Spring til indhold

4. De strategiske målsætninger

Det nye strategiske partnerskab mellem Danmark og Ghana vil i den kommende 5-års periode fra 2014-2018 blive styret af fire strategiske mål:

1. Styrkelse af politisk samarbejde på grundlag af fælles værdier;

2. Fremme af inkluderende og grøn vækst;

3. Økonomisk diplomati og øget erhvervsmæssigt samarbejde, samt

4. Konsolidering af udviklingsprogrammernes resultater.

En række forskellige redskaber vil blive taget i anvendelse for at opfylde hvert af de strategiske mål, og hvor det er relevant, vil man søge at opnå synergi mellem instrumenterne. Omfanget af og indholdet i målene er i overensstemmelse med den kommende vækst- og udviklingsdagsorden "Ghana Shared Growth and Development Agenda 2014-2017" og med aftalen mellem Ghanas regering og alle udvilingspartnerne for 2012-2022 "Leveraging Partnership for Shared Growth and Development". Målsætningerne er også i overensstemmelse med den danske strategi for udviklingssamarbejde "Retten til et bedre liv" og med den danske politik for økonomisk diplomati, eksport og investeringer.

Hvad angår monitering og evaluering, vil de to lande regelmæssigt diskutere, hvordan der skal følges op på de aktiviteter, der følger af det nye strategiske partnerskab. Man vil i videst muligt omfang anvende de eksisterende moniteringssystemer. Der vil ikke blive skabt nye besværlige parallelsystemer.

 

4.1. STYRKET POLITISK SAMARBEJDE PÅ GRUNDLAG AF FÆLLES VÆRDIER

Danmark vil:

• udvide og uddybe de politiske alliancer med Ghana i internationale fora med henblik på at arbejde for fælles politiske dagsordener,

• styrke den politiske dialog om spørgsmål som omfordeling af ressourcer, seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRHR) samt det folkeretslige princip Responsibility to Protect (R2P),

• støtte Ghanas konstruktive regionale rolle for eksempel via fokus på maritim sikkerhed, samt Ghanas rolle i ECOWAS herunder i implementeringen af nationale infrastrukturer for fred og tidlige nationale varslingssystemer (early warning systems),

• styrke samarbejdet med EU i politiske spørgsmål og inden for økonomisk diplomati,

• skabe bedre sammenhæng mellem bilaterale og multilaterale indsatser, for eksempel gennem et stærkere partnerskab med Den Afrikanske Udviklingsbank (African Development Bank (AfDB)) og andre multilaterale institutioner i regionen.

Politisk dialog

Fælles værdier, som menneskerettigheder, demokrati, sikkerhed, og regional integration vil blive søgt fremmet via tæt politisk samarbejde på det multilaterale, regionale og bilaterale niveau, med fokus på et begrænset antal spørgsmål som der er enighed om at prioritere politisk. På det multilaterale (FN) og det regionale/kontinentale niveau (ECOWAS og Den Afrikanske Union (AU)) vil Danmark og Ghana fortsætte og udbygge arbejdet med at skabe alliancer med fokus på centrale spørgsmål, som man er enige om at prioritere, som der er tilstrækkelig international opmærksomhed om, og hvor der er udsigt til, at samarbejdet kan gøre en forskel.

Temaerne vil inkludere Responsibility to Protect (R2P), seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR), kampen mod illegale kapitaloverførsler og arbejdet for at skabe stærkere skattesystemer. Desuden vil der være fokus på Ghanas regionale rolle, herunder på konfliktforebyggelse, sikkerhed og fredsbevaring, ikke mindst i forhold til Sahel-regionen, og på maritim sikkerhed. Menneskerettighedsdialogen med Ghana vil blive styret af EU’s landestrategi omkring menneskerettigheder. Den ghanesiske tænketank "Institute for Economic Affairs" (IEA) vil gennem analyser og forskning sikre informationsgrundlaget og understøtte den politiske dialog.

