Spring til indhold

Den nationale kontekst

Fred inden for rækkevidde

Mali ligger i Sahel-regionen, hvor Libyens sammenbrud, tilstedeværelsen af  internationale terroristgrupper, organiseret transnational kriminalitet, menneskehandel og narkotikasmugling er destabiliserende faktorer som påvirker og forstærker eksisterende konflikter. Der er i Mali en historisk kløft mellem det tæt befolkede syd og det utilgængelige og tyndt befolkede nord. Mali har efter uafhængigheden i 1960 oplevet adskillige væbnede opstande efterfulgt af fredsaftaler, hvis betingelser ikke er blevet opfyldt. Risikoen for at væbnede grupper i 2013 ville overtage hele landet førte til en international indsats uden fortilfælde med det formål at stabilisere Mali. Efter anmodning fra Malis regering og med støtte fra FN’s Sikkerhedsråd og hele det internationale samfund, spiller MINUSMA en central civil og militær rolle i fredsprocessen. Dette må forventes at fortsætte i de kommende år.

Efter en langtrukken forhandlingsproces blev en fredsaftale undertegnet mellem maj og juni 2015. Aftalen søger at tage fat om de grundlæggende årsager til konflikten, så svage sikkerhedsstyrker, eksklusion, ulighed og mangel på politisk repræsentation. Den retter sig også mod forsoning og umiddelbare humanitære behov, hvorimod andre grundlæggende årsager så som korruption ikke adresseres. Fredsaftalen giver Mali en historisk mulighed for at skabe fred i landet, og den bør stå i centrum for stabiliserings- og udviklingsindsatserne i de kommende år. Mali er mere end 25 gange større end Danmark, men har kun tre gange så mange indbyggere og det er vanskeligt for de svage sikkerhedsstyrker at udøve kontrol over de enorme områder. Grænseoverskridende transnational kriminalitet vil derfor fortsat nære konflikten og true stabiliteten, og vil være en kritisk hindring i bestræbelserne på at opnå fred og udvikling.

Den humanitære situation som blev skabt af den voldelige konflikt er fortsat alvorlig. Der er omkring 78.000 internt fordrevne personer og 138.000 maliske flygtninge i nabolandene Niger, Mauretanien og Burkina Faso (2015). Mali og hele Sahel-regionen er desuden regelmæssigt berørt af tørke, og fejl- og underernæring er udbredt i Mali.

Centrale elementer i Algier-fredsaftalen 2015:

  • Demobilisering af de væbnede grupper og reintegrering i hæren og samfundet.
  • Omfattende decentralisering til det regionale og kommunale niveau, samt bedre repræsentation i det politiske og administrative system 
  • Større udviklingsindsatser i nord.
  • Forsoning og humanitære indsatser.
  • En komite med bred international deltagelse skal overvåge gennemførelsen.

 

Svage demokratiske strukturer

Efter afslutningen på det autoritære styre i 1990’erne syntes demokratiske og retsstatsprincipper veletablerede i Mali. Krisen i 2012 afslørede imidlertid dybe konfliktlinjer i det maliske samfund – også i syd og det bidrog til, at staten tilsyneladende meget pludseligt gik i opløsning, da den daværende regering blev afsat ved et militærkup. Eksterne faktorer og oprøret i nord var katalysatorer for 2012-krisen, men krisen illustrerede også, at en årrække med dårlig regeringsførelse og svage demokratiske institutioner herunder ringe håndhævelse af retsstaten, svage sikkerhedsstyrker, udbredt korruption og straffrihed – havde været ødelæggende for den sociale og nationale sammenhængskraft og havde skabt grobund for destabilisering.

Malis decentraliseringsproces, som blev påbegyndt 1990’erne, gik stort set i stå i de første år efter årtusindskiftet. De vigtigste årsager var den tidligere regerings tøven med at overdrage magt og ressourcer samt lokalregeringernes utilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer. Den omfattende decentraliseringsreform, der er forudset i fredsaftalen, er en vigtig ny mulighed for at forankre og udbygge Malis demokrati. Fremgang på andre reformområder vil også være afgørende for at genskabe statens legitimitet og styrke den lokale sammenhængskraft. Disse reformer er primært sikkerhedssektorreform, justitssektorreform og reform af den offentlige finansielle forvaltning.

