første central- og østeuropæiske land en handels- og samarbejdsaftale med EF. En række andre lande følger hurtigt efter.

1989

Berlin-murens fald.

EF opretter PHARE-programmet, der igennem finansiering af projekter støtter reformprocessen og forberedelsen af EU-medlemskab i Central- og Østeuropa.

1990

Cypern og Malta ansøger om medlemskab af EF.

1993

EF opstiller Københavnskriterierne som betingelse for medlemskab.

1994

EU-landene vedtager en såkaldt ”førtiltrædelsesstrategi”, der skal forberede de central- og østeuropæiske lande på medlemskab af EU.

Ungarn og Polen ansøger om medlemskab af EU.

1995

Rumænien, Slovakiet, Letland, Estland, Litauen og Bulgarien ansøger om medlemskab af EU.

1996

Tjekkiet og Slovenien ansøger om medlemskab af EU.

1997

Det Europæiske Råd i Luxembourg træffer beslutning om en samlet tiltrædelsesproces for alle 10 central- og østeuropæiske lande samt Cypern.

1998

EU indgår tiltrædelsespartnerskaber med de 10 central- og østeuropæiske lande. Disse har til formål at hjælpe kandidatlandene med at forberede sig på medlemskab, bl.a. ved at opstille en oversigt over, hvad kandidatlandene skal tage fat på her og nu samt på længere sigt.

Forhandlinger indledes med Cypern, Tjekkiet, Estland, Ungarn, Polen og Slovenien.

Kommissionen fremlægger for første gang de årlige fremskridtsrapporter. I rapporterne vurderes, hvor langt kandidatlandene er kommet i forberedelserne til medlemskab.

Malta beslutter at genaktivere sin ansøgning om medlemskab.

1999

Tyrkiet får status som kandidatland.

2000

Forhandlinger indledes med Letland, Litauen, Slovakiet, Rumænien, Bulgarien og Malta.

Kommissionen fremlægger en førtiltrædelsesstrategi for Tyrkiet.

Kommissionen præsenterer en plan eller et såkaldt ”road map” for udvidelsesforhandlingernes forløb frem til midten af 2002.

2001

EU indgår Stabiliserings- og Associeringsaftaler med Kroatien og den tidligere jugoslaviske republik Makedonien.

2002

Kommissionen fremlægger fremskridtsrapporter, som konkluderer, at 10 af kandidatlandene er parate til medlemskab af EU.

Det Europæiske Råd i København konkluderer, at forhandlingerne er afsluttet med Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn. Det europæiske perspektiv for landene på det vestlige Balkan bekræftes.

2003

Tiltrædelsestrakaten underskrives i Athen den 16. april 2003 af de 10 tiltrædende lande og de daværende 15 medlemslande.

I løbet af året afholder alle tiltrædende lande på nær Cypern folkeafstemninger om tiltrædelsestraktaten.

Det Europæiske Råd i Thessaloniki i juni 2003 gentog, at det var fast besluttet på fuldt ud og effektivt at støtte det europæiske perspektiv for landene på det vestlige Balkan.

Kroatien ansøger om medlemskab af EU.

2004

Den tidligere jugoslaviske republik Makedonien ansøger om medlemskab af EU.

Den 1. maj 2004 udvides EU med de 10 nye lande.

Kommissionen fremlægger i oktober 2004 anbefaling om Tyrkiet, hvori det anføres, at Tyrkiet i tilstrækkelig grad opfylder det politiske Københavnskriterium, og Kommissionen anbefaler at optagelsesforhandlinger indledes.

Optagelsesforhandlingerne med Rumænien og Bulgarien afsluttes d. 14. december 2004 med henblik på endelig optagelse i januar 2007 - hvis landene på det tidspunkt er klar til medlemskab.

Det Europæiske Råd beslutter den 17. december 2004 at indlede optagelsesforhandlinger med Tyrkiet den 3. oktober 2005, såfremt visse betingelser forud er opfyldt. Derudover besluttes det at indlede optagelsesforhandlinger med Kroatien forudsat, at Kroatien samarbejder fuldt ud med krigsforbryderdomstolen for det tidligere Jugoslavien (ICTY).

2005

Tiltrædelsestraktaten for Bulgarien og Rumænien underskrives den 25. april 2005 af de to tiltrædende lande og de daværende 25 medlemslande i Luxembourg.

