Spring til indhold

EU som motor for grøn vækst og beskæftigelse

Danmark vil:

  • Arbejde for, at EU fortsat spiller en ledende rolle i de internationale forhandlinger om miljø og klima, og at disse områder tænkes tæt sammen med det internationale udviklingssamarbejde. 
  • Fremme, at EU anlægger en helhedsorienteret tilgang til arbejdet med grøn vækst, og at EU’s eksterne energi-, ressource- og miljøpolitikker understøtter udviklingspolitikken.
  • Sikre, at EU fortsat spiller en markant rolle inden for bæredygtigt landbrug og fødevareforsyningssikkerhed, bl.a. ved at opbygge sårbare befolkningsgruppers modstandskraft mod natur- og menneskeskabte kriser og katastrofer.
  • Arbejde for, at EU udvikler innovative løsninger og effektive partnerskaber i arbejdet for grøn vækst og beskæftigelse.

Produktiv beskæftigelse og inklusiv markedsdrevet vækst er forudsætninger for udvikling og fattigdomsbekæmpelse. Men både eksternt og internt pres på mange udviklingslandes naturressourcer, klimaforandringer og ikke-bæredygtige produktionsmønstre kan bidrage til ustabilitet og risikerer at kompromittere fremtidige generationers adgang til livsnødvendige ressourcer. Derfor må øgede indtjeningsmuligheder balanceres med bæredygtig forvaltning af og mere lige adgang til naturressourcer. En grøn økonomi muliggør bæredygtig udvikling og fattigdomsbekæmpelse, hvor mange udfordringer kan omdannes til økonomiske muligheder med vækst og jobs. Men det kræver investeringer i bæredygtig forvaltning af naturressourcer, fornuftige markeds- og reguleringsforhold, forbedring af regeringsførelse, social dialog på arbejdsmarkedet og privatsektorinvolvering. 

EU’s arbejde med grøn vækst og omstilling

Grøn vækst og omstilling til en grøn økonomi er en central del af EU’s vækststrategi mod 2020 og et væsentligt indsatsområde i Agenda for Change. Ligesom Danmarks udviklingspolitiske strategi anerkender den behovet for inklusiv og bæredygtig vækst, så alle sikres adgang til velstanden og den øgede jobskabelse. EU’s flerårige finansielle ramme for 2014-2020 lægger op til, at 20 procent af fremtidige midler bruges på klimarelaterede aktiviteter. Det vil indebære investeringer i effektive og vedvarende energikilder, relevant infrastruktur og tilpasning til klimaforandringer. Klimahensyn skal integreres på tværs af større EU-programmer, men også i politikområder, der falder uden for miljø og klima. Energi og landbrug er desuden væsentlige sektorer for programmeringen af EU’s udviklingsbistand for den kommende syvårige periode. En række blandingsmekanismer er desuden under udvikling, hvilket eksempelvis kan omfatte rentesubsidier, garantistillelse eller risikokapital og er med til at generere midler fra den private sektor og finansieringsinstitutioner. Disse kan understøtte og supplere finansieringstunge initiativer inden for grøn vækst, klima og energi.

EU har den fornødne finansielle størrelse og bredde til at kunne løfte ressourcetunge initiativer inden for grøn vækst, klima og energi og har igennem det seneste årti spillet en markant og ambitiøs rolle i internationale forhandlinger, bl.a. under klimaforhandlingerne i 2012 i Durban. Gennem deltagelsen i EU-samarbejdet kan Danmark få indflydelse på den brede vækst- og handelspolitiske dialog med partnerlande, også i lande hvor vi ikke selv er til stede, herunder i mellemindkomstlande, hvor Danmark kan have kommercielle interesser.

Danmarks prioriteter og tilgange

Danmark vil i sit samarbejde med EU om grøn vækst tage afsæt i prioriteterne fra Danmarks strategiske ramme for Naturressourcer, Energi og Klima.

Danmark vil arbejde for, at EU fortsat spiller en ledende rolle i de internationale forhandlinger om miljø og klima, og går forrest i forsøget på at skabe globale løsninger på globale problemer. EU skal støtte udviklingslandes muligheder for at udnytte potentialet i inklusiv grøn vækst. Det gælder særligt innovative tilgange til teknologi og finansiering samt nye tilgængelige og relevante energikilder for verdens fattigste både på landet og i byerne. Danmark vil gennem EU bidrage til et effektivt klimadiplomati, som kan bane vejen for en ambitiøs international klimaaftale i 2015, der underbygger et lavemissionsudviklingsspor med henblik på at foregribe de negative effekter ved klimaændringer. Dette kræver, at indsatser mod klimaændringer gøres til en strategisk prioritet i EU’s diplomatiske dialog og i initiativer både på det multilaterale, regionale og bilaterale plan. Under det danske EU-formandskab i 2012 forpligtede EU sig til at støtte FN’s initiativ Sustainable Energy for All (SE4ALL) med omkring 3 milliarder kroner. Det er en dansk prioritet, at EU’s støtte til dette initiativ fastholdes.

