Spring til indhold

Østersøsamarbejdet

Som svar på de geopolitiske omvæltninger, der fandt sted i Østersø-regionen i kølvandet på ophøret af den kolde krig blev Østersørådet (CBSS) oprettet i 1992 med deltagelse af de 9 Østersø-stater samt Island og Norge.

'' Oprettelsen af Østersørådet (CBSS) skete på initiativ af de daværende udenrigsministre Uffe Ellemann-Jensen og Hans-Dietrich Genscher. Med CBSS blev grunden lagt til et samarbejde i Østersø-regionen, der omfatter Danmarks vigtigste naboer og tilsammen tegner sig for ca. 40% af den samlede danske eksport. For Danmark er Ruslands aktive deltagelse desuden af væsentlig politisk betydning. Østersørådet arbejder med netværks- og projektbaserede aktiviteter.    
 

Især i 1990’erne spillede CBSS en central rolle som den første ramme om et regionalt samarbejde med ikke mindst de nu selvstændige baltiske stater, det forenede Tyskland og Rusland. CBSS bidrog således bl.a. til at mindske konfliktpotentiale og fremme demokratiske forhold. Med tiden er andre fora for samarbejde i Østersø-regionen vokset frem ved siden af CBSS.

 

EU-strategi for Østersøregionen

Det gælder først og fremmest samarbejdet under EU’s Østersø-strategi (EUSBSR) Det europæiske Råd besluttede i oktober 2009 at lancere en EU-strategi for Østersø-regionen. Det var EU’s første makro-regionale strategi.

I juni 2010 blev en tilsvarende strategi for Donau-regionen vedtaget. Begge strategier er interne EU-strategier, som sigter på at tilvejebringe en bedre og mere sammenhængende koordination af politik og projekter i regionen. Og de er begge baseret på princippet om at udnytte eksisterende lovgivning, eksisterende finansielle midler og eksisterende institutioner i gennemførelsen.

Strategiens sigte er at styrke samarbejdet mellem Østersø-staterne med henblik på at forbedre miljøbeskyttelse, vækst og infrastruktur. Strategien opererer med tre overordnede mål, 17 prioritetsområder, 5 horisontale indsatser og ca. 175 flagskibsprojekter. Danmark har påtaget sig koordinationsansvaret for 4 af strategiens prioritetsområder:

  • Ren skibsfart
  • Sikker skibsfart
  • Energi
  • Små og mellemstore virksomheder

Den nordlige dimension

Samarbejdet inden for Den nordlige Dimension (ND) udspringer af et finsk initiativ fra 1997. I 1999 blev politikken vedrørende ND godkendt på et udenrigsministermøde for deltagerlandene. I marginen af EU/Rusland topmødet den 28. november 2006 blev en ny platform underskrevet. Fra 1. januar 2007 blev ND hermed del af en fælles politik med EU, Island, Norge og Rusland som ligeberettigede partnere. I praksis implementerer ND EU/Rusland-forholdets Fire Fælles Rum i det nordvestlige Rusland: økonomisk samarbejde, frihed, sikkerhed og retfærdighed, ydre sikkerhed samt forskning uddannelse og kultur.

 

Nordisk Ministerråd og Helsinki-Kommissionen

I Østersø-sammenhængen bør Nordisk Ministerråd også nævnes tillige med Helsinki-Kommissionen (HELCOM), der står for udmøntningen af Konventionen om beskyttelse af Østersøens miljø. Danmark er ved Naturstyrelsen p.t. formand for HELCOM.

Med i billedet af centrale aktører hører endvidere den uafhængige danske organisation Baltic Development Forum – BDF, der blev oprettet i 1998 med fhv. udenrigsminister Ellemann-Jensen som formand. BDF agerer som netværksbygger og formidler af konkrete projekter under inddragelse af alle interesserede for aktører i regionen. BDF’s mission er at fremme Østersø-regionen som et integreret, fremgangsrigt og internationalt konkurrencedygtigt område.

