Spring til indhold

Hvad laver FSB?

Monitorering af våbenhviler og fredsaftaler, opbygning af retssamfund, rådgivning i forbindelse med konfliktløsning og valgobservationer. Det er bare nogle af de opgaver FSB'erne sendes ud på.

Som udsendt for FSB har man hele verden som arbejdsplads. Opgaver er meget forskellige og varierer efter landet og situationen, der reageres på. Listen over opgaver, som eksperterne i FSB sendes ud på, er lang, og den udvikler sig hele tiden.

Udsendelserne kan groft deles op i to typer missioner:

  • Krisestyringsmissioner 
  • Valgobservationsmissioner

I tillæg disse missioner anvendes FSB til at sende eksperter ud til mange andre opgaver, missioner og projekter, hvor der er behov for støtte gennem ekspertise og kapacitetsopbygning. Fælles for alle udsendelser er, at de som udgangspunkt er af kortere varighed, og de kan variere af alt fra en uge (valgobservationer) til et år (krisestyringsmissioner).

Krisestyringsmissioner

Over de seneste år er der kommet mange nye opgaver til for Freds- og Stabiliseringsberedskabet.
Hurtige indsatser for at sikre skrøbelige fredsprocesser og dæmme op for eskalerende konflikter er et område, der er rykket højere og højere op på det internationale samfunds dagsorden. Det afspejler sig også i den type opgaver, som danske eksperter efterspørges og udsendes til.

Danmark bidrager særligt til mange krisestyringsmissioner, herunder med monitorering af våbenhviler eller fredsaftaler, kapacitetsopbygning af rets- og sikkerhedssektoren. Her spiller særligt Danmarks medlemskab af EU en stor rolle. EU opretter løbende civile krisestyringsmissioner, hvor Danmark bidrager over en bred kam.

Valgobservationsmissioner

Valgobservationsmissioner har været en fast bestanddel af FSB siden beredskabets oprettelse, og der er sendt hundredvis af både langtids- og korttidsobservatører ud til valg i det meste af verden.

At sikre demokratiske valg i nye og skrøbelige demokratier har fortløbende været et af FSB’s fornemste opgaver. I de seneste år er udsendelser af valgobservatører og valgeksperter fra FSB sket gennem EU og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE).

Antallet af udsendte og missioner varierer i sagens natur fra år til år, men siden 2002 har der været ca. 160 udsendelser til krisestyring og valgobservation om året.

 

Krisestyringsmissioner - som FSB sender eksperter til:

  • EUPOL Afghanistan
  • EUSR Afghanistan
  • EUPOL COPPS, EU's politimission i Palæstina
  • EUBAM Rafah, EU's grænsekontrol mission i Palæstina
  • Temporary International Presence in the City of Hebron (TIPH) 
  • EUCAP Nestor Horn of Africa, EU's Maritime Capacity Building Mission ved Afrikas Horn
  • EUCAP Sahel Niger, EU's Capacity Building Mission i Niger
  • EUCAP Sahel Mali, EU's Capacity Building Mission i Mali
  • EUAM, Ukraine, EU Advisory Mission for Civilian Security Sector Reform i Ukraine 
  • SMMU Ukraine, OSCE's Special Monitoring Mission i Ukraine
  • EU Border Assistance Mission (EUBAM), Libyen
  • EULEX-missionen i Kosovo, fremover foregår sekunderingen hertil via EUN kontoret i Udenrigsministeriet
  • EUMM, EU's monitoreringsmission i Georgien, fremover foregår sekunderingen via EUN kontoret i Udenrigsministeriet
  • CPCC/CPMC/NATO Bruxelles
  •  

    Kontakt

    Stabiliserings- og Sikkerhedspolitik (SSP)
    Udenrigsministeriet
    Asiatisk Plads 2
    DK-1448 København K

    E-mail: ssp@um.dk 
    Tlf: (+45) 33920646

    FSB-enheden i NIRAS A/S

    E-mail: fsb-niras@niras.dk
    Tlf: (+45) 24690632
    Nødtelefon (kun i tilfælde af behov for akut assistance i forbindelse med udsendelser)
    Tlf: (+45) 60114260