Spring til indhold

Europæiske naboer

Læs om Danmarks Europæiske naboer (Østlige Partnere, Vestlige Balkan samt Tyrkiet) og hvad Danmarks forhold er til disse.

Østlige Partnere 

Begivenhederne i Ukraine siden udgangen af 2013 har skærpet opmærksomheden på EU’s østlige nabolande (Ukraine, Moldova, Hviderusland, Georgien, Armenien og Aserbajdsjan). Udviklingen i disse lande påvirker naturligt EU og dermed Danmark. Deres stabilitet, velstand og sikkerhed har stor betydning for os, f.eks. på energiområdet. Nabolandene gennemfører i varierende grad politiske, sociale og økonomiske reformer og har udtrykt ønske om at bevæge sig tættere på EU.

Danmark har gennem Naboskabsprogrammet bistandsprojekter i alle 6 østlande, med særligt fokus på Ukraine, Moldova og Georgien. Den danske ambassade i Kiev arbejder bl.a. for bilateralt at understøtte en positiv politisk udvikling i Ukraine.

Danmark har i EU været aktivt med til at opbygge et samarbejde med vores nabolande kaldet EU´s Østlige Partnerskab. I samarbejdet med de østlige partnere lægger EU op til udvikling af særlige forbindelser med henblik på at skabe et område med velstand og godt naboskab langs vores grænser.

Samarbejdet bygger på gensidig ansvarlighed og princippet om, at flere reformer giver flere midler. Fra dansk side lægges vægt på dette princip, der betyder, at de nabolande, der har vilje og evne til at arbejde for at skabe et demokratisk samfund og gennemføre reformer også vil modtage mere økonomisk og teknisk støtte.

Helt centralt i samarbejdet er EU-aftaler om politisk associering og omfattende frihandelsaftaler med de lande, der kan og vil indgå i et dybere engagement og gradvis integration i EU's økonomi. Det gælder særligt Georgien, Moldova og Ukraine, der i juni 2014 underskrev aftaler med EU. I den forbindelse åbnes der op for nemmere rejseadgang til EU gennem øget mobilitet og øgede mellemfolkelige kontakter ledsaget af midler til at håndtere illegal immigration. Danmark ratificerede aftalerne d. 18. december 2014.  

Samarbejdet tager udgangspunkt i, at landene gensidigt tilslutter sig en række værdier og principper såsom demokrati og menneskerettigheder, retsstatsprincipper, god forvaltningspraksis, markedsøkonomiske principper og en bæredygtig udvikling - bl.a. en indsats på klimaområdet.

De seks østlande er alle en del af EU’s Østlige Partnerskab, men EU’s politik over for Hviderusland føres i to spor som reaktion på den bekymrende menneskerettighedssituation i landet. På den ene side er der indført sanktioner mod landet, herunder rejserestriktion og indefrysning af midler for enkeltpersoner, økonomiske sanktioner rettet mod udvalgte virksomheder, og våbenembargo. På den anden side yder EU aktivt støtte til civilsamfundet.

Det vestlige Balkan

Landene på det vestlige Balkan (Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kosovo, Kroatien, den tidligere jugoslaviske republik Makedonien (FYROM), Montenegro og Serbien) har haft en anden og længere vej til europæisk integration end andre tidligere kommunistiske lande i Øst- og Centraleuropa. Dette skyldtes ikke mindst krigshandlingerne som følge af Jugoslaviens opløsning i 1991.

De seneste år har vist mange fremskridt i landenes europæiske integration. Optagelsen af Kroatien i 2013, tildelingen af kandidatstatus til Albanien i juni 2014 samt indledningen af optagelsesforhandlinger med Montenegro i 2012 og Serbien i 2014, bekræfter den nye dynamik. De nye tendenser understreger, at EU er et fælles mål for alle landene og at EU i dag står som en central aktør, når regionale stridigheder skal erstattes af politisk stabilitet og økonomisk vækst.

Alle lande på det vestlige Balkan har et EU-perspektiv. Det blev bekræftet på Det Europæiske Råd i december 2006. Det er imidlertid en forudsætning for EU-medlemskab, at landene opfylder en række betingelser:

• Københavnskriterierne om et stabilt demokrati og en fungerende markedsøkonomi
• De betingelser, som EU stiller i forbindelse med Stabiliserings- og Associeringsprocessen (SA-processen), som danner rammen for EU’s generelle politik over for det vestlige Balkan
• En vurdering af landets evne til at påtage sig EU-medlemsskabsforpligtelserne.