I spørgsmål af strategisk og aktuel betydning vil den almindelige politiske dialog (artikel 8-dialogen) mellem EU og Ghana blive suppleret med en styrket løbende dialog mellem EU, EU-medlemslandene og de ghanesiske myndigheder. Den ghanesiske regering og de internationale udviklingspartnere har etableret gruppen "Ghana Development Partner Group" som skal fremme den fælles politiske dialog mellem regeringen og dens udviklingspartnere.

Responsibility to Protect (R2P)

Danmark og Ghana har siden 2010 haft et partnerskab om R2P og R2P focal point initiativet. Dette partnerskab vil blive udvidet og uddybet. Det nationale R2P focal points centrale rolle er at koordinere reaktioner på folkedrab, etnisk udrensning, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser og at hjælpe til med at skabe et "forpligtet samfund" på en måde, der øger staternes muligheder for at sikre beskyttelsen af befolkningerne efter principperne i R2P. Koordineringen skal finde sted såvel mellem regeringerne som i de enkelte regeringer.

Ghana står på baggrund af landets relativt lange demokratiske historie, og dets indsatser for at skabe fred og sikkerhed, i en god position til at have en fremtrædende rolle i implementeringen af R2P både på regionalt og kontinentalt niveau. Danmarks støtte til det Ghana-baserede fredsinstitut "Kofi Annan International Peacekeeping Centre" (KAIPTC) vil være et omdrejningspunkt.

Maritim sikkerhed og organiseret kriminalitet

Regionen oplever en række trusler mod fred og sikkerhed i form af pirateri og væbnede røverier i Guineabugten, samt ulovlig handel med og transport af narkotika, våben og mennesker. Dette har undermineret ECOWAS’ beslutninger om at styrke handel og økonomisk samarbejde i regionen, samt reduceret regionens effektive engagement med resten af verden. Danmark vil støtte Ghana og landene i Guineabugten i deres indsats for regional integration, fred og sikkerhed i Afrika gennem ECOWAS, Guineabugtkommissionen, FNs Kontor for Narkotika og Kriminalitet (UNODC) og andre relevante fora.

Omfanget af pirateri og røveriske angreb i Guineabugten er et problem, der ikke kan ignoreres. Det skaber usikkerhed og har haft betydelige negative konsekvenser for den kommercielle skibstrafik, handlen mellem de vestafrikanske stater og handlen mellem Vestafrika og de globale markeder. Vurderingen er, at der på kort og halvlangt sigt er en betydelig risiko for angreb. På denne baggrund vil det blive undersøgt, hvad der kan gøres for at støtte nationale indsatser og regionale initiativer og samarbejde. En sådan støtte kunne inkludere støtte til et udvidet samarbejde mellem institutioner i regionen, en national strategi for maritim sikkerhed, samt etableringen af en regional kystvagt. Dansk støtte vil kunne kanaliseres gennem EU, baseret på EU’s strategi for maritim sikkerhed i Guineabugten og i samarbejde med andre partnere, der arbejder for maritim sikkerhed.

Lighed

Fremme af lighed på forskellige områder vil fortsat være en nøgleprioritet i det nye strategiske partnerskab, der bygger på en rettighedsbaseret tilgang (HRBA) og på den strategiske ramme for ligestilling i Danmarks udviklingssamarbejde. Fokus vil inkludere 2015 Målene (MDG), hvor Ghana sakker bagud, specielt hvad angår mødresundhed og børnedødelighed. Danmark vil også efter 2015 fortsætte sit samarbejde med UNICEF og UN Women samt de relevante ghanesiske myndigheder om at bekæmpe uligheder i Ghana og på det afrikanske kontinent. Civilsamfundet spiller en afgørende rolle i kampen mod ulighed, og støtte til civilsamfundet vil fortsat være en vigtig faktor i Danmarks støtte til sundhedssektoren, som inkluderer fremme af seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, menneskerettigheder, lokal adgang til offentlige ydelser og god regeringsførelse.

Sædvaneretten og de traditionelle institutioner rummer mange dimensioner. Udfordringen er at modernisere de traditionelle strukturer uden at ødelægge de positive funktioner. Ghanas regering er gået i gang med denne moderniseringsproces, og Danmark vil støtte processen via debatter og dialog omkring spørgsmål som jordrettigheder og kvinders rettigheder. Vurderingen af menneskerettighedsspørgsmål vil blive baseret på anbefalinger fra de regelmæssige vurderinger, såkaldte Reviews (Universal Periodic Reviews (UPR)) som gennemføres i tilknytning til FN’s Menneskerettighedsråd.

