Spring til indhold

Social Dialog: Better Labour Markets

Faciliteten "Better Labour Markets" har til formål at skabe bedre rammebetingelser for privat erhvervsliv i udviklingslande via styrkelse af dialog mellem arbejdsmarkedets parter til fremme af bedre arbejdsvilkår inkl. arbejdsmiljø og arbejdstagerrettigheder. Ved betegnelsen "bedre" arbejdsmarkeder menes velfungerende, stabile, demokratiske, regelbaserede, rettighedsbaserede og transparente arbejdsmarkeder.

""

Arbejdsmarkedets parter i Danmark har haft mulighed for at ansøge om midlerne til at gennemføre projekter i partnerskab med lokale aktører, der ønsker at trække på danske erfaringer og ekspertise. Der var afsat en ramme på 20 mio. kr. i 2015 til denne facilitet. 

Udenrigsministeriet modtog fem ansøgninger til Social Dialog faciliteten - Better Labour Markets og til et samlet beløb på ca. 40 mio. kr. På baggrund af en faglig helhedsvurdering af ansøgningerne baseret på kriterierne beskrevet i retningslinjerne for Better Labour Markets faciliteten blev der i oktober 2015 givet tilsagn om støtte til følgende tre danske organisationer og partnerorganisationer:

1. Danmarks Lærerforening/Kommunernes Landsforening: ”Social dialogue to improve quality of education in Uganda”. Tilsagn: DKK 2,35 millioner

2. Ulandssekretariatet/Dansk Industri: ”Social Dialogue for Growth and Decent Jobs in Colombia”. Tilsagn: DKK 5,65 millioner

3. Ulandssekretariatet/Dansk Industri: ”Social Dialogue in East Africa”. Tilsagn: DKK 12,0 millioner

Eventuelle spørgsmål kan rettes til kontoret for Vækst, Beskæftigelse og Erhvervsudvikling: vbe@um.dk.

Danida


Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K

Tlf. +45 33 92 00 00
um@um.dk