Kvinder risikerer at gå glip af gevinsterne ved værdikæder

Kommer det overhovedet kvinderne til gode, når der i udviklingsarbejdet fokuseres på de såkaldte værdikæder? Det satte et dansk evalueringsstudie i 2010 fokus på. Rapporten peger på muligheder for forbedringer, og anbefalingerne kan betyde et generelt løft til indsatsen for ligestilling i udviklingslande.

Der handles på det lokale marked i Solola, Guatemala.
Foto: Heine Pedersen

Danmark har siden 1970’erne støttet udviklingen af fiskeriet og akvakultur i Bangladesh, der med sin placering midt i et enormt floddelta er dybt afhængig af fisk som både føde- og indtægtskilde. Frem til 2006 støttede Danida tre større dambrugsprojekter i regionerne Mymensingh, Noakhali og Patuakhali. En evaluering af indsatserne fra 2009 viste, at støtten kom cirka 200.000 husstande til gavn.

Men udover en stabil indkomst og arbejdspladser, havde projekterne så nogen positiv effekt for ligestillingen i de berørte samfund? Hvilke effekter giver det for kvinderne at lave udviklingsprojekter, der fokuserer på de såkaldte værdikæder? Det kastede et stort evalueringsstudie fra Danida lys over i 2010.

Et blandet billede

Det danske evalueringsstudie kortlagde resultater fra en række evalueringer og forskning i effekterne af værdikædeprojekter – fra kaffedyrkning i Guatemala over dambrug i Bangladesh til dyrkning af økologiske ananas i Uganda. Formålet var at se, i hvilket omfang projekterne havde direkte eller indirekte effekter på ligestillingen i de berørte samfund.

I tilfældet med dambrugene i Bangladesh viste erfaringerne, at kvinderne på den ene side havde fået øget selvtillid ved at deltage i møder og have fået adgang til låntagning. Især havde det haft betydning, at der var blevet valgt kvindelige undervisere til træningskurserne, hvilket tiltrak mange deltagere. På den anden side viste evalueringen, at mange kvinder havde mere end svært ved at få lov til at bruge deres nye færdigheder i det mandsdominerede samfund.

Ligestilling skal tænkes med i indsatsen

Det danske evalueringsstudie viser ikke overraskende, at der er størst effekter af de værdikædeprojekter, hvor ligestilling er blevet tænkt aktivt ind fra starten. I mange mere generelle værdikædeprojekter har kvinderne faktisk oplevet en forbedring som følge af det løft, som projekterne har givet lokalsamfundet.

Det er dog forhastet at antage, at blot ved at gennemføre et værdikædeprojekt vil kvinderne automatisk få gavn af det. Eksempler fra dyrkning af Fairtrade-bananer i Peru viser, at kvindernes økonomiske bidrag til husholdning faktisk er faldet, i takt med at mændenes indkomst er steget. Det er derfor centralt at tænke disse forhold ind fra begyndelsen i alle indsatser, herunder i forhold til fremme af vækst og beskæftigelse og miljøindsatser.

Af øvrige konklusioner fra studiet kan fremhæves:

• Foranalyse med fokus på køn: Forud for nye værdikædeprojekter bør der laves en grundig analyse, der bl.a. ser på kønsspørgsmål. Den analyse kan bidrage til, at der sættes ind det rette sted i værdikæden og i forhold til den rette målgruppe.
• Generelle værdikædeprojekter kan have gavnlige effekter for ligestillingen, men risikerer også at have negative effekter.
• Kvinder har dårlig adgang til markedet og til de øvrige aktører i værdikæden, og det er en alvorlig hindring for, at de kan nyde godt af bistandsindsatsen.
• Det er ikke nødvendigvis et tegn på øget ligestilling, at flere kvinder bliver beskæftiget som følge af værdikædeprojektet. Uden specifikke tiltag risikerer kvinder at strande i de dårligste job.