Spring til indhold

Den mozambikanske kontekst - muligheder, udfordringer og risici

Sejlbådsfærge i Maxixe.
Sejlbådsfærge i Maxixe. Fotot Jørgen Schytte

Den politiske situation

Den politiske situation er stabiliseret, og der er afholdt fire valg siden Mozambique indførte flerpartisystem med forfatningen i 1990. Selvom det dominerende politiske parti FRELIMO har siddet på regeringsmagten siden uafhængigheden, har man accepteret den forfatningsmæssige grænse på to på hinanden følgende præsidentperioder. Den politiske dialog mellem Mozambiques regering og landets udviklingspartnere har fået regeringen til at forbedre valgprocessen. Regeringen støtter fortsat en reform af den offentlige sektor med henblik på at sikre ansvarlighed, gennem¬sigtighed og resultater med respekt for de universelle menneskerettigheder og fundamentale frihedsrettigheder, der er nedskrevet i FN-Pagten og Verdenserklæringen om Menneskerettigheder. 

Adskillelsen af stat og FRELIMO befinder sig stadig i en indledende fase. Der er sket visse fremskridt i retning af adskillelse af parti og stat, og det er noget, der drøftes åbent i medierne. En vigtig del af dette arbejde er den løbende kapacitetsopbygning i den offentlige forvaltning og statsadministrationen på alle niveauer. Den politiske decentralisering blev i 2010 styrket med etableringen af ti nye provinsparlamenter, hvorved den løbende decentraliseringsproces gradvist styrker de lokalt valgte regeringer.

Mozambique er et af de yngste flerpartidemokratier i Afrika. Erfaringerne fra fire flerpartivalg er opmun¬trende, men der skal stadig ske fremskridt, så landet kan få en mere energisk demokratisk debat. Der er betydelige forskelle i de mozambikanske civilsamfundsorganisationers gennemslagskraft og kapacitet. Der er plads til dialog, og der er erfaringer med, at regeringen lytter til civilsamfundet. Men de private organisationers muligheder for at sætte dagsordenen og holde regeringen ansvarlig for dens handlinger er stadig begrænsede.

Adskillelsen af den udøvende, dømmende og lovgivende magt er stadig i sin vorden og meget skrøbelig. Den relativt ringe regeringsførelse, som dette afstedkommer, afspejles i landets dårlige resultater i internationale sammenligninger og ranglister, herunder Transparency Internationals korruptionsindeks, hvor Mozambiques er relativt dårligt placeret.  
Hvad angår internationale forhold er de to grundpiller i Mozambiques udenrigspolitik (1) at bevare et godt forhold til landets afrikanske naboer og (2) at bevare og udvide landets bånd til udviklings- og handelspartnere i både Europa og Nordamerika, samt i stigende grad til BRICS-landene.

Den samfundsøkonomiske situation

Den økonomiske vækst har ligget på ca. 8 pct. i næsten to årtier. Den høje vækstrate afspejler dels landets meget lave udgangspunkt og dels den såkaldte fredsdividende. I de seneste år har den primære motor i økonomien været en række meget store udenlandske direkte investeringer, først og fremmest i udvindingsindustrierne. Der kan også spores en vis dynamik inden for byggeri, transport og servicesektorerne, mens landbrugssektoren, som er de fleste mozambikaneres levebrød, stadig udviser en meget lav produktivitet.

I 2010 var indkomsten pr. indbygger steget til USD 440. Dette tal ligger væsentligt under gennemsnittet for udviklingslandene i Afrika syd for Sahara. FN’s indeks over menneskelig udvikling placerer Mozambique som nr. 184 ud af 187 lande. Målt i BNP pr. indbygger er landet nr. 163 ud af 171 lande.

Antallet af fattige faldt fra ca. 80 pct. i 1992 og 69 pct. i 1997 til 54 pct. i 2003, men det seneste årti har budt på en stagnation i fattigdomsreduktionen. Husstandsundersøgelsen fra 2010 viser, at landets fattigdomsprocent stadig ligger uændret på 54 pct. I absolutte tal svarer dette til en stigning på 2 millioner mozambikanere, der lever for mindre end 1 dollar om dagen. 

Andelen af fattige er stadig alarmerende stor, men samtidig er analfabetismen faldet og antallet af børn, der går i skole, er vokset hurtigt. I 2003 gik 68 pct. af børn i alderen 7-17 år i skole; dette tal var steget til 90 pct. i 2009. I 2010 fødte 64 pct. af kvinderne på en sundhedsklinik (en stig¬ning på 15 pct. på 5 år), og 77 pct. af børn under et år deltog i det nationale vaccinationspro-gram. Der er også sket en gradvis stigning i antallet af mozambikanere, der har forskellige private ejendele: i 1996 var det for eksempel kun lidt mere end én ud af ti husstande, der ejede en cykel; dette tal var rundt regnet tredoblet i 2009.

Uden øget produktivitet i de økonomiske sektorer, herunder landbrug, industri og serviceydelser, vil det være vanskeligt effektivt at reducere fattigdommen, øge produktionen og sikre stabil selvforsyning med fødevarer. Den mozambikanske privatsektor er pulserende og dynamisk, men stadig primært uformel og samtidig meget skrøbelig. Kun få virksomheder og forretninger har mulighed for at vokse og klare overgangen til den formelle sektor. Dette skyldes blandt andet ugunstige forretningsbetingelser med begrænsede lånemuligheder for små og mellemstore virksomheder, stort bureaukrati og uklare regeringstiltag i den private sektor. Udenlandske investeringer i kommunikation, mineraler og energi har stået for langt størstedelen af væksten, men koblingen mellem disse investeringer og resten af økonomien er svag. Landets betragtelige naturressourcer (kul, naturgas og olie) understreger behovet for en mere gennemsigtig og retfærdig forvaltning af naturressourcerne, herunder en effektiv skatte- og afgiftspolitik. Det er vigtigt at finde effektive måder at støtte væksten i den private sektor på og samtidig sikre, at de udenlandske investeringer har en positiv effekt på beskæftigelsen.