Selv om Mali har ratificeret de fleste internationale og regionale menneskerettighedsinstrumenter, herunder om kvinders og børns rettigheder, er der fortsat store udfordringer, specielt i forhold til konflikten i nord. På trods af visse fremskridt, er kvinder og børn stadig i vid udstrækning berøvet deres lige rettigheder og status, herunder adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, ligesom de afskæres fra at tage del i politiske beslutninger og økonomiske aktiviteter. I lyset af omfanget af menneskerettighedskrænkelser i Mali er det afgørende, at menneskerettigheder står i centrum i Malis udvikling.


Fanget i fattigdommens onde cirkel

Mali er nummer 176 blandt 188 lande i UNDP’s indeks over menneskelig udvikling, og Mali forventes kun at nå tre af målene i FN’s 2015-mål (MDGs), nemlig udryddelsen af sult, kampen mod HIV/AIDS og adgangen til rent drikkevand.
Derimod er det usandsynligt, at de øvrige mål opnås. Mere end halvdelen af Malis befolkning lever for mindre end 1,25 USD pr. person pr. dag.

Med en årlig befolkningstilvækst på 3 % vil befolkningstallet blive fordoblet på 24 år, og de nuværende økonomiske vækstrater er utilstrækkelige til effektivt at bekæmpe fattigdommen. 70 % af befolkningen er under 30 år, og det skønnes at 300.000 unge hvert år kommer ind på et arbejdsmarked med meget få jobmuligheder. Den unge befolkning giver Mali en lang række udfordringer. Der er behov for fattigdomsbekæmpelse og for et at skabe vilkår, der fremmer ækst og beskæftigelse, hvis man skal undgå social uro, kriminalitet, radikalisering og irregulær migration. Mali er endnu ikke på vej ind i den emografiske forandringsproces, som i andre afrikanske lande syd for Sahara fører til lavere fertilitet på grund af social og økonomisk udvikling og merbeskæftigelse (den såkaldte demografiske dividende). Hvis en demografisk dividende kan realiseres, vil det give nye, vigtige muligheder

I de fattigste lande i Vestafrika, herunder Mali, er det traditionelle svar på manglende muligheder udvandring af økonomiske årsager. De fleste maliere rejser til de rigere nabolande langs den afrikanske kyst eller til Maghreb-landene. Der er fri
bevægelighed i hele den vestafrikanske region. Mali nyder godt af, at en stor del af de arbejdsløse unge emigrerer, samt at maliere, der arbejder uden for Mali, sender betydelige beløb hjem, de såkaldte remitter. Pengestrømmen af remitter overstiger niveauet for udviklingsbistanden til Mali. Libyens sammenbrud har imidlertid også åbnet nye ruter fra den vestafrikanske region gennem Mali og Niger til Europa. Mali er dermed blevet et land, der både selv afgiver migranter og fungerer som transitland til Europa. Det er et stort og voksende problem, at menneskesmuglere er med til at transportere mennesker gennem den farlige Sahara ørken, til Libyen og videre over Middelhavet.

Malis økonomi er stærkt afhængig af bomuld og minedrift som de vigtigste eksportprodukter, og økonomien er således sårbar over for udviklingen i verdensmarkedspriserne. Malis formelle private sektor tæller mindre end 40.000 arbejdspladser. De fleste private virksomheder er organiseret som små uformelle familievirksomheder med et beskedentpotentiale for at bevæge sig ud over en subsistensøkonomi. Det er en strukturel udfordring, at økonomien er afhængig af nedbørsbaseret landbrug, idet vejret ændrer sig, og effekten af klimaændringer er mærkbar. Landbrugssektorens produktivitet er lav bl.a. fordi bønderne ikke har klare rettigheder til jorden, på grund af en svag landbrugskonsulenttjeneste, og fordi
det er vanskeligt at få kredit. Forarbejdningen af landbrugsprodukter er begrænset. Selv om regeringen har søgt at forbedre virksomhedsklimaet, er Mali kun nummer 146 blandt 189 lande i Verdensbankens Doing Business 2015. Blandt de begrænsende faktorer er utilstrækkelig adgang til kreditter, besværlige skatte- og godkendelsesprocedurer, korruption, samt problemer med at nationale produkter lever op til internationale standarder.


 

 

 

 

Danida


Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K

Tlf. +45 33 92 00 00
um@um.dk