Aktiv multilateralisme

Samarbejdet med EU vil blive styrket i overensstemmelse med den strategiske ramme for Danmarks deltagelse i EU’s udviklingssamarbejde. EU vil fortsat være en helt central partner, ikke blot hvad angår udviklingssamarbejdet, men også politisk i relation til erhvervs- og handelspolitikken og i forhold til indsatsen for maritim sikkerhed. EU og EU’s medlemslande har produceret et fælles EU rammedokument (Joint Framework Document), der skal være retningsgivende for politiske og erhvervsmæssige indsatser og for udviklingssamarbejdet. Ghana er et pilotland i forhold til EU’s fælles programmering (Joint Programming). Det flerårige indikative program for 2013-2016 ses som starten på EU’s fælles programmering. I 2015/16 gennemføres der en midtvejsvurdering af EU’s bistand til Ghana, og fra 2017 er det meningen, at man skal starte implementeringen af en egentlig fælles programmering af udviklingsindsatsen.

Samarbejdet med Den Afrikanske Udviklingsbank (AfDB) og de relevante FN-organer vil blive styrket for at sikre bedre sammenhæng mellem bilaterale og multilaterale indsatser. AfDB vender tilbage til Abidjan efter en periode i Tunis. Det kan måske skabe ny fremdrift for Vestafrika. Danmark vil styrke dialogen med banken, i Ghana og i regionen, for at fremme de strategier, der skal sikre Afrikas forandringsproces. Danmark vil også søge at anvende AfDB-midler som løftestang for dansk udviklingsbistand og andre finansieringskilder indenfor områder som grøn vækst og vedvarende energi.

Monitering og evaluering

I moniteringen og evalueringen af fremskridt vil følgende indikatorer blive anvendt;

• Dialog på ministerniveau og regelmæssige besøg på højt niveau.

• Etableringen af en formaliseret mekanisme for fælles politisk dialog mellem Ghanas regering og de internationale udviklingspartnere, herunder som ramme for menneskerettighedsdialogen.

• En eller to årlige tematiske konferencer med fokus på nationale/regionale politiske spørgsmål og organiseret i fællesskab mellem Danmark og relevante ghanesiske samarbejdspartnere.

• Eksempler på synergi mellem bilaterale og multilaterale indsatser baseret på eksempler på den "bedste praksis".

 

4.2 FREMME AF INKLUDERENDE OG GRØN VÆKST

Danmark vil:

• Vælge en innovativ tilgang til at opnå synergi via grøn vækst, som for eksempel gennem etableringen af et moderne klimainnovations-center (Climate Innovation Centre CIV)).

• Støtte Ghanas private sektor, der betragtes som afgørende for fremme af inkluderende og grøn vækst.

Mere synergi

Danmarks støtte til den private sektor i Ghana vil fortsat stimulere sektoren som er en afgørende motor både for vækst, for fremme af beskæftigelsen og for at sikre, at initiativer bliver mere grønne. Dansk bilateral støtte til fase II i udviklingsprogrammet for den private sektor fortsætter, og en tredje og afsluttende fase forudses for perioden 2015-2019. Den tredje fase vil konsolidere de opnåede resultater og bruge de mest hensigtsmæssige foranstaltninger til blandt andet sikring af indfasningen af investeringer og privat kapital i den private sektor i takt med den gradvise udfasning af den egentlige bilaterale bistand. Tredje fase vil også bygge på en erkendelse af, at støtten skal struktureres efter at øge synergien med andre af Danidas erhvervsinstrumenter (Danida Business Partnership, GoGlobal projektudvikling og Danida Business Finance) samt med Investeringsfonden for Udviklingslandene (IFU) og Eksport Kredit Fonden (EKF).

