Spring til indhold

Udfordringer og muligheder i Zimbabwe

Zimbabwe ved en skillevej

De kommende år kan bringe Zimbabwe i vidt forskellige retninger: Mod fremdrift i processen for demokrati, stabilitet og vækst; fastholde Zimbabwe i en situation uden gennembrud i den demokratiske reformproces; eller i værste tilfælde mod ny voldelig konflikt og økonomisk krise.
På dette vigtige tidspunkt i Zimbabwes historie står landet over for følgende grundlæggende udfordringer:

Overgang til fredeligt og stabilt flerpartidemokrati: Forsoning og gennemførelse af demokratiske reformer, som fører til en demokratisk valgt regering, opbygning af demokratiske institutioner, sikring af grundlæggende politiske rettigheder og forankring af uafhængige statsinstitutioner.
 Respekt for menneskerettighederne og retssikkerhed: Et stop for menneskerettighedskrænkelser udgør en forudsætning for udviklingen af et frit og velfungerende samfund.
 Inklusiv økonomisk vækst og bekæmpelse af fattigdom: Gennemførelse af økonomiske reformer, der kan konvertere Zimbabwes store potentiale til vækst, som kommer hele den zimbabwiske befolkning til gode.

På den ene side har der været visse fremskridt siden dannelsen af samlingsregeringen i 2009: Der er sket en delvis demokratisering, menneskerettighedssituationen er forbedret og den økonomiske udvikling har været positiv. Skoler og sundhedsklinikker er i vid udstrækning genåbnet, og HIV-AIDS, kolera og andre sygdomme er kommet under bedre kontrol. Samtidig har den globale politiske aftale (GPA), som blev faciliteret af SADC, ført til etableringen af demokratiske institutioner.

På den anden side forbliver den politiske situation skrøbelig med mange udfordringer de kommende år. Intimidering og vold er udbredt, alt imens en del af den politiske elite fastholder grebet om centrale magtbaser, herunder sikkerhedssektoren og de elektroniske medier. Hertil kommer en omfattende gæld, en svag finansiel sektor og et tungt lønpres på den offentlige sektor, som tilsammen udgør en stor udfordring for skabelsen af en bæredygtig økonomi. Endelig gavner indkomsten fra minesektoren, herunder den lukrative diamantindustri, ikke i tilstrækkelig grad den almindelige zimbabwiske befolkning.

Den snoede vej mod flerpartidemokrati

Overgangen til flerpartidemokrati har vist sig at være en vanskelig proces i Zimbabwe, hvor en lille elite gennem årtier har fastholdt magten og domineret landets politik, økonomi, medier og sikkerhedssektor. Mange af disse magthavere er utilbøjelige til at opgive privilegier og status.

De politiske dynamikker er i høj grad dikteret af kampen om magten internt i ZANU-PF i takt med at Mugabe ældes. Hertil kommer kampen mellem de kredse i samfundet, som gerne ser demokratiske reformer, og de som ønsker at fastholde status quo. På denne baggrund forbliver Zimbabwe en politisk skrøbelig stat, som kan udvikle sig i vidt forskellige retninger, afhængigt af udkommet af magtkampene.

For at bane vejen for mere vidtgående demokratiske reformer må dødvandet mellem den gamle elite og de nye demokratiske kræfter brydes, hvilket formentlig vil kræve bevægelse i begge lejre og en fornyet bestræbelse på forsoning.

Afholdelse af valg har de seneste år i Zimbabwe været karakteriseret ved vold, intimidering og menneskerettighedskrænkelser. En ny forfatning med bl.a. en mere repræsentativ fordeling af magten mellem de politiske aktører forhandles i 2013 mellem de politiske partier.

Forfatningens vedtagelse er sammen med gennemførelsen af udestående reformer, herunder af medier, sikkerhedssektoren og valgsystemet, en afgørende forudsætning for frie og retfærdige valg i Zimbabwe.

Menneskerettigheder og god regeringsførelse – fundamentet for demokrati og udvikling

Zimbabwe rummer fortsat mange af de grundelementer, som karakteriserer en skrøbelig stat. Gentagne brud på menneskerettighederne er med til at blokere for dannelsen af et stabilt demokrati. Menneskerettighedskrænkelser, politisk motiveret vold og begrænsninger i retssektoren medvirker til at underminere zimbabwiske borgeres grundlæggende rettigheder. Det gælder ikke mindst for kvinder og børn. Også de demokratiske processer er skrøbelige. Nationale kontrolinstanser er godt nok blevet etableret, men har ikke i praksis i tilstrækkelig grad fået beføjelser til at gennemføre deres mandater i forhold til overvågning af blandt andet menneskerettigheder og korruption. Samtidig er adgangen til frie medier stærkt begrænset. Hertil kommer, at god regeringsførelse, respekt for menneskerettigheder og det civile samfunds handlerum er tæt knyttet til og afhængig af udestående reformer i regeringsapparatet og sikkerhedssektoren.

