Hurtige klimaindsatser i særligt sårbare udviklingslande. Bidrag til den globale miljøfacilitet GEF. Det var nogle af de væsentligste nye initiativer på klima- og miljøområdet i 2010.
Københavnsaftalen fra COP15 slår fast, at udviklingslandene har brug for en hurtig indsats for at tilpasse sig klimaforandringerne. Danmark lagde allerede under COP15 1,2 mia. kr. fra den såkaldte klimapulje på bordet frem til 2012. De første 308 mio. kr. blev fordelt i 2010 i samarbejde mellem Udenrigsministeriet og Klima- og Energiministeriet.
Kenya, Indonesien og Maldiverne får støtte til klimatilpasset landbrug, genetablering af skov og kystsikring.
Som lavtliggende øgruppe har Maldiverne særlige udfordringer. Her kan selv mindre uvejr medføre voldsomme oversvømmelser. En del af Danmarks indsats på 5 mio. kr. går til katastrofeforebyggelse gennem kystsikring og opbygning af et katastrofeberedskab.
Danida har i 2010 også støttet internationale organisationers arbejde med bæredygtig skovforvaltning, klimatilpasning i de mindst udviklede lande og fremme af vedvarende energi gennem bevillingen.
I november 2010 afholdt Danida en workshop om klimatilpasning sammen med samarbejdspartnere fra de danske partnerlande. Det foregik i København.
Workshoppen formulerede en række hovedbudskaber om, hvad der virker, og hvad der er udfordringerne ved klimatilpasning. Der bliver blandt andet peget på, at klimatilpasning skal tænkes sammen med andre udviklingsaktiviteter.
Email: mek@um.dk
Telefonnummer: 33 92 07 02
Efter mere end et års forhandlinger blev 34 lande i maj 2010 enige om at genopfylde den Globale Miljøfacilitet (GEF) med 24 milliarder kr. for de næste 4 år. Danmark giver 400 mio. kr. Pengene ligger ud over klimapuljen. Midlerne i GEF vil gå til:
De resterende 10,5 pct. går til øvrige tværgående projekter og administration.
Et særligt forhold ved denne genopfyldning af GEF er, at store CO2-udledende udviklingslande som Kina, Indien, Brasilien og Mexico denne gang også bidrager til fonden og derved er med til at betale for at mindske udledningen af drivhusgasser i udviklingslandene.