På landeniveau skal EU styrke den politiske dialog omkring grøn omstilling med prioritetslandene. Der er brug for støtte til, at de kan opbygge institutioner og kapacitet til at indgå aktivt i de internationale klimaforhandlinger, til at yde et stærkt modspil under kommercielle forhandlinger om naturressourcer samt til at udvikle gode rammebetingelser og større infrastrukturprojekter, der kan finansieres af de internationale klimafinansieringsmekanismer m.v. Danmark vil arbejde for, at EU i samarbejdet med partnerlandene fremmer åbne og inddragende beslutningsprocesser omkring bl.a. energi-spørgsmål og integreret naturressourceforvaltning i overensstemmelse med internationale konventioner som ILO konvention 169 om oprindelige folks rettigheder. Gennem den menneskerettighedsbaserede tilgang til udvikling kan Danmark inden for grøn vækst fokusere på adgangen til energi og naturressourcer for de fattigste befolkningsgrupper og styrke deres modstandskraft over for konsekvenserne af klimaforandringer. Arbejdet med bæredygtigt landbrug, fødevareforsyningssikkerhed og modstandsdygtighed skal stå som centrale dele af EU’s arbejde med grøn vækst og omstilling. Danmark vil derfor støtte EU’s arbejde for at sikre, at adgangen til fødevarer ikke undermineres i bestræbelserne på øget økonomisk vækst eller energisikkerhed.

Danmark vil fremme, at EU i arbejdet med grøn vækst anerkender og skaber løsninger ud fra den indbyrdes sammenhæng mellem fødevareforsyningssikkerhed, vand, energi og klima. EU skal derfor fokusere på at styrke kapaciteten i verdens udviklingslande til bæredygtig produktion af fødevarer for at skabe langsigtede løsninger. Der skal bygges på eksisterende effektive tiltag som eksempelvis EU’s fødevarefacilitet der med omkring 7,5 milliarder kroner i ryggen har forbedret livet for mere end 59 millioner mennesker i 49 lande de sidste tre år. Men det vil samtidig kræve handling gennem flere sektorer, og at EU sikrer sammenhæng med en lang række andre politiske initiativer inden for eksempelvis handel, sundhed, miljø, beskæftigelse og transport.

Det er centralt, at der anlægges en helhedsorienteret tilgang til arbejdet med grøn vækst, og at EU’s energi-, ressource- og miljøpolitikker og udviklingspolitikken koordineres for at skabe størst mulig sammenhæng. Danmark vil arbejde for, at EU i højere grad sammentænker miljø og udvikling gennem fælles ambitioner og processer. Som led heri lancerede Danmark en ny handlingsplan for politiksammenhæng for global udvikling i juni 2014 som sikre et positivt samspil mellem andre politikker og udviklingspolitikker til gavn for global vækst og udvikling. Dette kræver ligeledes et tæt samarbejde mellem Kommissionens forskellige afdelinger.

Det gælder også i relation til det internationale arbejde, herunder arbejdet med den nye global ramme for bæredygtig udvikling efter 2015. Arbejdet var forankret i et samarbejde mellem Kommissionens generaldirektorater for udvikling henholdsvis miljø og var baseret på et mandat godkendt af både rådet for miljø og udvikling. Danmark støttede Kommissionen i at fortsætte en sammentænkt tilgang i arbejdet for ét sæt globale bæredygtighedsmål efter 2015. Danmark arbejdede samtidig for, at danske prioriteter blev afspejlet i EU’s engagement i forhandlingerne om en ny global finansieringsarkitektur for bæredygtig udvikling efter 2015.

Både den danske og den europæiske privatsektor skal involveres i arbejdet om grøn vækst og jobskabelse, og mulighederne for partnerskaber skal udnyttes bedre. Med udviklingen af innovative finansieringsmekanismer er der taget skridt i denne retning. Forudsætningerne for den private sektors tilskyndelse til deltagelse i klimarelevante investeringer skal forbedres med blik for, at investeringerne bidrager til fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig udvikling. Etableringen af grønne arbejdspladser skal støttes, dvs. anstændige jobs i den grønne økonomi eller i overgangen hertil. Udvikling af sociale sikkerhedsnet og andre former for social beskyttelse samt fremme af anstændige arbejdsvilkår og faglige rettigheder, herunder inddragelse af sociale partnere, vil også skulle prioriteres.

Danida


Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K

Tlf. +45 33 92 00 00
um@um.dk