Spring til indhold

Verdensmålene for bæredygtig udvikling

FN har vedtaget 17 nye verdensmål, der danner rammen for den globale udviklingsindsats over de næste 15 år.

''

Med vedtagelsen af de nye verdensmål for bæredygtig udvikling ved FN topmødet i New York d. 25. september 2015, tog verdens stats- og regeringsledere et vigtigst skridt mod en bedre og mere bæredygtig fremtid for alle.

De 17 verdensmål erstatter  2015 målene, men inddrager nye og nødvendige globale dagsordener. Verdensmålene er meget ambitiøse og sætter en transformativ udviklingsdagsorden. Udover fattigdomsbekæmpelse og social udvikling, har verdensmålene også fokus på økonomisk og miljømæssig udvikling og inkluderer mål for fred og sikkerhed. Med verdensmålene har FNs medlemslande således blandt andet forpligtet sig til at afskaffe ekstremt fattigdom helt, sikre uddannelse til alle, bedre sundhed, anstændige jobs og bæredygtig vækst i alle lande.

Verdensmålene vil danne ramme for Danmarks udviklingssamarbejde frem mod 2030. Læs Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi, Verden 2030, her.

Desuden er målene universelle og gældende for alle lande, og ikke kun udviklingslandene. Det betyder, at Danmark også skal arbejde for at nå målene i Danmark.

Danske prioriteter:
De nye verdensmål bygger på en omfattende global konsultationsproces hvor stater, civilsamfundsorganisationer, den private sektor og helt almindelige borgere har været involveret. Forhandlingsprocessen har været den mest inklusive i FN’s historie.

Danmark er gået til forhandlingerne med fire prioriteter; 1) ligestilling, herunder seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, 2) uddannelse, 3) fredelige samfund og retssikkerhed, 4) bæredygtig inklusiv vækst, herunder særligt vand, energi, miljø og klima. Desuden har der fra dansk side været fokus på at sikre synergi mellem målene, så indsatser for økonomisk vækst, fattigdomsbekæmpelse og miljømæssig bæredygtighed går hånd i hånd. De danske prioriteter er reflekteret til en tilfredsstillende grad i 2030 dagsordenen.

Proces og finansiering:
Verdensmålene er ambitiøse og det vil kræve en koordineret og vidtgående indsats og substantielle ressourcer at nå dem inden 2030. Der er generel enighed om, at verdensmålene ikke kan nås alene med international udviklingsbistand. Der skal andre ressourcer til for at kunne finansiere den globale indsats for verdensmålene.

I juli 2015 blev den tredje internationale konference om udviklingsfinansiering afholdt i Addis Ababa, Etiopien. Her nåede FN’s 193 medlemsstater til enighed om en ambitiøs plan for finansiering af verdensmålene.  Der var enighed om behovet for at mobilisere ressourcer fra flere og nye kilder, herunder mobilisering af nationale ressourcer fra skat og øgede private investeringer i udviklingslandene.

Baggrund:
Verdensmålene viderefører arbejdet med de såkaldte 2015 mål. 2015 målene blev vedtaget på FN topmødet i 2000 og satte retningen for det internationale udviklingssamarbejde from mod 2015. Ikke alle 2015 målene er nået, men den fælles målrettede udviklingsindsats har medført mange afgørende fremskridt: En milliard mennesker er løftet ud af fattigdom. Flere piger end nogensinde går i skole. Mere end 90 % af verdens befolkning har nu adgang til drikkevand, og dødeligheden blandt børn under 5 år er faldet med over 50 %. 2015 målene har vist, at det kan betale sig at sætte konkrete, målbare og tidsbestemte mål, som alle udviklingspartnere orienterer deres udviklingsindsats henimod. De gode erfaringer fra 2015 målene har således informeret udarbejdelsen af de ny verdensmål.

Læs mere om hvordan 2015 målene har medvirket til fattigdomsbekæmpelse og social udvikling i udviklingslandene i FN’s evaluering af 2015 målene ”The Millenium Development Goals Report 2015”.