Spring til indhold

Kommercielle relationer

Der er et stort potentiale for danske virksomheder i Mellemøsten og Nordafrika, og Udenrigsministeriet står klar til at hjælpe.

Der er et stort potentiale for danske virksomheder i Mellemøsten og Nordafrika, især i Golfstaterne og i Nordafrika. Rådgivningsydelser, bygge- og anlægssektoren, sundhed, landbrug, infrastruktur, grøn energi og miljø er blandt de særligt interessante sektorer, hvor danske virksomheder er konkurrencedygtige.

 

Eksportrådet, der er en del af Udenrigsministeriet, løser opgaver for private virksomheder inden for eksport, internationalisering og investeringsfremme, og er dermed den primære indgang for danske virksomheder, som ønsker assistance til at gøre forretning i regionen. Eksportrådet tilbyder en række ydelser lige fra markedsanalyser over partnersøgning og mødeprogrammer til rådgivning i forbindelse med virksomhedsregistrering, og tilpasser rådgivningen i henhold til den enkelte virksomheds ønsker. Målet er at sikre, at Danmark fortsat får maksimalt udbytte af de spændende muligheder i Mellemøsten og Nordafrika.

 

Tilmeld dig Eksportrådets nyhedsbrev for Mellemøsten og Nordafrika

 

Du er også velkommen til at kontakte Eksportrådets afdelinger for handels- og eksportfremme på ambassaderne i Mellemøsten og Nordafrika. Klik på det land, som du er interesseret i at høre nærmere om:

Mellemøsten: Libanon (dækker også Jordan og Syrien), De Forenede Arabiske Emirater (dækker også Qatar og Irak), Iran, Israel, Palæstina og Saudi Arabien (dækker også Bahrain, Kuwait, Oman og Yemen).

Nordafrika: EgyptenMarokko (dækker også Tunesien og Libyen) og Algeriet (dækkes af Danmarks ambassade i Spanien).

Udover de danske eksportinteresser i regionen, er der i de olierige arabiske lande mange investeringsfonde, som Danmark har en stærk interesse i at samarbejde med.