Det er klart, at dynamikken i forhold til EU er forskellig fra land til land og afhængig af de enkelte landes regeringer, men der er en klar tendens i landenes ønske om øget EU-integration. Samtidig er der ingen tvivl om, at vejen mod EU-medlemskab er lang, og at der vil gå mange år, før alle landene på det vestlige Balkan bliver EU-medlemmer.

Status for EU-udvidelserne på Vestbalkan

I 2000 indledte EU sammen med landene på det Vestlige Balkan den såkaldte Stabiliserings- og Associeringsproces (SAP). Formålet hermed var at fremme integrationen mellem landene på det Vestlige Balkan og på længere sigt at skabe betingelserne for medlemskab af EU.

Kroatien og FYROM/Makedonien færdigforhandlede i 2001 som de første lande Stabiliserings- og Associeringsaftaler med EU. Tilsvarende aftaler blev indgået med Albanien i 2006, Montenegro i 2007 og Serbien i 2008.

I 2003 afleverede Kroatien en ansøgning om medlemskab af EU, og i december 2011 blev tiltrædelsestraktaten underskrevet. Kroatien blev medlem af EU den 1. juli 2013.

I marts 2004 afleverede FYROM/Makedonien en ansøgning om medlemskab af EU. På baggrund af Kommissionens udtalelse besluttede Det Europæiske Råd i december 2005 at tildele FYROM/Makedonien status som kandidatland, men uden en dato for indledning af optagelsesforhandlinger med EU.

Albanien er i juni 2014 blevet tildelt status af kandidatland, mens Montenegro og Serbien har indledt optagelsesforhandlinger i hhv. 2012 og 2014.  Serbiens EU-perspektiver er i særdeleshed blevet forbedret af udviklingen hen i mod en normalisering af forholdet til Kosovo, der oplevede et gennembrud med den EU-faciliterede ’Bruxelles-aftale’ i april 2013.

Læs mere:

The Commission DG Enlargement

The Commission DG Enlargement on Albania

The Commission DG Enlargement on Bosnia and Herzegovina

The Commission DG Enlargement on Croatia

The Commision DG Enlargement on the Former Yugoslav Republic of Macedonia

The Commission DG Enlargement on Kosovo*

The Commission DG Enlargement on Montenegro

The Commission DG Enlargement on Serbia

Tyrkiet

Tyrkiet fik status som EU-kandidatland ved EU-topmødet i 1999 i Helsingfors. Optagelsesforhandlinger blev indledt med Tyrkiet den 3. oktober 2005.

Tilnærmelsen mellem EU og Tyrkiet har været en langvarig proces. Associeringsaftalen mellem EF og Tyrkiet fra 1963 rummede udsigten til et senere medlemskab. Tyrkiet ansøgte om fuldt medlemskab af EU i 1987, og i 1995 blev der indgået en toldunionsaftale mellem EU og Tyrkiet.

På EU-topmødet i København i 2002 blev det besluttet, at "Hvis Det Europæiske Råd i december 2004 på grundlag af en rapport og en anbefaling fra Kommissionen beslutter, at Tyrkiet opfylder de politiske Københavnskriterier, vil Den Europæiske Union ufortøvet indlede tiltrædelsesforhandlinger med Tyrkiet".

I Kommissionens anbefaling om Tyrkiet fra oktober 2004 blev det fastslået, at Tyrkiet i tilstrækkelig grad opfyldte det politiske Københavnskriterium, og Kommissionen derfor anbefalede at indlede optagelsesforhandlinger.

Forhandlingerne blev indledt den 3. oktober 2005. Grundlaget er en forhandlingsramme, der i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd fastlægger rammerne for en stram og forsvarlig proces.

Det danske Folketing har i 2006 og 2009 vedtaget forslag V66 og V49 vedrørende Danmarks holdning til Tyrkiets optagelsesforhandlinger med EU.

Læs mere:

The Commission DG Enlargement on Turkey

Udenrigsministeriet har desuden et Naboskabsprogram, der er et bistandsprogram for EU's naboer mod øst og sydøst. Naboskabsprogrammet omfatter landene Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kaukasus (Armenien, Aserbajdsjan og Georgien), Kroatien, Kosovo, FYROM/Makedonien, Montenegro, Moldova, Rusland, Serbien, Tyrkiet og Ukraine.

Læs Strategi for Naboskabsprogrammet

Læs mere om Naboskabsprogrammet og dets programaktiviteter her

Kontakt

Kontoret for det Europæiske Naboskab (EUN)

Udenrigsministeriet

Asiatisk Plads 2

1448 København K

 

E-mail: eun@um.dk

Telefon: +45 33 92 04 82