Spring til indhold

Bangladesh

Denne side og de tilhørende undersider indeholder Danmark-Bangladesh Landepolitikpapir for 2013-2017. Nederst på siden finder du en henvisning til en udgave i pdf-format.

Sammenfatning

Bangladesh er på mange måder et land i forandring. Landet kæmper fortsat for at overvinde udbredt fattigdom, overbefolkning og dårlig regeringsførelse, men viser sig samtidig som en potentiel, fremtidig global økonomi – et af de såkaldte “Next Eleven”-lande. De overordnede målsætninger for Danmarks engagement i Bangladesh er:

  1. at bidrage til fattigdomsbekæmpelse
  2. at fremme demokrati, menneskerettigheder, retssikkerhed og god regeringsførelse,
  3. at fremme kommercielt samarbejde mellem Danmark og Bangladesh
  4. at styrke samarbejde om globale spørgsmål.


Fattigdomsbekæmpelse og andre centrale udviklingspolitiske udfordringer udgør fortsat kernen i det danske engagement. Men dette politikpapir repræsenterer samtidig et klart skift fra det traditionelle donor-/modtagerforhold til et mere afbalanceret forhold, hvor Danmark også forfølger egne interesser, f.eks. ved at udvikle kommercielle bånd til Bangladesh og samtidig fremme en udvikling i landets private sektor, som går i en mere bæredygtig og socialt ansvarlig retning.


 

Danida


Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K

Tlf. +45 33 92 00 00
um@um.dk