Spring til indhold

Risici og scenarier

Mali vil fortsat være sårbart og udsat for mange risici, hvoraf nogle har rod i bredere regionale problemer, eksempelvis relateret til klimaændringer, spredning af våben, smugling af narkotika og mennesker, terrorisme, konsekvenser af interne og eksterne konflikter, epidemier, manglende politisk stabilitet, økonomiske og finansielle kriser, høj befolkningstilvækst. I den periode, landepolitikken omfatter, kan disse risici, hver især eller i forskellige kombinationer, påvirke muligheden for at nå Danmarks overordnede vision og strategiske mål.

 

Risici, der kræver særlig opmærksomhed, omfatter:

  • Forringet vilje til at gennemføre fredsaftalen blandt en eller flere af deltagerne med sammenbrud i fredsprocessen og øget vold som konsekvens.
  • Forringet vilje til at gennemføre fredsaftalen blandt en eller flere af deltagerne med sammenbrud i fredsprocessen og øget vold som konsekvens.
  • Mangel på konkrete positive resultater i de nordlige områder inden for en rimelig tidshorisont, med det resultat at mistilliden øges, og spoilers får næring til deres dagsorden.
  • En reduktion af de maliske og internationale sikkerhedsstyrkers kapacitet i nord med det resultat at andre aktører får mulighed for at øge voldsniveauet med voksende usikkerhed og manglende civil beskyttelse som konsekvens.
  • Forringelse af den demokratiske regeringsførelse og legitimitet med øget politisk ustabilitet som resultat.
  • Destabilisering af situationen i Malis nabolande med negative konsekvenser for den politiske, sikkerhedsmæssige og økonomiske situation i Mali.

Landepolitikken opererer med tre scenarier (se nedenfor) som vil være styrende for
Danmarks engagement i Mali gennem perioden. Alle tre scenarier eller blandinger af dem anses for sandsynlige og kan i princippet blive en realitet. De understreger skrøbeligheden i situationen og behovet for realistiske ambitioner og fortsat fleksibilitet.

Scenarie 1: Status quo
Scenariet forudser, at den umiddelbare fremtid vil ligne tiden før. Denne fredsaftalevil i lighed med tidligere aftaler ikke føre til varig fred. Andre incitamenter og manglende evne til at levere forbedringer i henhold til aftalen vil holdesplittelsen mellem nord og syd i live med regelmæssige udbrud af væbnet konflikt og vanskeligheder ved at få adgang til de nordlige områder som resultat. Som en konsekvens af at usikkerheden gradvist rykker mod syd, vil de nordlige regioner blive opgivet, hvad angår regeringsførelse, offentligservice og retssikkerhed.

Det politiske svar: Danmark vil fastholde balancen mellem de tre strategiske mål med fokus sikkerhedsudfordringerne. Samtidig vil man arbejde på at styrke demokratisk regeringsførelse og på at skabe grundlag for inklusiv og bæredygtig vækst.

Scenarie 2: Øget stabilitet
Gennemførelsen af fredsaftalen giver det nødvendige politiske og sikkerhedsmæssige grundlag for at forbedresikkerheden og arbejde for stabilitet. En vellykket integration i Malis hær fører til, at befolkningen i nord accepterer dens tilstedeværelse. Tilliden vokser mellem nord og syd sammen med troen på varig fred. Den maliske stat får øget legitimitet med større repræsentation fra nord i centrale statsinstitutioner, mere decentralisering og demokrati og synlige forbedringer i den offentlige service. Regeringsreformer skaber sammen med større stabilitet og den gradvist forbedrede adgang til alle områder optimisme et miljø, der i højere grad fremmer økonomisk aktivitet, herunder udenlandske investeringer. Centrale betingelser, for at dette scenariekan blive en realitet, er bl.a. et stærkt lederskab og beslutsomhed omkringfredsaftalens gennemførelse samt fortsat støtte fra det internationale samfund. Selv hvis disse betingelser opfyldes, vil der konstant være trusler fra grupper, der ønsker at undergrave freden.

Det politiske svar: Danmark vil gradvist reducere sit fokus på fredelig sameksistens, stabilitet og sikkerhed og i stedet
øge fokus på demokratisk regeringsførelse og inkluderende og bæredygtig økonomisk vækst. Større stabilitet og
bedre adgang til alle områder vil gøre det muligt at øge de langsigtede kapacitetsopbyggende
aktiviteter i Nordmali. Desuden bliver det muligt i højere grad at bruge politiske instrumenter, der fremmer kommercielle forbindelser.

Scenarie 3: Øget usikkerhed 
Det nordlige Mali er fortsat centrumfor regionens destabiliserende dynamik, og det øger truslerne mod fred og sikkerhed både i nord og syd. Modstandere af fredelig udvikling, terrorister, organiserede kriminelle og væbnede grupper, der ikke er en del af fredsaftalen, øger deres aktiviteter fordi de ønsker at fastholde et delt og ustabilt Mali, hvor deres aktiviteter kan blomstre. Det øgede aktivitetsniveau, det enorme maliske territorium og konfliktens asymmetriske natur medfører, at Malis sikkerhedsstyrker, MINUSMA og Frankrigs Barkhane mission udfordres på deres kapacitet med voksende usikkerhed, flere fordrevne og muligirregulær migration som konsekvens. I takt med at befolkningens tillid til staten forsvinder, vil religiøse ledere muligvis fylde det politiske vakuum, hvilket kan bidrage til at ændre Malis status som sekulær stat. Alternativt kan militæret søge at drage fordel af situationen med et nyt militærkup som resultat.

Det politiske svar: Danmark vil øge fokus på at opnå fredelig sameksistens, stabilitet og sikkerhed. Det vil medføre øget vægt på indsatser for at øge sikkerheden, beskytte civile, dække humanitære behov og fremme stabilitet. Problemer med at få adgang til dele af landet og behovet for at håndtere umiddelbare sikkerhedstrusler kan gøre det vanskeligt at monitere aktiviteterne.

Danida


Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K

Tlf. +45 33 92 00 00
um@um.dk