Spring til indhold

Bistanden til uddannelse og sundhed virker – men kan blive bedre

20.03.2013  11:20
Den globale bistand til sundhed, uddannelse og andre sociale sektorer kan fremvise imponerende resultater. Men der kan og bør komme mere ud af bistanden, lød det fra førende eksperter på et velbesøgt møde i Stockholm 13. marts.

Der var masser af opløftende nyheder og resultater, men også kritik af donorerne, da det dansk/svensk-finansierede forsknings- og kommunikationsprogram om udviklingsbistand, ReCom, onsdag i sidste uge fremlagde nye resultater fra sin forskning i bistanden til de sociale sektorer.

Først et par af de gode nyheder: Den globale udviklingsbistand er firedoblet fra 1960 til nu – fra 36 til 146 mia. dollar. I samme tidsrum er den andel af bistanden, der går til de sociale sektorer, også firedoblet – fra lidt under ti til lidt over 40 pct. Og resultaterne er fulgt med: For 30 år siden blev mindre end hvert femte barn i udviklingslandene vaccineret mod de vigtigste børnesygdomme. Nu bliver mere end fire ud af fem børn vaccineret. Siden 1999 er mere end 50 mio. børn flere kommet i skole, så ni ud af ti børn i udviklingslandene nu går i skole, for blot at nævne et par af de resultater, de færreste havde forestillet sig for få årtier siden.

ReCom kan også dokumentere, at der rent faktisk er en sammenhæng mellem udviklingsbistand og forbedrede sociale vilkår for befolkningen i udviklingslandene. ReCom har beregnet, at årlig udviklingsbistand på 25 dollar om året pr. indbygger til et udviklingsland forlænger den gennemsnitlige skolegang med 0,4 år og den gennemsnitlige levetid med 1,3 år, mens børnedødeligheden reduceres med syv for hver 1.000 fødsler.

”2½ million børn reddes hvert år på grund af den øgede sundhedsindsats, og verden er blevet et bedre sted at leve for millioner af jordens fattige,” konkluderede professor Zulfikar Bhutta fra Aga Khan University i Karachi i Pakistan.

Men det kan blive bedre
Han og de andre forskere gjorde dog også opmærksom på, at der på mange områder stadig er langt igen:

”Hvis der er levende væsener på Mars, må de undre sig over, at vi fra universets blå planet, Jorden, sender raketter til Mars for at lede efter vand, når der her stadig er 750 mio. mennesker, der mangler adgang til rent vand,” lød det fra P. B. Anand, direktør for Center for International Udvikling på Bradford University.

Og professor Finn Tarp, direktør for FN-organisationen UNU-WIDER i Helsinki, der koordinerer ReCom-programmet, understregede, at ”selv om 2015 målet om at halvere fattigdommen allerede er nået, vil der i 2015 stadig være 900 mio. mennesker på kloden, der lever i ekstrem fattigdom, og 2½ milliard mennesker, der mangler adgang til ordentlige sanitære forhold.”

Udviklingsbistanden er i nogle tilfælde for kortsigtet, den er for snævert fokuseret, og så er den i alt for høj grad dikteret af de mange forskellige donorer hver for sig og ikke af behovene og ønskerne i udviklingslandene.

”Ja, det er stort set lykkedes at udrydde polio i Indien, men det skete ikke på en måde, der involverede og styrkede det nationale sundhedssystem i Indien til at tage kampen op mod andre sygdomme,” lød kritikken fra Zulfikar Bhutta, der ser det samme mønster gentage sig i den globale indsats mod HIV/AIDS: Donorerne har øremærket næsten halvdelen af den globale sundhedsbistand til HIV/AIDS, mens der er langt færre midler til at opbygge lokale sundhedssystemer.

P. B. Anand kritiserede bistanden til vand og sanitet for at fokusere for meget på rør og andet isenkram: ”Vi har den teknologi, der skal til for at skaffe alle rent vand og sanitet. Det, der mangler, er at få opbygget institutioner, der kan få systemerne til at køre og gøre dem bæredygtige.”