Den 3. oktober 2005 beslutter det Europæiske Råd at indlede optagelsesforhandlinger med Tyrkiet og Kroatien på grundlag af en fast og forsvarlig forhandlingsrunde. Det Europæiske Råd den 15. og 16. december 2005 i Bruxelles tildeler den tidligere Jugoslaviske republik Makedonien (FYROM) kandidatstatus, uden fastlæggelse af tidspunkt for tildeling af forhandlingsstatus.

2007

Den 1. januar 2007 tiltræder Rumænien og Bulgarien EU.

2008

December 2008 ansøger Montenegro om medlemskab af EU.

2009

April 2009 ansøger Albanien om medlemskab af EU.

Island søger om medlemskab af EU i juli 2009.

Serbien søger om medlemskab af EU i december 2009.

2010

Det Europæiske Råd tildeler Island kandidatstatus i juni 2010 og forhandlingerne åbnes den 27. juli 2010.

17. december 2010 tildeler Det Europæiske Råd Montenegro kandidatstatus.

2011

Den 30. juni 2011 blev optagelsesforhandlingerne med Kroatien afsluttet, og tiltrædelsestraktaten blev underskrevet den 9. december 2011.

2012

Det Europæiske Råd besluttede i juni 2012 at indlede optagelsesforhandlinger med Montenegro.

Serbien blev tildelt kandidatstatus i marts 2012.

Betingelser for medlemskab af EU

Betingelser for medlemskab af EU

EU stiller krav til kommende medlemslande om, at de lever op til normer for demokrati, retssikkerhed og menneskerettigheder samt at de har en fungerende markedsøkonomi. Disse krav er formuleret i de såkaldte Københavnskriterier.

Før et land kan opnå medlemskab af EU, skal det opfylde Københavnskriterierne, der blev fastlagt på EU-topmødet i København tilbage i juni 1993. Kriterierne omfatter krav om:

  • Institutionel stabilitet der garanterer demokrati, retsstatsforhold, respekt for menneskerettigheder og beskyttelse af mindretal (det politiske kriterium).
  • En fungerende markedsøkonomi og økonomisk styrke til at håndtere konkurrencen i det indre marked (det økonomiske kriterium).
  • Overtagelse af forpligtigelserne ved medlemskab, herunder overtagelse og håndhævelse af EU’s regelsæt (det såkaldte Acquis Communautaire eller i daglig tale acqui’et, som består af 31 kapitler).

Det Europæiske Råd fastslog ligeledes, at EU skal være i stand til at optage nye medlemslande, uden at sætte tempoet i den europæiske integration over styr. Det betegnes som EU's "absorptionskapacitet" eller "optagelsesevne".

Ved påbegyndelse af optagelsesforhandlinger er det en forudsætning, at kandidatlandene opfylder det politiske kriterium. EU hjælper landene med at implementere EU-lovgivning og tilbyder finansiel støtte til forbedring af infrastruktur og økonomi.

Tyrkiet

Tyrkiet

Tyrkiet fik status som EU-kandidatland ved EU-topmødet i 1999 i Helsingfors. Optagelsesforhandlinger blev indledt med Tyrkiet den 3. oktober 2005.

Tilnærmelsen mellem EU og Tyrkiet har været en langvarig proces. Associeringsaftalen mellem EF og Tyrkiet fra 1963 rummede udsigten til et senere medlemskab. Tyrkiet ansøgte om fuldt medlemskab af EU i 1987, og i 1995 blev der indgået en toldunionsaftale mellem EU og Tyrkiet.

På EU-topmødet i København i 2002 blev det besluttet, at "Hvis Det Europæiske Råd i december 2004 på grundlag af en rapport og en anbefaling fra Kommissionen beslutter, at Tyrkiet opfylder de politiske Københavnskriterier, vil Den Europæiske Union ufortøvet indlede tiltrædelsesforhandlinger med Tyrkiet".

I Kommissionens anbefaling om Tyrkiet fra oktober 2004 blev det fastslået, at Tyrkiet i tilstrækkelig grad opfyldte det politiske Københavnskriterium, og Kommissionen derfor anbefalede at indlede optagelsesforhandlinger.

Forhandlingerne blev indledt den 3. oktober 2005. Grundlaget er en forhandlingsramme, der i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd fastlægger rammerne for en stram og forsvarlig proces.

Det danske Folketing har i 2006 og 2009 vedtaget forslag V66 og V49 vedrørende Danmarks holdning til Tyrkiets optagelsesforhandlinger med EU. 

