Dansk udviklingsarbejde i EU’s østlige nabolande og Centralasien har et særligt fokus på politisk og økonomisk stabilitet samt fremme af demokrati og menneskerettigheder.
Naboskabsprogrammet er Udenrigsministeriets bistandsprogram for EU’s østlige naboer. Danmark arbejder for at fremme åbne demokratiske retssamfund baseret på en stabil politisk og økonomisk udvikling i naboskabslandene.
Den danske bistand har særlige fokusområder, herunder styrkelse af menneskerettigheder for udsatte grupper som f.eks. flygtninge og minoriteter, bekæmpelse af illegal migration, reform og styrkelse af den offentlige sektor, udvikling af civilsamfundet og mere social lighed, erhvervsudvikling og jobskabelse samt fremme af frie og uafhængige medier. Årligt gives der omkring 200 mio. kr. til støtte under Naboskabsprogrammet.
Naboskabsprogrammet bidrager til at undgå, at der skabes nye skillelinjer mellem EU og dets østlige naboer. Det understøtter Danmarks udenrigspolitiske prioritering om et fredeligt og stabilt Europa i fremgang. Gennem Naboskabsprogrammet bidrager Danmark også til konfliktløsning med henblik på at forebygge etniske og nationale konflikter i naboskabsområdet og til at sikre, at flygtninge og internt fordrevne trygt kan vende tilbage.
Langsigtet stabilitet og fred i Centralasien forudsætter et styrket regionalt samarbejde, både mellem de forskellige lande beliggende i regionen, men også bredere i forhold til de mere fjerne nabolande. Danmark arbejder for at styrke demokratiske værdier og institutioner i regionen. Denne form for støtte skal sikre, at de centralasiatiske befolkninger er repræsenteret i den politiske beslutningsproces, og at konflikter bliver løst på fredelig vis.
Den danske regering har for perioden 2009-2012 fokuseret udviklingsarbejdet i de centralasiatiske lande på menneskerettigheds- og demokratiindsatser og konfliktforebyggelse. Årligt gives der ca. 6 mio. kr. i støtte til mindre projekter i Centralasien.
Resultater af dansk udviklingssamarbejde
Dansk udviklingsarbejde i EU’s østlige nabolande muliggør f.eks.:
I naboskabsprogrammets lande er der er behov for økonomiske reformer, bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet, retsreformer og en gradvis tilnærmelse til EU’s normer og standarder, eksempelvis standarder for fødevaresikkerhed.
Mange lande ønsker medlemskab af EU. Derfor vil det også være en dansk udenrigspolitisk prioritet at bidrage til fortsat stabilisering og en positiv politisk, økonomisk og social udvikling i hele regionen, der kan fremme landenes reformprocesser og tilnærmelse til EU.
Danmark vil i de kommende år forstærke den bilaterale bistandsindsats i Centralasien. Det er hensigten at lægge vægt på fremme af respekt for menneskerettighederne, demokratisering og god regeringsførelse.
Sådanne indsatser kan forhåbentlig medvirke til at bane vejen for mere demokratiske beslutningsprocesser, politisk stabilitet og økonomisk fremgang. Der vil blive gjort en særlig indsats for at modvirke radikalisering i Tadsjikistan og Kirgisistan.
Regionens tilsyneladende stabilitet dækker over en række potentielle kriser på grund af risikoen for interne og regionale konflikter, terrorisme, yderligere menneskerettighedskrænkelser og grænseoverskridende kriminalitet.
Læs hele strategien for Naboskabsprogrammet her Læs hele strategien for Centralasien her.
Danmarks udviklingssamarbejde i EU’s østlige nabolande omfatter både Østeuropa, Balkan og Rusland.
I Naboskabsprogrammet er følgende lande repræsenteret:
I Centralasien samarbejder Danmark særligt med: