Spring til indhold

3. DEN NATIONALE BAGGRUND

 

3.1. DEN POLITISKE BAGGRUND: ET DEMOKRATI UNDER KONSOLIDERING OG REGIONALE AMBITIONER

Ghana var det første afrikanske land, der opnåede uafhængighed efter kolonitiden, og Danmark var et af de første lande, der i 1957 anerkendte Ghanas uafhængighed. Udviklingssamarbejdet blev indledt kort efter. Præsident Kwame Nkrumah var en stærk fortaler for panafrikanisme og en nøglefigur i kampen mod kolonialisme og apartheid. Efter en turbulent periode med militærstyre introducerede Ghana flerpartidemokrati i 1992, og landet har siden med succes fastholdt en demokratisk udvikling. Ghana er en oase af demokrati, fred og stabilitet i en region, der ellers er præget af skrøbelige stater og konflikter. Det er helt afgørende at fastholde denne situation gennem landets aktive involvering i regional integration og samarbejde, konfliktforebyggelse samt fredsskabelse. Ghana har valgt at føre en mere aktiv udenrigs- og sikkerhedspolitik også på det regionale og kontinentale niveau via samarbejdet mellem de Vestafrikanske stater (ECOWAS) og med den Afrikanske Union (AU). I Mali har Ghana støttet den fredsbevarende indsats både med udstationeret personel og servicering af FN-styrken.

Siden 1992 har Ghana gennemført relativt fredelige, frie og retfærdige valg, og igennem perioden er valgprocessens kvalitet gradvist blevet forbedret. Ghana var ved valget i 2012 et af de første afrikanske lande, der gjorde brug af et biometrisk system. Trods et fredeligt valg, der generelt blev beskrevet som frit og retfærdigt, blev valget kritiseret af det tabende parti, New Patriotic Party (NPP). Partiet appellerede til Højesteret med en klage over valgresultatet, og den kendsgerning, at NPP valgte at gå rettens vej frem for politisk vold, er et tegn på demokratisk modenhed. Sagen endte med en bekræftelse af, at National Democratic Congress (NDC) var valgets sejrherre. Derefter erkendte præsidentembedets udfordrer sit nederlag og besluttede sig for ikke at udfordre rettens afgørelse. Højesteretssagen og dens afgørelse kan beskrives som en fjer i hatten i Ghanas bestræbelser på at etablere en demokratisk stat, og det betragtes som en sejr for alle ghanesere.

Selv om Ghana kæmper med en række politiske udfordringer, er der også muligheder på den politiske arena. Regeringens udøvende magt er stærkere end den lovgivende og den dømmende, og der er behov for, at landet finder en bedre balance. En omfattende rapport fra Ghanas grundlovskommission samt regeringens hvidbog på grundlag af rapporten vil danne basis for arbejdet med at finde denne balance.

Ghana er reelt en toparti-stat. Den politiske kultur har en tendens i retning
af, at ”vinderen tager det hele”, og det skærper de politiske modsætninger. En mere inkluderende politisk kultur er nødvendig for at fremme nationale forhandlinger og opnå større enighed om centrale problemer og om nationale langtidsplaner. Der er et voksende krav om en mindre partibundet politisk kultur, og en styrkelse af parlamentet ville give alle politiske partier et bedre grundlag for at påvirke regeringen.

De civile og politiske rettigheder er alment respekterede i Ghana. Derimod går det langsommere med at vinde respekt for de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Korruption, også i retssystemet, er en af udfordringerne. Andre er utilstrækkelig adgang til basale sociale ydelser, skadelige kulturelle traditioner, ulighed mellem kønnene, og vold mod kvinder og børn. Menneskerettighedsinstitutionerne mangler ressourcer og har brug for større styrke. Spørgsmål om rettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede og interkønnede
(LGBTi) er omstridte. Et civilsamfund, der efterhånden er blevet mere selvsikkert, presser sammen med den frie presse på for at opnå forbedringer. Regeringens progressive og udtalte politik omkring køn, børn og social beskyttelse gør det muligt at skabe rammer for en dialog om kvinders seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder, om børneægteskaber, om seksuel orientering og om menneskerettigheder generelt. Dialogen tager sit udgangspunkt i anbefalingerne fra de regelmæssige vurderinger af den nationale udvikling, som foretages i tilknytning til FNs Menneskerettighedsråd (Universal Periodic Review (UPR)), og bygger på en række fælles værdierog visioner.

