Spring til indhold

Bæredygtig vækst

Mennesker født i Bangladesh, Kenya og Mexico skal vokse op med bæredygtig og ansvarlig vækst. De skal have adgang til energi, rent vand og sundhed. De skal opleve vækst med job, der sikrer dem og deres børn en uddannelse, sundhed og et godt miljø til de næste generationer. Danmark kan bidrage med viden og teknologi til at koble bæredygtig vækst med menneskerettigheder og socialt ansvar.  

Verdensmålene forpligter alle. Danmark støtter nye partnerskaber mellem myndigheder, erhvervsliv, investorer og civilsamfund for at skabe ansvarlig og bæredygtig vækst og udvikling, som ellers ikke ville finde sted. Udenrigsministeriet støtter med finansiering, er katalysator for nye partnerskaber og skaber rammer til at tiltrække penge fra erhvervslivet og pensionskasser.

Bæredygtig, ansvarlig vækst og beskæftigelse skaber muligheder for den enkelte og for verden. Udviklings- og transitionslandene står over for en række valg i deres samfundsudvikling, som kan øge den globale velstand. Danmark kan fungere som udstillingsvindue for bæredygtige løsninger. Vi kan fremme bæredygtig vækst og beskæftigelse i udviklings- og vækstlandene samt bygge videre på vores internationale erfaringer og kompetencer.

Partnerskaber mellem civilsamfund, myndigheder og erhvervsliv vil være med til at sikre bæredygtig udvikling og fremme Verdensmålene. Danmark støtter udviklingen af den private sektor i udviklingslandene. Danske virksomheder spiller her en vigtig rolle som leverandør, partner og investor.

Danmark og en række partnerlande har etablereret Partnering for Green Growth and the Global Goals 2030 (P4G). P4G videreudvikler partnerskaber, der bidrager til bæredygtig og ansvarlig vækst i udviklingslandene og globalt. P4G blev lanceret i september 2017. Danmark er vært for det første årlige P4G-topmøde i november 2018. Udenrigsministeriet samarbejder med erhvervslivet, civilsamfundet, fagbevægelsen, institutionelle investorer og involverer virksomheder direkte i udviklingsarbejdet.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                 

Danida


Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K

Tlf. +45 33 92 00 00
um@um.dk