Spring til indhold

Magtanvendelse og den humanitære folkeret

Som demonstreret af konflikterne i Mellemøsten og i Afrika er det en beklagelig kendsgerning, at internationale og interne væbnede konflikter fortsat er en realitet, som det internationale samfund til stadighed må forholde sig til.

Det folkeretlige udgangspunkt for håndteringen af disse konflikter er, at magtanvendelse staterne imellem er forbudt.

Da det imidlertid desværre ikke altid er muligt at forhindre udbruddet af væbnede konflikter, er det den humanitære folkerets vigtigste opgave at søge at beskytte krigens ofre.

Den humanitære folkeret stiller strenge krav til konfliktens parter om efterlevelse af de etablerede minimumsbestemmelser for gennemførelsen af krigshandlingerne.

Nedenfor kan du læse mere om magtanvendelse og den humanitære folkeret.

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Magtanvendelse

Den internationale folkeret indeholder en række grundlæggende bestemmelser vedrørende militær magtanvendelse staterne imellem (jus ad bellum), samt humanitære beskyttelsesregler, der tager sigte på at regulere de stridende parters optræden under væbnede konflikter (jus in bello).

Det internationale samfund har i flere hundrede år anerkendt, at krig som instrument i løsningen af internationale uoverensstemmelser bør kontrolleres og begrænses. Først med vedtagelsen af FN-pagten fra 1945 er der dog blevet etableret universelt bindende folkeretlige regler for international magtanvendelse.

I henhold til FN-pagtens artikel 2, stk. 4, gælder der et almindeligt forbud mod fysisk magtanvendelse staterne imellem. Denne hovedregel har to væsentlige undtagelser: dels en ret til magtanvendelse i selvforsvar der fremgår af FN-pagtens artikel 51, dels såfremt FN's sikkerhedsråd giver en særlig bemyndigelse til brug af magt i henhold til FN-pagtens kapitel VII.

Humanitær Folkeret

Da FN-pagten tillader visse undtagelser til det overordnede forbud mod magtanvendelse, og da væbnede konflikter jævnligt indledes i direkte modstrid mod forbuddet, har det været nødvendigt at gennemføre en streng regulering af de stridende parters optræden under væbnede konflikter

Den humanitære folkerets bestemmelser kan inddeles i to grupper:

  • Genève-reglerne vedrørende beskyttelse af ofre for væbnede konflikter 

  • Haag-reglerne vedrørende de metoder og våben, der kan anvendes under den væbnede konflikt

På Den Internationale Røde Kors Komités hjemmeside kan du også finde information om den humanitære folkeret, herunder konventionerne og sædvaneretten. På hjemmesiden findes også en oversigt over konventioner, som Danmark har tiltrådt.

Regeringens Røde Kors Udvalg

I 2013 fejrede Regeringens Røde Kors Udvalg 30-års jubilæum. Udvalget har til opgave at klarlægge behovet for gennemførelse af administrative foranstaltninger, der skal sikre en løbende opfyldelse af den humanitære folkeret.

Udvalget koordinerer også indholdet og gennemførelsen af foranstaltningerne samt fungerer som rådgivningsorgan for Regeringen i spørgsmål om fortolkningen og anvendelsen af de humanitære folkeretlige regler, der gælder for væbnede konflikter.

Udenrigsministeriet er formand for udvalget, der i øvrigt består af repræsentanter for Justitsministeriet, Forsvarsministeriet, Værnsfælles Forsvarskommandoen, Generalauditøren, Beredskabsstyrelsen, Sundhed- og Ældreministeriet, Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Dansk Røde Kors og Institut for Menneskerettigheder.

Udvalget udgav i juni 2004 "Tekstsamling om humanitær folkeret under væbnede konflikter"  af de vigtigste regler vedrørende den humanitære folkeret under væbnede konflikter, som Danmark er bundet af.

Redegørelse om CIA-overflyvninger i dansk luftrum

Fra 2005 og årene frem var der en omfattende debat i mange europæiske lande, herunder Danmark, af spørgsmålet, om USA havde gennemført hemmelige CIA-overflyvninger eller mellemlandinger, der krænkede landenes suverænitet.

I 2008 udarbejdede en tværministeriel arbejdsgruppe med deltagelse af Færøerne og Grønland "Redegørelse vedrørende hemmelige CIA-flyvninger i Danmark, Grønland og Færøerne", der konkluderede, dels at danske, færøske og grønlandske myndigheder ikke havde viden om ulovlige CIA-overflyvninger, dels at det ikke var muligt hverken at bekræfte eller afkræfte, at der havde været gennemført ulovlige fangetransporter i dansk, færøsk eller grønlandsk luftrum.

På baggrund af grønlandsk ønske blev Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) i 2011 anmodet om at gennemgå grundlaget for ny kritik om, at den daværende regering havde undladt at stille kritiske spørgsmål til USA. DIIS offentliggjorde rapporten "Et er jura at forstå, et andet land at føre" i 2012.

Rapporten konkluderede, at de mange påstande om aftalt spil mellem Danmark og USA savnede ethvert grundlag, og at fokus snarere burde rettes mod, hvad USA lovligt kan foretage sig i dansk, grønlandsk og færøske luftrum.

Københavnsprocessen (The Copenhagen Proces)

Københavnsprocessen blev afsluttet den 19. oktober 2012, hvor deltagende stater og internationale organisationer blev enige om et sæt ikke-bindende retningslinjer om tilbageholdtes rettigheder i såkaldt ”internationaliserede” interne væbnede konflikter og i militære fredsoperationer i "The Copenhagen Process: Principles and Guidelines".

Danmark tog i efteråret 2007 initiativ til den såkaldte Københavnsproces. Processen blev lanceret ud fra en erkendelse af, at bilaterale og ad-hoc prægede løsninger på fangehåndtering i internationale militære operationer ofte havde ført til uacceptable forskelle i håndteringen af individuelle tilbageholdte, hvilket var utilfredsstillende i relation til beskyttelsen af det enkelte individ, ligesom det udgjorde en hindring for gennemføring af effektive multilaterale militære operationer.

Københavnsprocessen havde deltagelse fra alle dele af verden, herunder alle permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd samt en række større FN-troppebidragydende lande som Argentina, Pakistan og Uganda.

Også EU, NATO og AU har deltaget i processen, foruden FN-sekretariatet samt Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC). Forsvarsministeriet har fra begyndelse af initiativet været tæt inddraget i arbejdet.

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Kontakt

Juridisk Tjeneste

Kontoret for folkeret og menneskerettigheder (JTFM)
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K

 

E-mail: jtfm@um.dk
Tlf: (+45) 33 92 03 11