Spring til indhold

Verdensmålene & Forretning : DMDP informationsmøde 4. juni kl. 15

27.05.2019  12:49
Vil din virksomhed levere på Verdensmålene og samtidig lave god forretning?

Kom til informationsmøde om Danida Market Development Partnerships 4. juni kl. 15:00 Arrangeres af Udenrigsministeriet i samarbejde med State of Green, som også er vært

Danida Market Development Partnerships (DMDP) promoverer kommercielt orienterede partnerskaber, der bidrager til at udvikle markeder og fremmer lokal økonomisk vækst og beskæftigelse i udviklingslande. Derfor kan det for en virksomhed være en løftestang til at afprøve nye forretningsmodeller og komme ind på nye markeder. Et DMDP partnerskabsprojekt tager udgangspunkt i en forretningsidé drevet af én eller flere virksomheder, der driver ansvarlig forretning. Forretningsidéen skal understøtte lokal udvikling og bidrage til at levere på Verdensmål 8 (lokal økonomisk vækst og beskæftigelse). Derfor kombinerer DMDP partnerskaber viden, løsninger og ressourcer fra virksomheder, civilsamfundsorganisationer, erhvervsorganisationer, myndigheder og andre relevante ikke-kommercielle partnere. Det giver mulighed for både at skabe mere transformative udviklingsresultater og levedygtig forretning.

 

 

Program:
15:00: Velkomst
15:10: Hvad er et DMDP partnerskab og hvordan søger man
15:30: Q&A
16:00: Networking hvor du kan tale med virksomheder og organisationer som er aktive i DMDP projekter
17:00: Tak for i dag            

 

 

DMDP er åben for ansøgninger fra potentielle partnerskaber. Der er 100 mio.kr. til rådighed i 2019 til mellem 10 og 12 partnerskaber. Konceptnote ansøgninger skal indsendes senest 9. august 2019. For at komme i betragtning skal et partnerskab som minimum bestå af en privat virksomhed og en ikke-kommerciel partner. Én af partnerne skal være lokal. Ansøgningen indsendes af en ikke-kommerciel partner.


Tilmelding til informationsmødet skal ske her senest mandag den 3. juni. Der er begrænsede pladser.
Adresse: House of Green, Vesterbrogade 1E, 1620 Kbh. V, dørklokke State of Green / P4G.


For interesserede, som ikke har mulighed for at deltage i mødet, arrangeres et virtuelt informationsmøde den 6. juni kl. 15. Tilmelding til den 6. juni på link her (senest 3. juni)