Udviklingssamarbejdet vil fortsætte i perioden 2014-2018 med henblik på at fremme vækst, sociale fremskridt, menneskerettigheder og lighed. Den økonomiske ramme vil dog gradvist blive mindre, og der er derfor også brug for andre strategier for at styrke indsatsen. "Inkluderende og grøn vækst" er en god tilgang i forhold til ambitionen om at skabe mere synergi mellem de forskellige instrumenter, der står til rådighed i Danmarks udenrigs-, udviklings- og handelspolitik.

En grønnere økonomi

Ghanas regering ønsker at fremme bæredygtig og vedvarende energi. Ghana var et af de første lande, der gik med i FN-initiativet "Energi for alle", som søger at sikre en mere bæredygtig fremtid ved at omdanne verdens energisystem og gøre det mere bæredygtigt inden 2030. Ghana har udviklet en energistrategi, der har som målsætning at vedvarende energi i 2020 skal udgøre 10 procent af den nationale energiproduktion. For at nå dette mål vedtog Parlamentet i 2011 en lovgivning om vedvarende energi, som giver de nødvendige juridiske og regulerende rammer, for at man kan udbygge og udvide landets sektor for vedvarende energi. Regeringen har også godkendt en ramme for en national politik vedrørende klimaforandringerne.

Danmark har tidligere støttet ghanesiske initiativer, der har som mål at påvirke klimaet, miljøet og menneskers livsvilkår positivt. Danmark har også været en mangeårig partner i den private sektor gennem privatsektor udviklingsprogrammet. Erfaringerne fra denne støtte vil være et afsæt for etableringen af et klimainnovations-center, Climate Innovation Centre (CIC), som vil sætte den private sektor i centrum i bestræbelserne på at gøre Ghanas økonomi grønnere.

CIC vil arbejde med at skabe muligheder for inkluderende vækst, jobskabelse og fattigdomsbekæmpelse via lokal erhvervsmæssig foretagsomhed, innovation og overførsel og udnyttelse af relevant klimateknologi. Målet er, at CIC på langt sigt bliver et synergiskabende moderne center, hvor dansk udviklingsbistand til den private sektor arbejder hånd i hånd med Klimainvesteringsfonden, som administreres af den danske Investeringsfond for Udviklingslandene (IFU), og med indsatser fra Eksportrådet i Danmark. Visionen er at udforske mulighederne for, at bistandsfinansiering kan være med til at løfte finansiering fra de multilaterale finansinstitutioner (IFI) og private danske og ghanesiske investeringer.

Inden for en overskuelig fremtid regner man med, at mere end 70 procent af Afrikas befolkning lever i byer. Derfor er det vigtigt at planlægge bæredygtig og grøn byudvikling. Ghana oplever også en stigende urbanisering, og Danmark vil undersøge mulighederne for at bidrage til, at fremtidens byer bliver sunde steder at leve, for eksempel gennem brug af vedvarende energi, bedre affaldshåndtering og en række andre indsatser støttet blandt andet af Danida Business Partnerships og af kommercielle investeringer.

Offentlige-private partnerskaber

Danmark vil undersøge mulighederne for at bruge offentlige-private partnerskaber (Private Public Partnerhips (PPP)), særligt med henblik på at gøre økonomien grønnere. For at få et mere præcist overblik vil der blive gennemført en kortlægning af mulighederne. Der vil være konkret fokus på aktiviteter indenfor grøn og bæredygtig urbanisering, herunder affaldshåndtering.

Danmark og Ghana vil eksempelvis kunne drage nytte af mange års samarbejde i sundhedssektoren og omkring decentraliseret offentlig ledelse ved at sikre en bæredygtig og indkomstgivende håndtering af affald. Det vil også have betydning i kønspolitikken, da affald, manglen på sanitet og på ordentlig kloakering har negativ indflydelse på folks sundhed og ikke mindst på kvindernes vilkår på byernes markedspladser. Vedvarende energi, herunder vindenergi og decentrale energisystemer på landet, er andre potentielle muligheder for PPP eller for helt private løsninger. En lov om PPP er undervejs, og loven ventes, at understrege behovet for at bruge PPP til at fremme private kapitalinvesteringer i forbedret infrastruktur.

Monitering og evaluering

Monitering og evaluering af fremskridt vil finde sted på grundlag af følgende indikatorer:

• Klimainnovations-centret vil være etableret, og det har succes med at tiltrække en blanding af bistand og investeringer.