Selv med stabiliseringen siden 2009 oplever civilsamfundsorganisationer fortsat intimidering og chikane. Organisationer, som arbejder for at fremme menneskerettigheder, støder ofte på stærk modstand, og der er derfor behov for vedvarende støtte og beskyttelse af både organisationerne selv og de personer og grupper, som de samarbejder med.

Med dannelsen af samlingsregeringen blev det ved den globale politiske aftale besluttet, at der skulle gennemføres en række grundlæggende reformer forud for afholdelsen af frie, demokratiske valg. Til at følge gennemførelsen af disse reformer blev et monitoreringsorgan JOMIC dannet (og støttes af blandet andre Danmark). JOMIC rapporterer om politisk motiverede menneskerettighedskrænkelser og sikrer, at både nationale og regionale aktører får indsigt i fremdrift (eller mangel på samme) i gennemførelsen af reformer. JOMIC har dog kunnet konstatere, at kun en del af reformerne er blevet fuldt gennemført.  

Inklusiv økonomisk vækst og reduktion af fattigdommen – fremskidt og nye udfordringer

Zimbabwes økonomi vil ikke være bæredygtig på længere sigt uden gennemgribende reformer, som kan bidrage til jobskabelse, bedre styring af de offentlige finanser, beskyttelse af investeringer, adgang til likviditet og ikke mindst bekæmpelse af korruption. I 2008 førte en tårnhøj inflationsrate til Zimbabwe-dollarens kollaps, og bragte den nationale økonomi i en dyb krise. Dette fulgte i kølvandet på drastisk faldende produktivitet – især i landbrugssektoren, som konsekvens af arbitrære og ofte voldelige overtagelser af kommercielle landbrug ejet af hvide farmere. Situationen skabte stor usikkerhed om ejendomsret og underminerede dermed investeringslysten i landet. Indførelse i 2009 af et multi-valuta system (domineret af USD) og favorable råvarepriser bragte ikke desto mindre relativt hurtigt Zimbabwes økonomi bort fra sammenbrud, om end efterdønningerne endnu tydeligt mærkes.

Arbejdsløsheden blandt især unge, manglende arbejdstagerrettigheder og skævheden i fordelingen af landets rigdom er markante forhold, som grundlæggende truer den fortsatte sociale stabilitet i Zimbabwe. Der er fortsat væsentlige udfordringer i forhold til at sikre fundamentale arbejdsrettigheder. Endvidere har underbeskæftigelse på op til 80 procent, en stor uformel sektor og manglende skatteindtægter fra en række nøglesektorer minimeret skattegrundlaget for staten, som dermed står uden reelle muligheder for at gennemføre langsigtede offentlige investeringer. Dette ses tydeligst i den forsømte infrastruktur. Den Afrikanske Udviklingsbank anslår, at der er et umiddelbart behov for investeringer i størrelsesordenen 14 mia. USD alene til rehabilitering af eksisterende infrastruktur.

Ikke desto mindre er der et betydeligt potentiale for at styrke Zimbabwes økonomi indenfor især landbrug, turisme og mineindustri (herunder guld, platin og diamanter). Udfordringen bliver at udvikle disse sektorer på en måde, som kommer den brede befolkning til gode.

Den ugennemsigtige og politiserede gennemførelse af den såkaldte indigenisation-lov, som lægger op til 51 procents ejerskab af virksomheder til den oprindelige zimbabwiske befolkning, har effektivt undermineret investeringslysten i landet. Hertil kommer stigende problemer med korruption, som truer med at bremse den økonomiske udvikling. Zimbabwe rangerede som nummer 163 ud af 174 lande på Transparency Internationals globale korruptionsindeks i 2012.

Nye globale økonomier som Kina, Indien, Brasilien og Sydafrika har øget deres investeringer i Zimbabwe betydeligt over det seneste årti. Observatører har med bekymring peget på, at disse investeringer ikke i tilstrækkeligt omfang kommer den brede zimbabwiske befolkning til gode, men disse landes styrkede engagement bringer også muligheder for at fremme partnerskaber med BRICS-landene om udviklingen i Zimbabwe. 

Danida


Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K

Tlf. +45 33 92 00 00
um@um.dk