Samme overordnede målsætninger

Østersørådet, EU’s Østersøstrategi og Den nordlige Dimension har i vid udstrækning samme overordnede målsætninger. Miljøbeskyttelse, økonomisk vækst samt uddannelse og kultur står således højt på dagsordnerne i alle tre fora. Inden for alle tre fora har der udviklet sig et vidtforgrenet regionalt samarbejde, der er kendetegnet ved ikke blot at involvere regeringer og myndigheder i Østersø-staterne. Det omfatter også en bred vifte af erhvervsvirksomheder, interesseorganisationer og repræsentanter for civilsamfundet samt forskellige finansinstitutioner og udviklingsbanker.

Østersøsamarbejdet er desuden karakteriseret ved, at det er lykkedes at omsætte deltagerlandenes politiske engagement til en lang række konkrete og jordnære resultater. Det er tale om så forskellige områder som miljøbeskyttelse, civil sikkerhed samt uddannelse og kultur. Som eksempler kan nævnes forbedringer af havmiljøet, overvågning af reaktorsikkerhed, indsats mod menneskehandel og tilnærmelse af russisk undervisning i erhvervsøkonomi til internationale standarder.

Dansk Østersøpolitik

I begyndelsen af 2013 blev et oplæg til dansk politik for Østersøsamarbejdet godkendt på politisk niveau. Oplægget blev lanceret af den tidligere europaminister ved et arrangement den 10. juni med deltagelse af danske myndigheder og erhvervslivet. Oplægget opstiller tre politiske målsætninger for, hvad Danmark ønsker at opnå inden for rammerne af Østersøsamarbejdet, nemlig:

Ét hovedmål:
Fra dansk side ønsker vi at binde Østersø-regionen sammen i et stadig tættere samarbejde mellem alle Østersølandene. Det gælder også og især Rusland. For netop Ruslands inddragelse lægger regeringen særlig vægt på. Ikke bare politisk. Men også kommercielt. 

To prioritetsområder:
Fra dansk side vil vi fremover sætte fokus på klima- og miljøbeskyttelse samt øget velfærd, dvs. vækst i bred forstand. Det flugter med regeringens grønne vækstdagsorden. Klima- og miljøbeskyttelse er målsætninger, som alle tre centrale Østersø-fora har sat i højsædet, og som Danmark har spidskompetencer på.

Regionen rummer et betydeligt kommercielt potentiale, herunder indenfor den maritime sektor samt transport og logistik. Det kunne f.eks. være vækst omkring Femern Bælt, hvor især tyske og polske samarbejdspartnere er relevante. Disse muligheder bør udnyttes.

Tre centrale samarbejdsfora:
Fra dansk side vil vi i først række koncentrere os om samarbejdet inden for EU’s Østersøstrategi, Østersørådet og Den nordlige Dimension for at få mest mulig effekt ud af eksisterende ressourcer. Østersøindsatsen i andre fora, herunder HELCOM, bør trække i samme retning. 

Gennemførelsen af oplægget kræver et aktivt engagement af alle myndigheder, som er involveret i Østersøsamarbejdet. Fokus vil især være på to ting:

  • løbende at indtænke de kommercielle muligheder for dansk erhvervsliv i arbejdet med projekter i Østersøregionen, og 
  • i videst muligt omfang at gøre danske virksomheder opmærksomme på kommercielle muligheder i forbindelse med projekter, hvor danske myndigheder er involverede   

 

Læs mere om Østersøsamarbejdet her:

Den tidligere europaministers tale i BDF den 26.2.13 (pdf)

Den tidligere europaministers tale i BDF Forum i Riga den 29.5.13 (pdf)

Den tidligere europaministers tale på BDF seminar den 10.6.13 (pdf)

Den tidligere handels- og europaministers tale på BDF seminar den 3.10.13 (pdf)

Østersø-samarbejdet – finansieringsmuligheder

Danske prioriteter
Østersøregionen er vores nærområde og aftager 40 % af dansk eksport. Det svarer til næsten 400 mia. kr. årligt. Der er et stort kommercielt potentiale for mere. Det potentiale bør udnyttes.