• Der ses flere eksempler på, at ekspertise i udviklingssamarbejde fører til erhvervsmæssige aktiviteter (synergi).

 

4.3 ØKONOMISK DIPLOMATI OG ØGET ERHVERVSSAMARBEJDE

Danmark vil:

• engagere sig i økonomisk diplomati både bilateralt og i samarbejde med EU,

• kortlægge synergier mellem Danidas business instrumenter, Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU), Danmarks Eksport Kredit Fond (EKF) og udviklingsbistanden,

• gøre mere strategisk brug af forskning og kultursamarbejde i erhvervssamarbejdet.

Bedre eksportrådgivning i Afrika

Danmarks erhvervsmæssige engagement vil blive styret af den danske politik for økonomisk diplomati, eksport og investeringer. Den danske ambassade i Accra vil kunne give alle former for rådgivning til danske virksomheder om erhvervsmulighederne i Ghana, og om hvorvidt det vil være rigtigt at søge hjælp via Danida eller Eksportrådet.

Ambassaden kan tilbyde alle typer af ydelser fra Eksportrådet og alle de Danida instrumenter, der står til rådighed for danske virksomheder. Derudover forventer ambassaden at udvikle sig til et regionalt center i Vestafrika, således at ambassaden i samarbejde med Eksportrådet i København, giver støtte og rådgivning til andre danske ambassader i Vestafrika. Det regionale vestafrikanske kontor i Investeringsfonden for udviklingslandene (IFU) huses på den danske ambassade i Ghana.

Rammevilkår

Der er mange muligheder i Ghana: Økonomisk vækst og voksende efterspørgsel på forbrugsgoder og mere varige investeringer, fred og stabilitet, et relativt investeringsvenligt erhvervsmiljø, retssikkerhed, voksende interesse for Afrika blandt danske virksomheder, erfaringer, goodwill og viden indsamlet via udviklingssamarbejdet; der udover er der ghanesisk fokus på vedvarende energi, energieffektivitet og grøn vækst. Danske virksomheder har relative fordele i forhold til mange andre på disse og andre interesseområder i Ghana.

Men der er også stadig betydelige udfordringer: Der er fortsat mangler i investeringsklimaet, den offentlige sektor er langsom, færdighedsniveauet er lavt, energiforsyningen er upålidelig, infrastrukturen er svag, der mangler gennemsigtighed omkring vilkårene for erhvervslivet, og der er korruption.

Den store uformelle sektor i Ghana er også en udfordring for handel og investeringer. Eksportrådets ydelser i Ghana vil omfatte politisk-erhvervsmæssig rådgivning, råd vedrørende handelsaftaler og virksomheders sociale ansvar (Corporate Social Responsibility (CSR)), samt medvirken til at finde lokale partnere og til organisering af begivenheder omkring eksportfremme.

Erhvervsmæssige muligheder

Der vil blive gennemført en kortlægning af behov og kapacitet i en række ghanesiske fokus-sektorer og en identifikation af de tilsvarende danske styrkepositioner. Det erhvervsmæssige samarbejde vil også omfatte vækst i samhandel gennem EU’s økonomiske partnerskabsaftale (EPA) og fremme og udvidelse af danske virksomheders investeringer for eksempel i byplanlægning og affaldshåndtering, i landbrug og i vedvarende energi.

Øget synergi

Synergien mellem udviklingssamarbejdet og de erhvervsmæssige aktiviteter styrkes gennem Eksportrådets aktiviteter samt Privat Sektor-programmet, Danidas business instrumenter, Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) og Eksport Kredit Fonden (EKF). EKF kan via det regionale kontor i Sydafrika hjælpe danske virksomheder med ’bløde lån" (bæredygtig långivning) i nye vækstmarkeder som Ghana.