 

3.2. DEN ØKONOMISKE BAGGRUND: EN NY VÆKSTØKONOMI I AFRIKA

Ghana har de senere år oplevet stabil økonomisk vækst. Efter en revurdering af bruttonationalindkomsten (BNI) i 2010 er Ghana nu et såkaldt ”lavere mellemindkomst-land”. I 2011 var vækstraten 15 procent, og det var det år en af de højeste vækstrater i verden. I 2012 var væksten 7,9 procent. Den projekterede vækst var i 2013 7,4 procent. På mellemlangt sigt ventes en årlig vækst på mindst otte procent i gennemsnit. Baggrunden for den høje vækst er dels olieudvinding, dels vækst i de mere traditionelle sektorer, kakao, tømmer og minevirksomhed blandt andet med udvinding af guld, samt udviklingen i servicesektoren. Fremstillingssektoren oplever derimod stagnation eller egentlig tilbagegang. Landbrugssektorens bidrag til den samlede økonomi har været nedadgående. I 2012 var landbrugets vækstrate kun 1,3 procent, og det var kun en smule højere end de 0,8 procent, der blev nået i 2011. Udsigterne for landbruget har været mere positive i 2013, hvor der ventes en vækst på 3,4 procent.

De høje guldpriser har i de senere år ført til en voldsom vækst i ulovlige mineaktiviteter og en række negative effekter som miljøforringelser, ødelæggelse af naturressourcer,sammenbrud i sociale strukturer og konflikter mellem lokalbefolkning og guldsøgere, der kommer udefra. Desuden har den økonomiske vækst ikke skabt væsentligt flere jobs til ghaneserne. I 2011 bidrog olie til den økonomiske vækst med 6,1 procent, men i 2011 var oliens andel i væksten under én procent, og for 2013 er skønnet, at bidraget var 1,6 procent. Der ventes dog en betragtelig stigning, i takt med at olieproduktionen ventes fordoblet over de næste 10 år.

Regeringens øgede fokus på udvikling af den private sektor, jobskabelse og offentlige- private partnerskaber (PPP) ses som en chance for at forbedre situationen. Den første strategi for udviklingen af privatsektoren skabte et mere positivt erhvervsklima. I anden fase af strategien er der kommet strukturer på plads, som kan fremme jobskabelse gennem udviklingen af den private sektor. De overordnede vilkår for erhvervslivet er forbedrede, og Ghana er i 2014 nummer 67 i Verdensbankens indeks (World Bank’s Ease of doing business), der rangerer, hvor let det er at drive privat virksomhed i et land. Samtidig har Ghana dog fået en dårligere placering i World Economic Forums opgørelse (Global Competitiveness report 2013-2014) over global konkurrenceevne. Forklaringen er først og fremmest, at Ghanas makroøkonomiske situation er forringet.

Klimaændringer ventes at få negative konsekvenser for Ghana. Befolkningstilvæksten er høj og udgør i sig selv en trussel mod naturressourcerne og miljøet, samtidig med at der sker en hurtig og uplanlagt urbanisering af landet. Der er muligheder for at introducere innovative klimaløsninger både i den private og i den offentlige sektor, herunder solog vindenergi, men også andre former for grøn teknologi og programmer for overførsel af viden.

Indtil slutningen af 2011 var den makroøkonomiske     situation relativt positiv, og både inflationen og de offentlige finanser var under kontrol. Valgåret 2012 skabte imidlertid meget alvorlige udfordringer; et finanspolitisk budgetunderskud på 12 procent, en devaluering af den lokale valuta cedien i forhold til den amerikanske dollar med 17,5 procent, et øget underskud på betalingsbalancen og voksende gæld. En voldsom stigning i lønudgifterne i den offentlige sektor, betydelige brændstofsubsidier og en række andre forhold har medført, at der er meget få muligheder for at investere i bedre offentlig service og i de sociale sektorer.

Også i 2013 har der været mange makroøkonomiske udfordringer. Ved udgangen af september var både offentlige indtægter og udgifter lavere end budgetteret, men mens de offentlige indtægter var 15,1 procent lavere, var udgifterne kun faldet med 6,6 procent. Udgifter, der er vigtige for væksten og for regeringens prioriteringer, lå betragteligt lavere end budgetteret, eksempelvis lå posten ”Varer og Service” 39,2 procent under budgettet, tilskud til institutioner 32,4 procent under, sociale ydelser 97,5 procent under og anlægsudgifter 5,7 procent under. På basis af de projekterede indtægter og udgifter forudses et underskud på de offentlige finanser på 10,2 procent af BNI i 2013. Samlet forventes offentlige lønninger og godtgørelser at udgøre omkring 11 procent af BNI. I perioden 2014-16 ventes væksten i udgifter til lønninger og godtgørelser dog at være mere beskeden, således at disse ydelser kun vil udgøre 10 procent af BNI i 2014, ni procent i 2015 og otte procent i 2016.

Den usikre økonomiske situation har udfordret ønskerne om at give udviklingsbistand
i form af generel budgetstøtte. Den finansielle situation har sinket donorernes udbetaling af budgetstøtte, og donorerne har forstærket en kritisk dialog med Ghanas regering. Regeringen har som svar lanceret en reformdagsorden, som beskriver de skridt, regeringen vil tage for at hindre fremtidig makroøkonomisk ustabilitet. Den Internatonale Valutafonds (IMF)mellemlange prognose for landet er positiv, på betingelse af, at regeringen holder fast i sin reformdagsorden. Budgetstøtte udgør en faldende del af det samlede nationalbudget. Landet søger for øjeblikket alternative finansieringskilder, dels fra de nye vækstøkonomier, dels i form af kommercielle lån. Situationen peger i retning af, at man må gentænke brugen af budgetstøtte som bistandsform i et lavere mellemindkomstland som Ghana.

