Spring til indhold

Internationalt samarbejde om Arktis

Læs om det internationale samarbejde om Arktis

Arktisk Råd

På initiativ af den finske regering mødtes embedsmænd fra de otte arktiske stater (Canada, Rusland, USA og de fem nordiske lande) i Rovaniemi i 1989 for at drøfte samarbejde og tiltag til at beskytte det arktiske miljø. Det ledte til vedtagelsen af Arctic Environmental Protection Strategy (AEPS) i 1991. På AEPS’ ministermøde i 1993 i Nuuk blev deltagerkategorien ”Permanent Participants” indført, dækkende de arktiske oprindelige folk. I 1996, udvidedes samarbejdet ved oprettelsen af Arktisk Råd i Ottawa, Canada, fra det snævert miljøfaglige til et bredt program der omfatter alle aspekter af bæredygtig udvikling. Hermed blev fokus udvidet fra udelukkende miljø til også mere generelle livs- og levevilkår for befolkningerne i Arktis. Arktisk Råds medlemmer tæller foruden de otte arktiske stater seks organisationer, der repræsenterer de oprindelige folk i Arktis, de såkaldte permanent participants. Desuden deltager en lang række lande og organisationer som observatører. Arktisk Råds traditionelle drivkraft har været Rådets seks arbejdsgrupper, der monitorerer udviklingen i Arktis på forskellige parametre og udarbejder videnskabelige rapporter med viden, anbefalinger og forslag til opfølgning i Arktisk Råd og andre internationale organer.
Det danske kongeriges formandskab for Arktisk Råd i 2009-2011 var en væsentlig prioritet for Danmark, Grønland og Færøerne. Udenrigsministermødet i Nuuk i maj 2011 under dansk/grønlandsk værtskab var det substansmæssigt tungeste og med størst ministerdeltagelse i Arktisk Råds historie. På mødet vedtog man Nuuk-deklarationen, der bl.a. fastsætter rolle og kriterier for optagelse af nye observatører, etablerer et permanent sekretariat for Arktisk Råd i Tromsø i Norge, nedsætter en task force med henblik på udvikling af et instrument til forebyggelse og håndtering af potentielle olieudslip i Arktis og giver mandat til forstærket kommunikationsindsats for Arktisk Råd. Desuden underskrev ministrene en aftale om eftersøgning og redning i Arktis (SAR), der som den første juridisk bindende aftale indgået i regi af Arktisk Råd tilføjer en ny dimension til Rådets virke og lover godt for et fremtidigt stærkt samarbejde i den arktiske region.

 

Dansk/grønlandsk indsats for oprindelige folks rettigheder

Grønland og Danmark har i mange år samarbejdet tæt om at fremme oprindelige folks rettigheder. Danmarks første strategi for støtte til oprindelige folk fra 1994 blev udarbejdet på dansk/grønlandsk initiativ, og netop samarbejdet med Grønland har bidraget til at give Danmark en høj international profil på området.
Danmark og Grønland har historisk være aktive i en række relevante internationale fora, hvor oprindelige folks rettigheder drøftes. Det gælder bl.a. de årlige samlinger i FN’s Permanente Forum for Oprindelige Folk, der ligeledes blev oprettet på dansk/grønlandsk initiativ, og FN’s Ekspertmekanisme for Oprindelige Folks Rettigheder (EMRIP). Danmark/Grønland var desuden en vigtig spiller i forbindelse med vedtagelsen af FN’s Erklæring om Oprindelige Folks Rettigheder.
Etableringen af Selvstyreordningen for Grønland i 2009 er en illustration på Danmarks implementering af FN-erklæringen. Endelig deltager Danmark/Grønland aktivt i forhandlinger i bl.a. FN’s Menneskerettighedsråd og Generalforsamling om resolutioner, der vedrører oprindelige folks rettigheder. 

 

Joint Committee samarbejdet med USA

Joint Committee samarbejdet mellem Grønland, USA og Danmark udsprang af Igaliku-aftalen, der blev underskrevet i 2004 af daværende amerikanske udenrigsminister Colin Powell, daværende Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggende Josef Motzfeldt og den daværende danske udenrigsminister Per Stig Møller i den sydgrønlandske bygd Igaliku. Igaliku-aftalen består af tre delaftaler:

  • En aftale om modernisering af
    forsvarsaftalen af 1951 og oprettelse
    af en følgegruppe hertil (Permanent Committee)
  • En fælles erklæring om samarbejde
    vedrørende miljøforhold på Pituffik
    (den amerikanske base i Thule)
  • En aftale om teknisk-økonomisk
    samarbejde (Joint Committee
    samarbejdet)

Joint Committee er et trepartsforum for Grønland, USA og Danmark, som har til formål at styrke og fremme det økonomiske og tekniske samarbejde mellem Grønland og USA med særligt fokus på forskning, sundhed, teknologi, uddannelse, kultur og turisme.
 

Thule - fremtidig arktisk hub og samarbejdsplatform?

Afsmeltningen af polar-iskappen og den deraf følgende stigende aktivitet i Arktis vil medføre større behov for tilstedeværelse og opgaveløsning for forsvaret i området omkring det nordlige og nordvestlige Grønland. Under forsvarsforliget 2010-2014 gennemfører forsvaret en effektivisering af de nordatlantiske operative kommandoers struktur (jfr. afsnit 2.3), og det skal i forligsperioden undersøges, om Thulebasen kan spille en større rolle i forbindelse med forsvarets mangeartede opgaveløsning i og ved Grønland i samarbejde med andre partnerlande. Thulebasen udgør med sin dybtvandshavn, lufthavn og veludbyggede infrastruktur (herunder tank- og lagerkapacitet samt værksteds-, hospitals-, indkvarterings-, støtte- og kontorfaciliteter) en enestående kapacitet i det arktiske område nord for Polarcirklen.
Der er således allerede en eksisterende mulighed for at tilvejebringe de logistiske forudsætninger for øget tilstedeværelse i området omkring det nordlige og nordvestlige Grønland. Thulebasen har endvidere potentiale til at blive en bredere platform til understøttelse af samarbejdsintentionerne i Ilulissat-erklæringen fra 2008 mellem de 5 kyststater i Det Arktiske Ocean. Et samarbejde omkring de logistiske faciliteter i Thule kunne således tænkes på sigt også at omfatte opgaver og beredskab i relation til havmiljøet, udgangspunkt for øvelsesaktivitet i relation til fælles procedurer for bl.a. eftersøgnings- og redningstjeneste samt være platform for fælles forskningsprojekter i Arktis.

 

Internationalt samarbejde

Danmark samarbejder tæt med de øvrige arktiske stater om blandt andet redningsopgaver og beskyttelse af havmiljøet i Arktis. Danmark har indgået en række forskellige samarbejdsaftaler med de øvrige arktiske nationer for at styrke og udvikle samarbejdet i regionen. Endvidere er Arctic Coast Guard Forum etableret med det formål at styrke samarbejdet mellem kyststaterne inden for kystvagtrelaterede opgaver som eksempelvis eftersøgnings- og redningstjeneste.

Danmark samarbejder tæt med de øvrige arktiske stater om blandt andet redningsopgaver og beskyttelse af havmiljøet i Arktis. Danmark har indgået en række forskellige samarbejdsaftaler med de øvrige arktiske nationer for at styrke og udvikle samarbejdet i regionen. Endvidere er Arctic Coast Guard Forum etableret med det formål at styrke samarbejdet mellem kyststaterne inden for kystvagtrelaterede opgaver som eksempelvis eftersøgnings- og redningstjeneste.