Danida Business Partnerships (DBP) fortsætter og kan udnyttes mere målrettet i en overgangsfase, ligesom der forventes vækst i Eksportrådets aktiviteter. Det er målet at skabe større fleksibilitet ved at kombinere ydelser fra DBP og Eksportrådet. Det vil inkludere GoGlobal projektudviklingsmuligheden. Danida Business Finance-programmet (DBF) udvides med større fokus på grøn vækst-investeringer i infrastruktur. Ghana er et fokusland i DBF, og mulighederne for at tiltrække flere DBF-programmer til Ghana vil blive afsøgt; det skal være programmer som er

af betragtelig størrelse, og som kan være med til at markedsføre Danmark som handels- og investeringspartner i Ghana.

Danmark er en mangeårig partner i sundhedssektoren, og der vil blive søgt efter synergier mellem dette engagement og de erhvervsmæssige muligheder for eksempel på det farmaceutiske område og indenfor informations- og kommunikationsteknologi (ICT).

Økonomisk diplomati

Danmark vil styrke det økonomiske diplomati i Ghana både bilateralt og i samarbejde med EU. EU er Ghanas største handelspartner. På handelsområdet styrkes partnerskabet med EU for eksempel via fælles økonomisk diplomati med henblik på at forbedre det politiske miljø og rammevilkårene for europæiske selskaber omkring markedsadgang, toldmæssige udfordringer, flaskehalse og logistik. Det vil også omfatte Danmarks støtte til EU’s handelspolitiske forhandlinger og etableringen af EU-virksomhedsnetværk, samt organiseringen af et årlig EU-Ghana Erhvervs Forum i Ghana.

Corporate Social Responsibility (Virksomheders sociale og etiske ansvar (CSR)) er vigtigt både ud fra et udviklings- og erhvervsmæssigt synspunkt, og der bør være store muligheder for at opnå synergi mellem dansk støtte til menneskerettigheder og erhvervsaktiviteter på CSR-området. Der er også et potentiale for at styrke EU-samarbejdet omkring CSR.

Monitering og evaluering

I moniteringen og evalueringen af fremskridt vil der blive brugt følgende indikatorer:

• Flere danske virksomheder vil have etableret sig i Ghana.

• Der vil være etableret flere kommercielt levedygtige partnerskaber.

• Flere partnerskaber vil trække på erfaringerne i udviklingssamarbejdet (synergi).

• Handlen mellem Ghana og Danmark vil vokse.

 

4.4 KONSOLIDERING AF UDVIKLINGSPROGRAMMERNES RESULTATER

Danmark vil:

• gradvist reducere udviklingsbistanden indenfor områderne sundhed, decentralisering, god regeringsførelse og general budgetstøtte,

• skabe politisk dialog og erhvervsmæssigt samarbejde om langsigtet støtte til sundhed, god regeringsførelse og menneskerettigheder,

• konsolidere resultaterne og uddrage læring og de positive historier, der ligger indlejret i mange års partnerskab mellem Danmark og Ghana om udviklingssamarbejde.

En rettighedsbaseret tilgang

Danmarks støtte til sundhedssektoren, til menneskerettigheder og til god regeringsførelse bidrager sammen med støtten til den private sektor til inkluderende vækst. Støtte indenfor sundhed og menneskerettigheder prøver at slå bro mellem de ghanesere, der har noget, og dem der ingenting har, og støtten søger tillige at udbrede åbenhed, økonomisk ansvarlighed og lydhørhed blandt de ansvarlige, der har pligt til at sikre overholdelse af menneskerettigheder, samt aktiv deltagelse og inkludering i samfundet for de enkelte borgere, der har krav på, at deres rettigheder respekteres.

For yderligere at støtte dette og give den enkelte rettighedshaver mulighed for at ytre sig og bruge sin indflydelse, støtter Danmark civilsamfundsorganisationer (CSO’er) via en trestrenget tilgang. Støtte til ghanesiske CSO’er, støtte til danske CSO’er, der arbejder med lokale CSO’er som partnere, og støtte til internationale CSO’er, der arbejder i Ghana. Danmark bidrager til de lokale CSO’er gennem et fælles finansieringssystem STAR Ghana, der støttes i et samarbejde mellem Danmark, Storbritannien, USAID og EU. STAR står for Strengthening Transparency, Accountability and Responsiveness Initiative, altså et initiativ, der skal fremme åbenhed, økonomisk ansvarlighed og offentlig lydhørhed. Formålet med programmet er at styrke civilsamfundet og parlamentets indflydelse på administrationen af fælles offentlige goder og serviceydelser.

