Spring til indhold

De tre dimensioner i OSCE's arbejde

Samarbejdet i OSCE foregår inden for tre dimensioner: den militære, den menneskelige og den økonomisk-miljømæssige dimension. Dette afspejler den grundlæggende opfattelse af, at sikkerhed afhænger af en lang række faktorer, herunder både tillidsskabelse på det militære område, økonomisk udvikling, miljø, demokrati og overholdelse af menneskerettighederne.

 
Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Den menneskelige dimension

 Udtrykket “den menneskelige dimension” dækker over en række forpligtelser, som OSCE-staterne har påtaget sig med hensyn til fuld respekt for menneskerettigheder og fundamentale frihedsrettigheder, at fremme retsstats- og demokratiske principper samt at opbygge, styrke og beskytte demokratiske institutioner og fremme tolerance i hele OSCE-området. Den menneskelige dimension har fra dansk side altid været betragtet som central i OSCE.

 

De grundlæggende forpligtelser

Fundamentet til den menneskelige dimension blev lagt med Helsingfors-slutakten i 1975. En anden milepæl var mødet om den menneskelige dimension, som fandt sted i København i 1990. Resultatet af mødet, Københavns-dokumentet, indebar en kraftig styrkelse af OSCE-forpligtelserne inden for de klassiske menneskerettigheder. Dokumentets bestemmelser om nationale mindretal var mere vidtgående end hidtidige internationale regler. Den afgørende nydannelse var dog, at dokumentet gjorde fundamentale regler om demokrati, valg og retsstatsprincipper til centrale dele af OSCE-forpligtelserne.

På mødet om den menneskelige dimension i Moskva i 1991 og igen på OSCE-topmødet i Astana i december 2010 blev det fastslået, at OSCE-forpligtelserne inden for den menneskelige dimension er et emne af legitim interesse for alle OSCE-stater. En stat kan ikke afvise kritik af sin optræden på dette område som indblanding i indre anliggender.

OSCE’s menneskelige dimension udvikledes yderligere med vedtagelsen af Charteret for Europæisk Sikkerhed i 1999. Charteret indeholder en stærk fordømmelse af etnisk udrensning og en generel omtale af vigtigheden af respekten for de nationale mindretals rettigheder.

Arbejdet i den menneskelige dimension

OSCE’s institutioner, herunder Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (ODIHR), Højkommissæren for Nationale Mindretal (HCNM) og Repræsentanten for Frie Medier (ROFM), udfører et løbende arbejde i tilknytning til den menneskelige dimension. Det omfatter bl.a. rådgivning og bistand samt overvågning af deltagerlandenes overholdelse af deres OSCE-forpligtelser. Aktiviteterne spænder fra juridisk rådgivning vedr. mindretalsvilkår over valgobservation, tidlig varsling af interne konflikter og rapportering om menneskerettighedskrænkelser eller pressecensur.

OSCE’s feltmissioner bidrager med projektbistand relateret til den menneskelige dimension. Projekterne spænder vidt. De omfatter f.eks. hjælp til kapacitetsopbygning i retsvæsenet eller relevante ministerier, menneskerettighedstræning af politi- og fængselspersonale, civilsamfundsudvikling, flygtningehjemvenden, bistand med udarbejdelse af lovgivning og medieudvikling.

Møder og seminarer

Gennemgangen af deltagerstaternes overholdelse af deres OSCE-forpligtelser under den menneskelige dimension finder sted på en række årlige møder og seminarer. Her er der mulighed for at påtale evt. manglende overholdelse og påvirke deltagerstater til en forstærket indsats. Der tilstræbes bred deltagelse af NGOer, eksperter og repræsentanter for OSCE’s institutioner og fra andre internationale organisationer.

Et stort møde om deltagerlandenes efterlevelse af deres forpligtelser finder sted hvert efterår i Warszawa, hvor ODIHR har sit hovedsæde. Endvidere arrangerer ODIHR et årligt seminar om et emne af særlig interesse for OSCE. Endelig afholdes tre årlige supplerende møder af 1½ dags varighed i Wien med henblik på at udforske aktuelle temaer på OSCE’s dagsorden. Seminarerne og møderne fører bl.a. til at deltagerstaterne på de årlige ministerrådsmøder kan vedtage beslutninger om særligt relevante emner under den menneskelige dimension.

Nye indsatsområder

Arbejdet inden for OSCE’s menneskelige dimension har de senere år også inddraget en række nye områder. Et eksempel er menneskehandel, hvor OSCE har udpeget en særlig repræsentant for at styrke organisationens indsats på området og koordinere den med andre internationale aktørers.

Et andet eksempel er handlingsplanen for romaer, vedtaget i Maastricht i 2003. Endelig kan nævnes den styrkede indsats mod intolerance og diskrimination i OSCE-området, hvor tre personlige repræsentanter arbejder på at fremme indsatsen på dette felt. 

Den politiske og militære dimension

Samarbejdet på det politiske-militære område har traditionelt spillet en vigtig rolle i OSCE.

 

Nedrustning og våbenkontrol

OSCE er rammen for en række nedrustnings- og våbenkontrolaftaler. Det drejer sig om Traktaten om konventionelle styrker i Europa (CFE-traktaten)Traktaten om gensidige luftobservationer (Open Skies-traktaten) og Dokumentet om tillids- og sikkerhedsskabende foranstaltninger (Wien-dokumentet). Traktaterne bidrager til at sikre åbenhed og militær stabilitet i det europæiske område.

For at varetage den daglige drift af traktaterne er der etableret beslutningsorganer for CFE-traktaten (Joint Consultative Group) og Open Skies-traktaten (Open Skies Consultative Commission). Her mødes de OSCE-lande, der har underskrevet de to traktater, for at drøfte implementeringsproblemer og videreudvikling af aftalerne.

