Spring til indhold

CSR-puljen 2013

Støtteordningen til fremme af virksomheders samfundsansvar og fair trade, CSR-puljen 2013, er en støtteordning under Danida, der henvender sig til danske organisationer, der arbejder med virksomheders samfundsansvar og fair trade.

CSR-puljen 2013 støtter initiativer inden for virksomheders samfundsansvar og fair trade dels i Danmark og dels i udviklingslande med henblik på at styrke ansvarlig og grøn vækst samt forbedre arbejds- og levevilkårene i udviklingslande. Der kan læses mere om ordningen i Retningslinjerne for CSR-puljen.
De administrative retningslinjer for Støtteordning til fremme af virksomheders samfundsansvar og fair trade inklusiv bilag kan findes i højre kolonne på denne side.

Udenrigsministeriet modtog 38 ansøgninger til CSR-puljen og til i alt ca. 180 mio. kr. I lyset af de mange gode og relevante ansøgninger besluttede Udenrigsministeriet at hæve CSR-puljen fra 40 til 60 mio. kr.

På baggrund af en faglig helhedsvurdering af ansøgningerne baseret på kriterierne beskrevet i retningslinjerne for ordningen er der givet tilsagn om støtte fra CSR-puljen til følgende 15 organisationer:

  1. CARE Danmark: ”Mælkevejen til udvikling – små mælkeproducenter får en stemme i et liberaliseret marked”. Tilsagn: 4,64 mio. kr.
  2. Den danske FSC-arbejdsgruppe: ”Bæredygtigt træ i den danske byggebranche”. Tilsagn: 2,54 mio. kr.
  3. Dansk Initiativ for Etisk Handel: ”Styrket dansk indsats inden for etisk handel”. Tilsagn: 5mio. kr.
  4. Fonden Dansk Standard: ”Udvikling og implementering af internationale standarder for bæredygtighed og sporbarhed af kakao”. Tilsagn: 5 mio. kr.
  5. Fonden DanWatch: ”En styrket vagthund, der deler al sin viden og skaber nuanceret debat”.  Tilsagn: 5 mio. kr.
  6. Verdens Skove: ”Skabelse af fælles værdier i den honduranske skovsektor”. Tilsagn: 3 mio. kr.
  7. Red Barnet: ”Integrering af børnerettighedsbaseret CSR i Indonesien med fokus på West Java”. Tilsagn: 5 mio. kr.
  8. Mellemfolkeligt Samvirke: ”Tax justice: Skat som CSR-emne”. Tilsagn: 2,67 mio. kr.
  9. IBIS: ”Skat og samfundsansvar – Dialog om principper for ansvarlig skat i udviklingslandene”. Tilsagn: 5 mio. kr.
  10. Fairtrade Mærket Danmark Fonden: ”Fairtrade for alle: en femdobling af fairtrade forbruget i Danmark inden 2020”. Tilsagn: 2,5 mio. kr. 
  11. Røde Kors Danmark: ”Fremtidens partnerskabsmodeller for strategisk CSR – et tværsektorialt projekt i både Danmark og udviklingslande”. Tilsagn: 4,98 mio. kr.
  12. Clean Clothes Campaign Danmark: ”Bæredygtigt design i den globaliserede tøjindustri”. Tilsagn: 1,85 mio. kr.
  13. Dansk Initiativ for Etisk Handel: ”Ansvarlig tøj og tekstil produktion i Bangladesh”. Tilsagn: 5 mio. kr.
  14. WWF Verdensnaturfonden: ”Lad os gøre det rigtigt i Myanmar – støtte til fremme af virksomheders samfundsansvar”. Tilsagn: 5 mio. kr.
  15. Danish Fashion Institute: ”Danish Fashion Links – Access to Sustainable Production”. Tilsagn: 2,34 mio. kr.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Udenrigsministeriets kontor for Vækst, Beskæftigelse og Erhverv (vbe@um.dk).