STAR Ghana er i høj grad relevant i forhold til både Danmarks og Ghanas politik, som sigter på at styrke åbenhed, økonomisk ansvarlighed og regeringens lydhørhed i dens samarbejde med civilsamfundet. CSO’er, der har fået støtte gennem STAR Ghana, har opnået betydelig troværdighed, og de har fået større fælles styrke. Det har blandt andet medført, at CSO’erne har fået indflydelse på 11 vigtige lovforslag og politiske reformer mellem 2010 og 2012. Nogle af disse lovforslag er endeligt vedtaget, mens andre stadig er under behandling.

Lokale sociale fremskridt

Danmark giver sektorbudgetstøtte til sundhedssektoren. Men derudover har Danmark via støtten til decentraliseringen også fokus på lokale sociale fremskridt specielt indenfor de sociale sektorer og sundhed. Ghanas decentraliseringsreform er i dag langsomt ved at vinde momentum og føre til synlige resultater.

Rammebetingelserne for Ghanas decentraliseringspolitik har nogle kernemålsætninger, der specielt lægger vægt på principper om en rettighedsbaseret tilgang, og det giver gode muligheder for fortsat dansk støtte til decentralisering, menneskerettigheder og god regeringsførelse. Disse begreber inkluderer "fremme af lokalt demokrati, menneskerettigheder og økonomisk ansvarlighed", "fremme af en rettighedsbaseret tilgang til lokal udvikling med sikring af lige adgang til offentlige ressourcer og inkludering af alle i beslutningsprocesserne", samt "styrkelsen af de roller og relationer de ikke-statslige aktører, som traditionelle autoriteter og civilsamfundsorganisationer, har i lokalsamfundet".

I et udkast til et samlet lovforslag om lokalregeringer søger man at harmonisere eksisterende love, som måtte være i indbyrdes konflikt, og man søger at leve op til den politiske beslutning om at sundhed, landbrug og uddannelse også skal være en integreret del af decentraliseringen.

Gentænkning af den generelle budgetstøtte

I lyset af de udfordringer den ghanesiske økonomi er stødt ind i, vil en mulig fortsættelse af generel budgetstøtte blive overvejet. Det vil også blive overvejet at give en mere fokuseret støtte til særlige politiske reformer samt at arbejde med resultatorienterede bistandsydelser, hvor bistanden ydes, når bestemte programmer er gennemført og resultater opnået. En andel af udviklingskontraktens midler vil blive reserveret til "Skat og udvikling" i overensstemmelse med den danske handlingsplan for et "Styrket dansk engagement indenfor skat og udvikling". Støtte til civilsamfundet vil blandt andet have som sit formål at styrke den økonomiske ansvarlighed.

I og med at perspektivet er en gradvis afvikling af dansk udviklingsbistand til Ghana, vil der være fokus på Ghanas egen evne til at mobilisere ressourcer. Danmarks og Ghanas regeringer vil samarbejde om dette og blandt andet analysere omfanget af illegale kapitaloverførsler ud af Ghana, samt metoder til at hindre de illegale overførsler. Den politiske dialog vil som et af elementerne i udviklingskontrakten blive styrket yderligere. Danmark vil lægge vægt på udviklingen af den private sektor, jobskabelse, lighed, kampen mod korruption, menneskerettigheder, styringen af de offentlige finanser og leveringen af lokalt forankret serviceydelser. Omfordelingen af ressourcer vil være gennemgående i hele dialogen.

Styrket dialog med civilsamfundet

Blandt de centrale danske civilsamfundsorganisationer, der har partnere i Ghana er Care Danmark, IBIS, Ulandssekretariatet og Ghana Venskabsgrupperne. Andre partnerskaber er nævnt i Annex 5. Ambassaden vil i fremtiden arrangere halvårlige konferencer med de danske organisationer og deres ghanesiske partnere. Formålet med dette forum er at diskutere udviklingspolitik og prioriteringer både for Danmark og Ghana samt at kortlægge, hvordan civilsamfundsorganisationerne via deres programmer bedst kan bidrage til nå de prioriterede mål.

