Spring til indhold

Den internationale strafferet og internationale domstole

International strafforfølgning af de alvorligste forbrydelser er ét af de væsentligste nyere skridt i udviklingen af den internationale retsorden. I den sammenhæng må etableringen af Den Internationale Straffedomstol (ICC) i 1998 og domstolens udvikling siden da anses for at være et historisk gennembrud.

Op igennem 1990'erne har det internationale samfunds håndtering af grove og massive menneskerettighedskrænkelser udviklet sig markant.

At det internationale samfund nogensinde skulle nå til enighed om at retsforfølge personer, der begår krigsforbrydelser, folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden var under den kolde krig en fjerntliggende mulighed.

Helt afgørende fremskridt blev gjort med Sikkerhedsrådets nedsættelse af de særlige tribunaler for det tidligere Jugoslavien i 1993 (ICTY) og for Rwanda i 1994 (ICTR) samt ved etableringen af Den Internationale Straffedomstol i 1998.

Nedenfor kan du læse mere om den Internationale Straffedomstol (ICC) og den Internationale Domstol (ICJ).

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Den Internationale Straffedomstol (ICC)

Den Internationale Straffedomstol (ICC), der har hovedsæde i Haag i Holland, er den første permanente internationale domstol, der efterforsker og dømmer enkeltpersoner anklaget for folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser.

Domstolen, som er en uafhængig international institution, er oprettet på grundlag af Rom-statutten, som blev vedtaget under en FN-diplomatkonference i Rom d. 17. juli 1998 og som trådte i kraft allerede i 2002, da 60 lande havde ratificeret. Pr. juli 2016 er 124 lande statsparter til Rom-statutten, heraf er 42 europæiske lande, 34 afrikanske lande, 28 amerikanske lande, 12 asiatiske lande og 8 lande fra Oceanien.

Markante spillere på den internationale scene som USA, Kina, Rusland og Indien er endnu ikke statsparter til ICC. Der er imidlertid gennem årene sket en betydelig forbedring i samarbejdet mellem disse lande og ICC – mest markant er den betydelige opblødning og samarbejdsvilje fra amerikansk side efter Præsident Obama indtog det hvide hus i 2009.

Danmark har siden ICC's etablering i 1998 været en af domstolens stærkeste støtter i form af politisk, økonomisk og praktisk bistand. Kampen for at forhindre straffrihed for de alvorligste internationale forbrydelser er en central udenrigspolitisk målsætning for Danmark.

Det er fortsat et klart mål for Danmark at bistå med at øge antallet af deltagerstater til ICC for at sikre universel tilslutning. Danmark har sammen med de øvrige EU lande vedtaget en række fælles holdninger og en handlingsplan for at realisere dette mål.

Komplementaritetsprincippet

ICC Statutten er baseret på det såkaldte komplementaritetsprincip, hvilket vil sige, at ICC kun kan tage en sag, hvis de nationale myndigheder i det land, hvor forbrydelserne er blevet begået, ikke selv har viljen eller evnen til at retsforfølge.

Selvom dette princip nogle gange giver anledning til spændinger og uklarhed om, hvorvidt nationale myndigheder har taget de nødvendige skridt, er komplementaritetsprincippet også en særdeles værdifuld indgang for lande som Danmark til at støtte op om national kapacitetsopbygning af retssystemer.

Gennem udviklingsbistanden bidrager Danmark allerede meget betydeligt til sådan retssektorbistand, og mange af ICC's 124 medlemslande er udviklingslande, der har brug for yderligere bistand af denne art.

 

Verserende sager ved Den Internationale Straffedomstol (ICC)

18 sager i 10 konflikter verserer ved Den Internationale straffedomstol.

Den Internationale Domstol (ICJ)

Efter ophøret af den kolde krig er Den Internationale Domstol (ICJ) i højere grad begyndt at fungere efter hensigten. Et stigende antal sager indbringes og flere og flere stater synes i dag rede til at benytte rettens vej til løsning af indbyrdes uoverensstemmelser.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) er FN’s primære domstolsorgan. Den etableredes i 1945 og dens statut udgør en integreret del af FN-Pagten. Domstolen har følgende to hovedfunktioner:

  • at afgøre folkeretlige tvister mellem stater,

  • at afgive vejledende juridiske udtalelser i forbindelse med juridiske spørgsmål fra visse internationale organer.

I sager mellem stater er retsplejen for Domstolen frivillig i den forstand, at kun de stater, der udtrykkeligt har accepteret Domstolens myndighed til at dømme i mellemstatslige tvister, er bundet af en afgørelse fra Haag. Kun 64 af FN's 191 medlemsstater har accepteret denne domsmyndighed.

Der er 15 dommere valgt for en 9-årig periode af FNs generalforsamling og Sikkerhedsrådet. Hvert 3. år afholdes valg til en tredjedel af posterne. Dommerne er ikke repræsentanter for deres hjemlande, men uafhængige. I tilfælde, hvor der ikke er en dommer fra en stat, der er part i en sag, kan staten udpege en ad hoc dommer.

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Kontakt

Juridisk Tjeneste

Kontoret for folkeret og menneskerettigheder (JTFM)
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K

 

E-mail: jtfm@um.dk
Tlf: (+45) 33 92 03 11