Island

Island

Island indgav sin medlemsansøgning den 17. juli 2009. Allerede i februar 2010 kom Kommissionen med sin udtalelse, hvoraf det fremgik, at Island opfyldte det politiske Københavnskriterium. Kommissionen anbefalede derfor at indlede optagelsesforhandlinger. Med hensyn til det økonomiske Københavnskriterium vurderede Kommissionen, at Island, som medlem af EØS (Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde), allerede har tilpasset en stor del af sin lovgivning til EU's eksisterende lovgivning

Som konsekvens af Kommissionens anbefaling besluttede Det Europæiske Råd i juni 2010 at tildele landet kandidatstatus. Den 27. juli 2010 blev optagelsesforhandlinger med Island indledt.

EU-Kommissionen præsenterede sin første fremskridtsrapport for Island i november 2010.

Det vestlige Balkan

Det vestlige Balkan

Det europæiske perspektiv – det vil sige løftet om medlemskab af EU, når betingelserne herfor er opfyldt – er af afgørende betydning for udviklingen i landene på det vestlige Balkan (Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kosovo, den tidligere jugoslaviske republik Makedonien, Montenegro og Serbien). EU-medlemskabet, og de reformer der er knyttet til processen hen imod dette, udgør den ramme, som kan sikre en fredelig og konstruktiv sameksistens blandt de forskellige etniske grupper på Balkan, hvor landegrænser ikke følger etnicitet. EU er en central aktør, når regionale stridigheder skal erstattes af politisk stabilitet og økonomisk vækst. 


Alle lande på det vestlige Balkan har et EU-perspektiv. Det er imidlertid en forudsætning for EU-medlemskab, at landene opfylder en række betingelser:

  • Københavnskriterierne om et stabilt demokrati og en fungerende markedsøkonomi.
  • De betingelser, som EU stiller i forbindelse med Stabiliserings- og Associeringsprocessen (SA-processen), som danner rammen for EU’s generelle politik over for det vestlige Balkan.
  • En vurdering af landets evne til at påtage sig EU-medlemskabsforpligtelserne.


Det er klart, at dynamikken i forhold til EU er forskellig fra land til land og afhængig af de enkelte landes regeringer, men der er en klar tendens i landenes ønske om øget EU-integration. Samtidig er der ingen tvivl om, at vejen mod EU-medlemskab er lang, og at der vil gå mange år, før alle landene på det vestlige Balkan bliver EU-medlemmer. 

Status for EU-udvidelserne på Vestbalkan
I 2000 indledte EU sammen med landene på det vestlige Balkan den såkaldte Stabiliserings- og Associeringsproces (SAP). Formålet hermed var at fremme integrationen mellem landene på det vestlige Balkan og på længere sigt at skabe betingelserne for medlemskab af EU.


Kroatien og den tidligere jugoslaviske republik Makedonien undertegnede i 2001 som de første lande på Vestbalkan Stabiliserings- og Associeringsaftaler med EU. Sidenhen er Stabiliserings- og Associeringsaftaler aftaler blevet undertegnet med Albanien i 2006, Montenegro i 2007, Bosnien-Hercegovina og Serbien i 2008 og senest Kosovo i 2015. Associeringsaftalerne med den tidligere jugoslaviske republik Makedonien og Kosovo er som de eneste endnu ikke trådt i kraft. 


I 2003 afleverede Kroatien en ansøgning om medlemskab af EU, og blev den 1. juni 2013, efter medlemslandes ratifikation af tiltrædelsestraktaten, optaget som nyeste medlemsland i EU.


I marts 2004 afleverede den tidligere jugoslaviske republik Makedonien en ansøgning om medlemskab af EU, og på baggrund af Kommissionens udtalelse besluttede Det Europæiske Råd i december 2005 at tildele den tidligere jugoslaviske republik Makedonien status som kandidatland, men uden en dato for indledning af optagelsesforhandlinger med EU.


Siden har Montenegro, Albanien og Serbien alle ansøgt om medlemskab. Det Europæiske Råd tildelte Montenegro kandidatstatus i december 2010, og besluttede i juni 2012 at indlede optagelsesforhandlinger. Serbien og Albanien blev tildelt kandidatstatus i henholdsvis marts 2012 og juni 2014. Optagelsesforhandlinger med Serbien blev indledt i januar 2014, mens det endnu ikke er blevet besluttet, hvornår optagelsesforhandlinger med Albanien påbegyndes. 

Bosnien-Hercegovina og Kosovo har status som potentielle kandidater, og landene har indgået en del bilaterale aftaler med EU.

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Kontakt

Europæisk Naboskab (EUN)
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K


E-mail: eun@um.dk
Tlf: (+45) 33 92 04 24   

Hvis du vil vide mere om EU udvidelsen

""