Med direkte bevillinger fra København støtter Danmark også flere internationale civilsamfundsorganisationer, der fokuserer på seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder og har kontorer i Ghana. Ambassaden vil øge kontakten og dialogen med disse CSO’er for at skabe mere synergi mellem politikniveauet, dialogen i København, og det arbejde CSO’erne gør på landeniveau. Disse indsatser vedrører The Planned Parenthood Association of Ghana, der er medlem af International Planned Parenthood Federation, Marie Stopes International og The Population Council.

Bedre udnyttelse af forskningsresultater

Den strategiske ramme for dansk støtte til udviklingsforskning fra 2014-2018 vil være retningsgivende for ændringer, som sigter på, at Danida-støttede forskningsprogrammer får tættere tilknytning til de øvrige danske aktiviteter. Strategien lægger blandt andet større vægt på brugen af forskningsresultater i udviklingssamarbejdet. I Ghanas tilfælde vil forskning være med til at kvalificere de strategiske målsætninger i det nye strategiske partnerskab, og i Danmarks erhvervsmæssige engagement i Ghana vil man også gøre brug af anvendt forskning støttet af Danida. Ghana er et af fire prioritetslande i det Syd-drevne forskningsprogram. Der vil blive skabt større synergi mellem de tre eksisterende forskningsspor: Den Syd-drevne forskning, der i fremtiden vil udgøre en større del af den samlede forskning, den Nord-drevne forskning, samt programmet Building Stronger Universities (BSU) som inkluderer et nyt stipendiat-program. Den fjerde forskningskomponent UNIBRAIN, der har sit udspring i den danske Afrika Kommissions arbejde, vil blive bedre knyttet til Danmarks erhvervsmæssige engagement i Ghana.

Sammenhæng mellem kulturelt samarbejde og det erhvervsmæssige engagement

Danmarks strategi for kultur og udvikling "Retten til kunst og kultur" vil være retningsgivende for et skifte i retning af en tættere tilknytning mellem støtten til kulturelt samarbejde og de øvrige danske engagementer. Kulturelt samarbejde vil blive anvendt mere strategisk i erhvervssamarbejdet i overensstemmelse med målet om at styrke økonomisk vækst via de kreative industrier. Det er visionen at markedsføre et mere moderne billede af Ghana og det nye Afrika. Der vil blive gennemført en reform af kultursamarbejdet i samarbejde med det danske Center for Kultur og Udvikling (CKU).

I overgangsperioden fra udviklingssamarbejde til et strategisk politisk og erhvervsmæssigt partnerskab vil den politiske dialog om menneskerettighedsspørgsmål og god regeringsførelse blive fortsat med de relevante ghanesiske myndigheder med henblik på at sikre, at der stilles flere nationale ressourcer til rådighed for regeringsinstitutioner og lovbestemte offentlige organer. Danmark vil videreføre støtte til Ghanas sundhedssektor og styrke partnerskabet med EU, relevante FN organer og civilsamfundsorganisationer for at sikre en konsolidering af resultaterne, når den danske udviklingsbistand er ophørt.

Monitering og evaluering

Moniteringen og evalueringen af fremskridt vil blive baseret på følgende indikatorer:

• Data som viser at ulighedskløften i Ghana gradvist mindskes.

• Mere strategisk og fokuseret kultursamarbejde som led i det erhvervsmæssige arbejde.

• Bedre udnyttelse af anvendt forskning i det erhvervsmæssige samarbejde.

• Kommunikation af positive historier om bæredygtige resultater af det dansk-ghanesiske udviklingssamarbejde.

Der er stadig et antal historiske steder i Ghana, som er præget af den danske deltagelse i den transatlantiske slavehandel og i plantageinvesteringer i perioden fra 1650 til 1850. Disse historiske steder inkluderer blandt andet Christiansborg Castle i Accra og plantagen Frederiksgave, der ligger i udkanten af Accra. Institutioner i begge lande har vist interesse for at vedligeholde disse institutioner og steder, og ambassaden vil gerne være med til at fremme et samarbejde.

Danida


Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K

Tlf. +45 33 92 00 00
um@um.dk