Selv om Ghanas decentraliseringsproces har skabt en vis fremgang i den nordlige del af landet, har den hurtige økonomiske udvikling været karakteriseret af geografiske forskelle og ulighed. Både højere produktivitet i landbruget i Syd såvel som større muligheder for at finde beskæftigelse uden for landbruget i den sydlige del af landet, vil kunne forværre de allerede meget store forskelle mellem Nord og Syd, skabe endnu større ulighed og øge vandringen af mennesker fra landet til bycentrerne. Indvandringen fra landet har skabt fattigdomslommer i byerne. Landet lider derudover generelt under utilstrækkelig og utilfredsstillende infrastruktur. I de nordlige dele af landet har investeringerne i den grundlæggende infrastruktur og i basal offentlig service været endnu lavere end i andre dele af landet. Kønsmæssig ulighed er yderligere en vigtig bekymring.

Hvis de forskellige former for ulighed ikke mindskes, er der en risiko for destabilisering af freden, krænkelse af rettigheder og underminering af væksten. Regeringen er fuldt opmærksom på de risici, som uligheden skaber, og har iværksat sociale programmer, der skal mindske problemerne. Der er også et ønske om at tiltrække investeringer til det nordlige Ghana, specielt i infrastruktur og i landbrugets værdikæder.

 

3.3. HANDEL OG INVESTERINGER: AT DRIVE VIRKSOMHED I GHANA

Den stærke økonomiske vækst og Ghanas liberale importpolitik betyder, at Ghana er et marked med voksende muligheder. I konsekvens af urbaniseringen og voksende middelstandsindkomster har det ghanesiske forbrugsmønster ændret sig i retning af større efterspørgsel både på varer og ydelser, hvilket bidrager til det samlede velfærdsniveau i samfundet, og som også medfører, at den store og primært unge befolkning har ændret livsstil. I 2011 skønnedes det, at 51,9 procent af befolkningen levede i byområder. En indikator for befolkningens stigende velstand er det, at andelen af Ghanas befolkning, der lever under fattigdomsgrænsen er faldet fra 51,7 procent i 1991/93 til 28,5 procent i 2005/06. Ifølge et konservativt skøn fra Verdensbanken var andelen af fattige i 2012 faldet til 23,6 procent.

Værdien af Ghanas samlede import blev i 2012 anslået til USD 17,8 milliarder, og værdien af eksporten til USD 13,5 milliarder. EU stod for 21,9 procent af den totale import og 47,7 procent af den samlede eksport. I 2013 skønnes underskuddet på handelsbalancen at være reduceret fra et oprindelig anslået underskud på USD 4.957,5 millioner til USD 4.046,3 millioner på grund af et fald i importen, i forhold til hvad der var forventet.

De vigtige danske eksportkategorier til Ghana er maskineri og transportudstyr, farmaceutiske produkter, fødevarer, serviceydelser og teknisk viden. Den vigtigste danske import fra Ghana er kakao, oliefrø, frugt og biomasse. Et betragteligt antal danske selskaber har afdelinger i og opererer fra Ghana, det gælder blandt andet AP Møller-Mærsk- Gruppen, Grundfos og Novo Nordisk.

Ghana har potentiale til at blive et regionalt center for handel og investeringer i Vestafrika. Ghana er en naturlig indgang til de vestafrikanske staters fællesskab i ECOWAS med en skønnet befolkning på 250 millioner mennesker.


I bestræbelserne på at fremme økonomiske aktiviteter i regionen er der dog stadig en række udfordringer, man er nødt til at forholde sig til. Det gælder harmonisering af love og regler, implementering af retsafgørelser fra ECOWAS og fremme af frihandel blandt medlemsstaterne. Ghana har mulighed for at spille en væsentlig rolle i denne proces.

EU og Ghana har siden 2007 forhandlet en midlertidig økonomisk partnerskabsaftale (iEPA), men den er endnu ikke underskrevet og ratificeret. Forhandlingerne om en regional økonomisk partnerskabsaftale (EPA) er gået i stå, og det indebærer, at Ghana har brug for at undertegne og ratificere en midlertidig aftale (iEPA) for ikke at miste sin told- og kvotefrie adgang til EU’s marked fra oktober 2014.

Det ghanesiske marked er fortsat investeringsvenligt overfor dansk erhvervsliv. Den usikre makroøkonomiske situation har dog negativ indflydelse på rammevilkårene for investeringer på kort og halvlangt sigt. Valutakurser har, ligesom devalueringer og inflation, indflydelse på erhvervslivet og investeringerne. Dertil kommer, at politiske initiativer, der skal bremse faldet i de offentlige indtægter – og som omfatter tidsbegrænsede skatter
og afgifter – også udgør en udfordring for erhvervslivet.

Danida


Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K

Tlf. +45 33 92 00 00
um@um.dk