Spring til indhold

Visionen: Et stabilt Mali med varig fred og økonomisk vækst

Den overordnede vision for Danmarks partnerskab med Mali er, at Malis befolkning oplever varig fred og udvikling understøttet af en inklusiv og legitim stat med respekt for menneskerettighederne. For at opnå denne vision, vil Danmark
udbygge og konsolidere sit omfattende, integrerede og tætte samarbejde med Mali inden for tre gensidigt forstærkende strategiske mål. Disse mål er i overensstemmelse med Malis politik og udviklingsplaner, herunder fredsaftalen såvel som danske politiske prioriteter relateret til skrøbelige situationer, fattigdomsbekæmpelse, økonomisk vækst og irregulær migration samt centrale EU strategier og planer for Mali og Sahel-regionen:

  1. Fremme af fredelig sameksistens og øget stabilitet og sikkerhed
  2. Styrkelse af demokratisk og inklusiv regeringsførelse
  3. Øget inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst

Danmarks engagement i skrøbelige og konfliktramte områder er baseret på en integreret stabiliseringstilgang, som vil være strategisk retningsgivende for arbejdet med at nå den overordnede vision. Det sker ud fra en erkendelse af, at der er en gensidig afhængighed mellempolitisk, sikkerhedsmæssig, social og økonomisk fremgang. Det er en konflikt-sensitiv, samtænkt tilgang baseret på Danmarks erfaringer fra lignende situationer, som vil bidrage til at sikre en effektiv og afbalanceret brug af de tilgængelige instrumenter, herunder et udviklingssamarbejde der tager højdefor landets sammenhængskraft. Tilgangen vil blive brugt til at sikre politisk kohærens og hvor relevant, sammentænkte strategier i et regionalt perspektiv. Samtidig sikres uafhængighed, neutralitet og upartiskhed i den humanitære bistand. Tilgangen vil bl.a. rette sig mod de underliggende årsager til konflikten i Mali, irregulær og tvungen migration og voldelig ekstremisme.

I bestræbelsen på at opnå visionen vil der inden for hvert af de tre strategiske mål blive anvendt en bred vifte af diplomatiske, politiske, militære, humanitære og kommercielle instrumenter, såvel som bilateralt, regionalt og multilateralt udviklingssamarbejde. Flere forskellige instrumenter vil blive brugt samtidig på fleksibel vis med henblik på at opnåsynergieffekter mellem instrumenterne. Målet vil være at sikre, at de dansk-maliske relationer hele tiden er relevante og effektive i en situation, hvor den nationale og regionale dynamik er under forandring. Samtidig vil Danmark skabe et partnerskab, hvor Mali og Danmark fortsat vil forfølge fælles politiske dagsordener internationalt og regionalt, som det eksempelvis har været tilfældet i kampen mod voldelig ekstremisme. Danmark vil fortsat være forpligtet i forhold til at respektere menneskerettigheder og ligestilling på alle niveauer. Gennem samarbejdet med ligesindede partnere vil Danmark bruge sin politiske indflydelse til at beskytte og fremme menneskerettighederne, særligt pigers og kvinders rettigheder. For at adressere de grundlæggende årsager til Malis krise på en helhedsorienteret måde vil Danmark anvende den rettighedsbaserede tilgang, hvor ikke-diskrimination, deltagelse og inkludering, gennemsigtighed og ansvarlighed er retningsgivende standarder fra den første analyse tilden afsluttende evaluering.

Det danske udviklingspartnerskab med Mali baseres på følgende strategiske principper:

  • Danmark vil anvende og advokere for en realistisk og langsigtet forandringsproces hen mod visionen. I tillæg vil Danmark advokere for et langsigtet samarbejde og en fleksibel tilgang, der gør det muligt at tilpasse indsatser, hvis situationen ændrer sig.
  • Med henblik på samtidig at bidrage til at opbygge kapacitet og skabe tillid mellem Malis befolkning og staten,
    både på lokalt og centralt niveau, vil Danmark benytte en balanceret sammensætning af både top-Down og bottom-up tilgange.
  • I bestræbelsen på at opnå bæredygtige resultater vil Danmark arbejde for at integrere resultater og økonomisk ansvarlighed i moniterings- og evalueringssystemerne.

Eftersom risici er en integreret del af den maliske kontekst, vil Danmarks tilgang til og håndtering af risici være baseret på
åbenhed og gennemsigtighed. Danmark vil tillige kommunikere om sammenhængen mellem risici og resultater.

Danida


Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K

Tlf. +45 33 92 00 00
um@um.dk