Gå til indhold

Danmarks sikkerhedspolitik

Verden i begyndelsen af det 21. århundrede er væsensforskellig fra den verden, vi forlod med det 20. århundrede. Danmark deltager aktivt i det internationale samarbejde for at sikre fred, sikkerhed og international retsorden – også i det 21. århundrede.

En central udfordring for dansk udenrigspolitik er at skabe et internationalt samfund, hvor den demokratiske retsstats principper hersker, og hvor relationerne mellem staterne følger retlige procedurer, hvor staterne løser territoriale og andre uenigheder fredeligt.

Hvor personer, der begår krigsforbrydelser, folkedrab eller terrorhandlinger retsforfølges, og hvor borgerne nyder beskyttelse mod overgreb fra statsmagter og kan nyde deres menneskerettigheder.