Derfor arbejder regeringen for at styrke samarbejdet på tværs af regionen. Vi fokuserer på klima- og miljøbeskyttelse og øget velfærd, dvs. vækst i bred forstand. Og vi koncentrerer især kræfterne om samarbejdet inden for EU’s Østersøstrategi (EUSBSR) og Østersørådet (CBSS).

Vi lægger særlig vægt på tre ting: Arbejdet skal være fokuseret og resultatorienteret. Resultaterne skal være synlige, give merværdi og bringes til offentlighedens kendskab. Og vi vil inddrage den danske privatsektor i videst muligt omfang til gavn for vækst og beskæftigelse. En række EU-programmer kan bidrage til at medfinansiere forskellige typer af projekter inden for bl.a. disse områder.


Østersø-programmet
Under Østersø-programmet kan der søges tilskud til projekter inden for 1) innovation, 2) effektiv forvaltning af naturressourcer, særligt inden for vand og energi, 3) bæredygtig transport og 4) fremme af Østersø-strategien gennem tilskud til de institutioner, der har særlige koordinerende roller, og til fx informationsaktiviteter.

Der er afsat 264 mio. EUR under EU’s regionalfond til medfinansiering af projekter under programmet. I Danmark kan opnås en EU-medfinansiering på maksimalt 75 pct.

Programmet omfatter de otte EU-lande omkring Østersøen samt Norge og i et vist omfang Rusland og Hviderusland. Det er et krav, at der skal være partnere fra mindst tre lande i hvert projekt.

Programmet åbner 1-2 gange om året for ansøgninger, som skal igennem to faser: En prækvalifikation af projektidéen og derefter en egentlig ansøgning. Oplysninger om ansøgningsfrister mm. kan findes her: http://www.interreg-baltic.eu/home.html.

Andre EU programmer af interesse for projekter under dansk ledelse eller med dansk deltagelse i Østersøregionen
Øresund-Kattegat-Skagerrak kan støtte visse projekter fra Midtjylland, Nordjylland og Region Sjælland og Region Hovedstaden – se http://www.interreg-oks.eu/

Programmet for den sydlige Østersø kan støtte visse projekter fra bl.a. Bornholm og Region Sjælland – se http://en.southbaltic.eu/index/

Nordsøprogrammet – se http://www.northsearegion.eu/

Det Dansk-Tyske Program kan støtte visse projekter fra Region Syddanmark og Region Sjælland – se http://www.interreg5a.eu/

Endvidere er der visse muligheder for at støtte tværnationale aktiviteter i de to danske strukturfondsprogrammer under Socialfonden og Regionalfonden – se http://regionalt.erhvervsstyrelsen.dk/soeg_tilskud_via_vaekstfora.

Endelig er det også muligt for projekter at søge finansiering hos en række overordnede EU programmer, hvoraf især kan nævnes:
- Connecting Europe Facility - se http://inea.ec.europa.eu/en/cef/
- Horizon 2020 – se http://inea.ec.europa.eu/en/horizon_2020/

- Guide til EU finansiering i turismesektoren - se http://ec.europa.eu/growth/tools-databases/newsroom/cf/itemdetail.cfm?item_id=8496

- Annex om konkrete kyst- og havturismeprojekter, der er blevet tildelt EU midler - se http://ec.europa.eu/maritimeaffairs/documentation/publications/documents/guide-eu-funding-for-coastal-tourism_en.pdf

 

Regarding the picture of the region: Courtesy of SeaWIFS Project NASA/GSFC ORBIMAGE

 

EU Strategy for the Baltic Sea Region CBSS LOGO OFFICIAL

''

 

 

Kontakt

Kontoret for EU-Koordination og Nordisk Samarbejde (EKN)

Udenrigsministeriet

Asiatisk Plads 2

1448 København K

 

E-mail: ekn@um.dk

Tlf: (+45) 33 92 04 63