Spring til indhold

Det hidtidige danske engagement i Sydsudan

Under Danmarks tidligere program(2011-2015) blev der opnået resultaterved at sikre nøje koordinering med EU, FNog ligesindede partnere og ved at fokusereressourcerne om et begrænset antal strategiskeengagementer via veletableredeinternationale og danske interessenter. Resultaterne af den danske bistandomfatter:

  1. styrkede lokale institutioner og civilsamfund, herunder tilskud til projekter i lokalsamfund og kapacitetsopbygning i landsby- og byråd med henblik på at øge lokalsamfundets deltagelse,
  2. humanitær bistand til tusinder af fordrevne sydsudanesere trods en udfordrende kontekst,
  3. kvinders deltagelse i beslutningstagning, uddannelse af kvindelige ledere, herunder parlamentsmedlemmer, i deres roller og ansvar som ansvarshavere,
  4. bidrag til resultater opnået af UNMISS’ fredsbevarende mission,
  5. øget og lige adgang til uddannelse for piger samt
  6. forebyggelse af kønsbaseret vold, herunder en kampagne om sociale normer rettet mod politiet, kvinder og de ældste i samfundet. De danske indsatser er blevet suppleret med mangeårige engagementer med regionale organisationer, herunder AU og IGAD. Disse platforme er også brugt til dialog med sydsudanesiske interessenter.

I tæt samarbejde med ligesindede partnere tilpassede Danmark sig hurtigt tilde ændrede forhold i december 2013 og reagerede på den komplekse nødsituation i Sydsudan ved at sætte ind over for de umiddelbare humanitære behov og samtidigholde fokus på langsigtede løsninger, herunder levering af lokaleserviceydelser via lokale offentlige institutioner. I det seneste danske landeprogram(2012-2015, DKK 205 millioner) har fokusværet på beskyttelse af civile, styrkelse af levevilkår og modstandsdygtighed, opretholdelse af lokale institutioner og civilsamfund samt prioritering af deltagelse, åbenhed, ansvarlighed og en konfliktsensitiv tilgang. Udviklingsbudgettet blev ikke påvirket af krisen, som opstod i december 2013. Der blev til gengæld allokeret flere midler til humanitær støtte med yderligere fokus på forsoning og fødevaresikkerhed. Danmark har ydet humanitær bistand for et beløb på DKK 236 millioner i 2014 og DKK 161,7 millioner i 2015.

Danmark tilstræber at følge god praksis i arbejdet i skrøbelige stater, og før den voldelige krise brød ud i december 2013, støttede Danmark aktivt arbejdet meden New Deal-aftale mellem den sydsudanesiske regering, befolkningen og udviklingspartnerne. Et nyetableret dialogforummellem regeringen og internationalepartnere skaber muligheder og rammer for den internationale donorgruppes fortsatte engagement. Blandt de sydsudanesiske interessenter anses Danmark for at være en pålidelig og troværdig partner, som har forpligtet sig over for det sydsudanesiske folk på langt sigt, har en bredt funderetog fleksibel tilgang samt tætte bånd til og et stærkt samarbejde med internationale og regionale aktører samt med civilsamfundet. Omfanget af Danmarks engagement er skræddersyet til den skrøbelige og risikofyldte kontekst og de danske ressourcer, der er til rådighed. Danmark har ingen officiel tilstedeværelse i selve Sydsudan, idet den akkrediterede danske ambassadeligger i nabolandet Etiopien, hvor også den primære forvaltning af IGAD og AU’s hovedkvarter ligger, og hvor de sydsudanesiske fredsforhandlinger finder sted. Danmark drager fordel af ambassadens hyppige rejser til Sydsudan samt en Danida seniorrådgiver, som er baseret i Juba. Samtidig er det danske civilsamfunds og det danske civile og militære personel, der deltager i FN’s stærke tilstedeværelse, en integreret del af Danmarks tilstedeværelse i Sydsudan.

Strategisk retning for bistand i Sydsudan
Under krisen har Danmark nøje koordineret sin indsats med vigtige internationalepartnere, herunder tilsluttet sig de følgende principper og prioriteter:

  • at fastholde dialogen med alle konfliktens parter omkring behovet for en politisk og fredelig løsning og for at stoppe konfliktens katastrofale konsekvenser for befolkningen
  • at sikre fælles politiske budskaber og koordination af udviklingspartnernes prioriteter
  • at sikre transparens i bistanden
  • at bidrage til at bevare statslige kernesystemer
  • at fokusere støtten omkring fødevaresikkerhed, basale sociale serviceydelser og regeringsførelse
  • at reagere på humanitære og grundliggende behov, bekæmpe fattigdom og skabe modstandsdygtighed
  • at sikre humanitær adgang og beskyttelse

Danida


Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K

Tlf. +45 33 92 00 00
um@um.dk