En forbedring af de primære sundhedsydelser, specielt blandt unge mødre og børn, vil være et vigtigt skridt i at opnå langsigtede fremskridt i udviklingen. Især skal der gøres noget ved HIV/AIDS-epidemien og den udbredte fejlernæ¬ring, hvis man skal opnå en udvikling, der er bæredygtig på langt sigt. Antallet af voksne og børn, der har HIV/AIDS, ligger alarmerende højt på 11,5 pct. i 2010, og fejlernæring hos børn under fem år har i de seneste to årtier ligget nogenlunde konstant på 44 pct.

De komercielle muligheder

Mozambique har omfattende reserver af kul, naturgas, mineraler – og potentielt også olie – som man først nu er begyndt at udnytte. Landet har også vigtige afvandingsområder og rigelige landressourcer, hvoraf kun rundt regnet 40 pct. udnyttes. Endvidere er Mozambique strategisk velplaceret ved det Indiske Ocean med en række naturlige havne og transportkorridorer, som er velegnede til storstilet handel. De udgør vigtige afsætningsmuligheder for de store sydafrikanske industriregioner Gauteng og Mpumalanga samt for de lande i regionen, der ikke har adgang til havet (Swaziland, Malawi, Zambia og Zimbabwe).

I de senere år har Mozambique tiltrukket betydelige direkte udenlandske investeringer. Investeringerne kommer primært fra EU, Nordamerika, og BRICS-landene. Dette lover godt for fortsat høj økonomisk vækst, og giver gode muligheder for udenlandske virksomheder, herunder virksomheder fra Danmark.  

Erhvervsklimaet i Mozambique er blevet bedre og er stadig et af de områder, regeringen giver høj prioritet. Regeringen har igangsat en række reformer for at gøre det lettere at åbne og drive virksomhed samt fremme handel med nabolandene.

I praksis er mange procedurer dog ugennemsigtige og tidskrævende. De væsentligste barrierer for investorerne omfatter det lave uddannelsesniveau, den dårlige fysiske infrastruktur, komplekse bevillingsprocedurer, vanskelig adgang til jord, korruption og kortsigtede arbejdstilladelser med langsommelige fornyelsesprocedurer. I løbet af de senere år er danske kommercielle interesser i Mozambique vokset støt, og der er åbenlyse muligheder i adskillige økonomiske sektorer. Disse investeringer bidrager til overførsel af teknologi og knowhow samt skabelse af nye job og i sidste ende til en bæredygtig og inklusiv vækst.

Muligheder inden for specifikke sektorer

 

Landbrug:

Mozambiques store potentiale på landbrugsområdet er stadig ikke fuldt udnyttet. Kun ca. 12 pct. af den jord, der kan anvendes til agerbrug, er i øjeblikket opdyrket. Af disse 12 pct. er det kun en lille del, der dyrkes med kunstvanding. Heraf bruges omkring 60 pct. til dyrkning af sukkerrør. Overrislingspotentialet fra de store floder som Zambezi, Limpopo og Save er stort set uudnyttet. 

Infrasturktur:

Regeringen har for nylig sammen med internationale investorer og donorgrupper sat fart i anlæg og rehabilitering af landets infra­struktur. Investeringerne i infrastruktur ligger i øjeblikket på 14 pct. af BNP, heraf kommer ca. 5 pct. fra offent­lige kilder 

Energi & minedrift:

Mozambique er et land med store energiressourcer lige fra fossile brændstoffer (primært naturgas og kul) til vedvarende energi (især vandkraft, men også sol, vind, geotermisk og tidevandkraft). Udnyttelsen af vedvarende energi til indenlandsk brug er begrænset i øjeblikket, og størstedelen af Mozambiques primære energiforbrug leveres af traditionel biobrændsel såsom træ, kul og landbrugs- og dyreaffald.

Serviceydelser & turisme:

Turisme i Mozambique spiller en stadig vigtigere rolle for økonomien og ses generelt som et potentielt redskab til fattigdomsreduktion. Bidraget fra servicesektoren og turismen til realvæksten forventes at stige i de kommende ti år.

 

Væsentlige risici

Mens de samlede væksttal er imponerende og tiltrækker et stigende antal udenlandske investorer, er der en åbenlys og stærk følelse af harme blandt store dele af befolkningen. Den sociale uro, som Maputo oplevede i september 2010 som følge af stigende fødevarepriser, er en advarsel om, hvad der kan ske, hvis det ikke lykkes regeringen at gennemføre sin udviklingsdagsorden.

Da hovedparten af mozambikanerne er socialt og økonomisk sårbare, er der en risiko for, at de sociale fremskridt, der allerede er sket, undermineres. Dette skal ses i lyset af den fortsat store fattigdom, udbredelsen af HIV/AIDS, udbredt fejlernæring og en svag vækst i beskæftigelsen i den formelle sektor. Den mest bæredygtige måde at begrænse de langsigtede udviklingsrisici på er at udbrede udbuddet af de vigtigste offentlige goder og serviceydelser, som kan mindske sår-barheden og reducere den økonomiske ulighed. På mellemlangt sigt kræver dette ikke blot en bæredygtig og forudsigelig ekstern støtte til de offentlige udgifter i form af budgetstøtte og andre midler, men lige så vigtige er sammenhængende vidensbaserede politikker, som afspejler mozambikanernes behov og forventninger. 

Danida


Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K

Tlf. +45 33 92 00 00
um@um.dk