Politisk-militært samarbejde

Omdrejningspunktet for OSCE’s militære samarbejde er Forum for Sikkerhedssamarbejde (FSC), der blev etableret ved CSCE’s Helsingfors-møde i 1992. Det var et led i bestræbelserne på at institutionalisere arbejdet med politiske-militære spørgsmål i europæisk regi efter afslutningen på den kolde krig. Der er siden opnået en række resultater, herunder især kodificeringen og videreudviklingen af tillids- og sikkerhedsskabende foranstaltninger samt vedtagelsen af OSCE’s politisk-militære adfærdskodeks.

Sidstnævnte er et vigtigt bidrag, navnlig til en række østeuropæiske og centralasiatiske landes udvikling hen imod samfund med civil, demokratisk kontrol med de væbnede styrker. Implementering af Wien-dokumentet, hvor alle OSCE’s deltagerstater er med, foregår også i dette regi.

Nye trusler

Også ikke-militære aspekter af sikkerhedspolitik behandles under denne dimension. Hovedopmærksomheden retter sig i disse år mod en fælles indsats til bekæmpelse af grænseoverskridende trusler. Det drejer sig bl.a. om terrorisme, organiseret kriminalitet og smugling af narkotika og våben. OSCE-områdets naboskab til Afghanistan og de trusler, der udgår herfra, er væsentlige kilder til øget usikkerhed på disse områder.

Som et led i bekæmpelsen af disse trusler er samarbejdet med Afghanistan, bl.a. om uddannelse af grænsepersonale under stadig udvikling. OSCE bidrager i sine deltagerstater til politireform og -uddannelse, grænsestyring, rejsedokumentsikkerhed etc. Styrkelse af cyber-sikkerheden er i stigende grad et emne, der drøftes i OSCE. På terrorismeområdet er det en af OSCE’s hovedprioriteter at sikre overholdelsen af menneskerettighederne i forbindelse med antiterror-arbejdet.

Den økonomiske og miljømæssige dimension

OSCE’s økonomiske og miljømæssige dimension fungerer primært som forum for erfaringsudveksling og normdannelse på områder som økonomisk udvikling, god regeringsførelse og miljø. Deltagerlandene har påtaget sig en række forpligtelser om udvikling af markedsøkonomi og samarbejde på det økonomiske og miljømæssige område. Der er i stigende grad fokus på områder som energisikkerhed og sikkerhedskonsekvenser af klimaforandringer.

 

Arbejdet i den økonomiske dimension

For at understøtte arbejdet og sikre sammenhæng har OSCE udpeget en særlig koordinator for OSCE’s økonomiske og miljømæssige aktiviteter. Stillingen varetages af Goran Svilanovic, der er tidligere serbisk udenrigsminister.

En række møder inden for den økonomiske dimension fører frem mod et årligt møde i Prag, Det Økonomiske og Miljømæssige Forum. Her gennemgås implementeringen af deltagerlandenes forpligtelser på området og aktuelle emner diskuteres.

OSCE’s rolle

Visse deltagerlande, herunder Rusland og landene i Kaukasus og Centralasien, lægger stor vægt på den økonomiske dimension. De ønsker at udvikle et mere operativt samarbejde på området. OSCE besidder dog ikke samme ekspertise som de specialiserede økonomiske organisationer, herunder Verdensbanken, International Monetary Fund (IMF) eller European Bank for Reconstruction and Development (EBRD), men kan påtage sig en koordinerende, igangsættende og rådgivende rolle. Der foregår løbende drøftelser af, hvorledes OSCE bedst kan bidrage på det økonomiske område i koordination med andre internationale organisationer. 


Med vedtagelsen i Maastricht i 2003 af en særlig strategi for den økonomiske og miljømæssige dimension påbegyndte OSCE et styrket samarbejde om disse spørgsmål. I strategien betegnes god regeringsførelse som afgørende for udvikling og for mulighederne for at høste frugterne af globalisering samt for at sikre en rimelig fordeling. Netop på dette område har OSCE en særlig baggrund for at yde assistance.


Et vækstområde inden for dimensionens arbejde er energisikkerhed. Der er enighed om, at OSCE i kraft af sin medlemskreds, der omfatter vigtige leverandør-, transit- og modtagerlande, er et egnet forum til at drøfte metoder til styrkelse af energisikkerhed. Også energieffektivitet og vedvarende energi indgår i disse drøftelser. I tilknytning hertil er der i tiltagende grad fokus på sikkerhedsmæssige implikationer af klimaforandringer. Med OSCE’s styrkede fokus på Centralasien er der også voksende opmærksomhed på områder som vanddeling og fremme af transportmuligheder.
Bekæmpelse af korruption, hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme er aktiviteter, der understreger de konkrete forbindelser mellem denne dimensions arbejde og OSCE’s brede sikkerheds-mandat.

OSCE har takket være sin øvrige indsats, herunder gennem de 15 udsendte missioner, stærke bånd til de politiske beslutningstagere, som bistandsorganisationerne og de finansielle institutioner ikke nødvendigvis har. Her kan OSCE spille en formidlerrolle. OSCE har også et omfattende samarbejde med en række andre internationale aktører og FN’s specialorganisationer på området, bl.a. UNECE. Et væsentligt arbejdsområde for flere feltmissioner er fremme af implementeringen af UNECE’s konvention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsafgørelser på miljøområdet (Århus-konventionen).

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind
Danmarks Mission ved OSCE, IAEA og CTBTO
Führichgasse 6, 3. sal
A-1010 Wien
Østrig


Tlf.: +43 (1) 512 02 32
Fax: +43 (1) 512 23 86

E-mail: viedel@um.dk

Web: www.missionwien.um.dk