Hvordan måler man, om civilsamfundet har fået gavn af den danske indsats? Kan man måle, hvordan det går med at få burundiske flygtninge integreret i Tanzania? Det er ikke altid nemt at måle effekten af indsatserne på de ”bløde områder”, men Danmark har i 2010 taget nye redskaber i brug.
Civilsamfundet spiller en væsentlig rolle for Danmarks udviklingspolitik. Fra den danske foreningskultur kender vi betydningen og nytten af et stærkt og levende civilsamfund. Det er en vigtig ingrediens i netop de stærke demokratier, som vi ønsker at fremme.
Danmarks strategi for støtten til civilsamfund i udviklingslandene er formuleret i "Civilsamfundsstrategien" fra 2008. Som noget nyt stillede man i strategien krav om, at det skulle være muligt at måle gennemførelsen af strategiens målsætninger på et overordnet plan. Det betyder, at det ikke er nok at få en fornemmelse af fremdriften i de enkelte programmer, men at det skal være muligt at sige noget sammenfattende om hele den danske civilsamfundsindsats.
For at kunne dokumentere resultaterne af indsatsen indførte Udenrigsministeriet i 2010 på testbasis et nyt afrapporteringsværktøj til alle de danske organisationer, der arbejder med fremme af civilsamfundet i udviklingslandene.
Organisationerne skal fremover kort fortalt rapportere om, hvordan deres arbejde har bidraget til udviklingen af et stærkt, uafhængigt og mangfoldigt civilsamfund. Organisationerne bliver bedt om at komme med eksempler på arbejdet med civilsamfundet, og disse eksempler bruges så både til at vurdere den generelle fremdrift i arbejdet og til erfaringsudveksling mellem organisationerne.
Den første test af værktøjet gav gode resultater. Ud af alle adspurgte organisationer svarede 99 pct., og afrapporteringen fortsætter i 2011 med bistandseffektivitet som et særligt tema.
Overordnet viste afrapporteringen gode fremskridt i arbejdet med civilsamfundet. Af konkrete resultater kan nævnes:
Danmark yder hvert år 130 mio. kr. i såkaldt uøremærket støtte til FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR), der arbejder på at hjælpe flygtninge og internt fordrevne overalt i verden. I Tanzania har UNHCR siden 2006 hjulpet med at finde en varig løsning for de 160.000 flygtninge, der flygtede fra Burundi i forbindelse med konflikten i 1972. Se tekstboks til højre.
Tanzania har tilbudt statsborgerskab til de flygtninge, der måtte ønske det, mens andre har ønsket at vende tilbage. I den forbindelse bad UNHCR i 2010 Danmark om at evaluere processen med at løse den fastlåste situation for flygtningene, der i dag tæller 220.000.
Evalueringen viser i det store og hele, at meget er lykkedes i forhold til at finde en varig løsning på problemet:
Der er dog stadig udfordringer i forhold til at få flygtningene integreret succesfuldt i deres nye lokalsamfund i både Burundi og Tanzania. Evalueringen påpeger, at hvis disse problemer ikke løses, risikerer begge grupper at ende som en slags internt fordrevne.
Email: jtmr@um.dk
Telefonnummer: 33 92 03 11