Det gør vi

Danmark har udviklingspolitisk samarbejde med 24 prioritetslande. Den danske udviklingsbistand går til nogle af de fattigste lande i verden.

Foto: Scanpix

Danmarks udviklingsbistand udgjorde i 2011 15,73 mia. kr. Det svarede til 0,85 pct. af Danmarks BNI – populært sagt er det 0.85 pct. af det Danmark tjente i 2011.

Danmarks udviklingssamarbejde fokuserer på:

• Menneskerettigheder og demokrati
• Grøn vækst 
• Sociale fremskridt 
• Stabilitet og beskyttelse

En komplet oversigt over alle programmer og projekter, der får støtte fra Danmark, findes i Danidas Program- og Projektdatabase.

Prioritetslande

Hovedvægten i Danmarks udviklingssamarbejde er udviklingssamarbejdet med prioritetslandene. Prioritetslandene er de lande, hvor Danmark er til stede med et langsigtet perspektiv og med politisk og finansiel tyngde.

Danmark i førerfeltet

Danmarks udviklingssamarbejde ligger - både i kvalitet og i omfang - i det internationale førerfelt.

Danmark er ét af blot fem lande i verden, der giver 0,7 procent eller mere af deres BNI i udviklingsbistand. Det er FN’s målsætning, at de rige lande lever op til dette mål. Læs mere om Danmarks arbejde for at opfordre andre lande til at opfylde deres bistandsforpligtelser her.

Som medlem af OECD bliver dansk udviklingssamarbejde med jævne mellemrum underkastet en grundig undersøgelse. Danmark får generelt ros for at have et udviklingsprogram af meget høj standard.

En integreret udenrigstjeneste

Udenrigsministeriet i København og de danske ambassader rundt om i verden varetager både Danmarks udviklingspolitiske samarbejde og den øvrige udenrigspolitik. For Danmark hænger de to politikområder meget tæt sammen, hvorimod mange andre lande har adskilt udviklingssamarbejdet fra udenrigspolitikken.

Udviklingspolitikken hænger også tæt sammen med miljø, klima, handel og andre politikområder, som har betydning for fattigdom og menneskers mulighed for at tage hånd om deres egen skæbne. 

Forskellige former for udviklingsbistand

En bred vifte af bistandsformer og -instrumenter sikrer, at Danmark har mulighed for at tilrettelægge et fleksibelt og alsidigt udviklingssamarbejde.

Overordnet skelnes mellem bilateralt og multilateralt udviklingssamarbejde og udviklingsbistand:

• Direkte bistand til nogle af verdens fattigste lande og regioner – såkaldt bilateralt udviklingssamarbejde. Størstedelen af støtten går til nationale udviklingsprogrammer gennemført at partnerlandene og til fremme af menneskerettigheder og demokrati. Dette er det primære redskab i udviklingspolitikken. Cirka 7 ud af 10 kroner fra Danmark går direkte til bestemte lande eller regioner.
• Støtte til internationale organisationer som FN, EU og Verdensbanken – såkaldt multilateralt samarbejde. Organisationerne som f.eks. FN’s Børnefond (UNICEF) samler udviklingsmidler fra mange lande, så de kan gennemføre større og sammenhængende indsatser. Cirka 3 ud af 10 kroner fra Danmark går til internationale organisationer.

Se den aktuelle fordeling mellem de to former for bistand i Danidas årsberetning.

De forskellige former for bistand har forskellige formål og supplerer hinanden, så effekten bliver størst mulig. Blandt bistandsformerne er:

• Sektorprogramstøtte til langsigtet udvikling. Sektorprogramstøtte er koncentreret inden for tre  eller fire sektorer i hvert land. En sektor kan for eksempel være erhvervssektoren. Støtten strækker sig typisk over en længere årrække. Den største del af sektorprogrambistanden består af støtte til gennemførelse af nationale sektorprogrammer, som skal fremme udvikling og bekæmpe fattigdom. Andre dele går f.eks. til programmer, der skal fremme god regeringsførelse og demokrati.
• Humanitær bistand ved konflikter og katastrofer. Bistanden spiller en afgørende rolle, når krige og katastrofer truer befolkninger på livet og ødelægger resultatet af mange års udvikling. Humanitær bistand går f.eks. til fødevarer, medicin og etablering af midlertidige boliger til mennesker, der er ramt af katastrofer. Humanitær bistand ydes i vid udstrækning gennem internationale hjælpeorganisationer og danske NGO’er.
• Støtte til civilsamfundets arbejde i udviklingslandene. Private organisationer i Danmark og i prioritetslandene gennemfører en lang række udviklingsaktiviteter, f.eks. for at styrke demokrati og menneskerettigheder og give fattige mennesker en stemme. I Danmark er organisationerne også aktive som formidlere af oplysning om forholdene i udviklingslandene.
• Privatsektordrevet vækst i udviklingslandene. Den private sektor er drivkraft for at skabe vækst og jobs. Danmark fremmer rammebetingelserne for erhvervsudvikling, kapacitetsopbygning i bl.a. erhvervsorganisationer og landbruget, teknologi- og videnoverførsel og innovative virksomhedssamarbejder med fokus på social ansvarlighed og miljø. Herudover støtter Danmark regional samhandel og større indsatser inden for infrastruktur, vand og sanitet og energi.
• Oplysning om udviklingssamarbejdet og forholdene i u-landene til danske borgere. U-landsoplysningen skal oplyse om og skabe forståelse for livet og livsvilkårene i udviklingslandene og for Danmarks deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde.

Danidas årsberetning indeholder en opgørelse af, hvordan udviklingsbistanden bliver fordelt fra år til år.