Spring til indhold

Introduktion

""

Tanzania har gjort betydningsfulde fremskridt siden landet opnåede uafhængighed i 1961. Tanzania er stadig et lavindkomstland, men det har prioriteret udviklingen af de sociale sektorer, som adgang til rent vand, sundhedsydelser og ikke mindst grundskoleuddannelse.

Produktive sektorer som landbrug og vækst drevet af den private sektor, har ikke tidligere haft prioritet. Derfor har væksten i de produktive sektorer haft svært ved at holde trit med Tanzanias høje befolkningstilvækst.

Tanzanias resultater understreger, at investeringer i mennesker og i menneskelig udvikling kræver en lang tidshorisont – ikke mindst i et land som Tanzania, hvor udgangspunktet er dårligt. Der er stadig mange grunde til et fortsat tæt samarbejde mellem Danmark og Tanzania. Det tidligere samarbejde har lagt et solidt fundament for et stærkt fremtidigt partnerskab, som i fremtiden vil inkludere nye områder, som økonomisk diplomati og politisk samarbejde i internationale fora på vigtige områder, som kampen mod pirateri og arbejdet for demokrati og sikkerhed.

Der er nået meget i samarbejdet – og den tillid, der er blevet skabt gennem de sidste 50 år, har givet Danmark en enestående position med henblik på at fastholde en rolle som en aktiv partner, der i samarbejde med Tanzania arbejder for at støtte de udviklingsmål, Tanzania har opstillet.

Danida


Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K

Tlf. +45 33 92 00 00
um@um.dk