Kvinder skal integreres i økonomien og have samme muligheder og rettigheder som mænd. Derfor arbejder Danida for at fremme ligestillingen og tale kvindernes sag i dialogen med partnerlandene.
Kvinder og mænd skal have samme muligheder. Hvad enten det handler om lige adgang til banklån, til hospitaler og sundhedsydelser, til skoler og universiteter eller til arbejdsmarkedet, så er kvinder en enorm og ofte uudnyttet ressource i mange lande. Dette arbejder Danmark på at lave om på. Vi mener, at ligestilling mellem kønnene er en grundlæggende rettighed, som ikke bør underkastes kulturelle forestillinger om kvinders og mænds rolle.
Ligestilling er også et vigtigt middel til at nå udviklingsmålene. Det er ikke muligt at skabe den nødvendige fremgang og vækst, hvis den ene halvdel af befolkningen på forhånd er udelukket. Derfor har Danmark i en årrække arbejdet målrettet med at indarbejde ligestillingsindsatser på tværs af vores udviklingsindsatser.
Chefkonsulent Ligestilling
Stefan KovacsTlf. 3392 0902stekov@um.dk
Fuldmægtig LigestillingLena Hothes Tlf. 3392 1050lenhot@um.dk
Fuldmægtig SundhedTine Blaakær WelzelTel. +45 3392 0908tinbla@um.dk