Spring til indhold

FN’s Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR)

Forebyggelse, undersøgelse og rapportering af sager om forsøg på korruption i FNs Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR).

UNHCR’s budget er vokset markant gennem de seneste år, og anvendelsen af implementerede partnere (bl.a. internationale og nationale NGO’er) er øget betydeligt. I bestræbelser på at undgå tilfælde af bedrageri- og korruption har UNHCR udarbejdet en strategi om svindel og korruption for yderligere at styrke indsatsen på dette område. Strategien – UNHCR Strategic Framework for the Prevention of Fraud and Corruption – har til formål at adressere risiciene mere effektivt og konkret samt at styrke organisationens metoder, hvorpå der kan responderes på de konkrete svindel- og korruptionssager, som måtte opstå.

UNHCR anvender en nul-tolerance i de tilfælde, hvor det er blevet fastslået, at medarbejdere har været involveret i en svindel- eller korruptionssag.  Nul-tolerancen gælder - foruden UNHCR’s egne medarbejdere - også konsulenter, implementerende partnere og/eller parter, som har et kontraktligt forhold til UNHCR. Nul-tolerancen betyder endvidere, at UNHCR vil efterforske alle anklager om svindel og korruption, som falder ind under organisationens område. Desuden vil UNHCR fastsætte nogle passende foranstaltninger eller gøre brug af kontraktlige retsmidler i tilfælde, hvor beskyldningerne bliver dokumenteret.  

UNHCR’s arbejde med at forebygge, undersøge og rapportere sager om svindel og korruption varetages særligt af ”The Inspector Generals Office” (IGO).  IGO modtager klager og foretager undersøgelser i alle sager med mistanke om svindel og korruption samt efterforskning af beskyldninger om embedsmisbrug.

Sager om svindel og korruption inkluderes i UNHCR’s årlige finansielle rapport samt bliver rapporteret til FN’s Generalforsamling. Herudover bliver sagerne præsenteret til UNHCR’s styrelsesråd - Eksekutivkomitéen – hvor alle medlemslande og observatører er repræsenteret. UNHCR’s hjemmeside kan findes her

Danida


Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K

Tlf. +45 33 92 00 00
um@um.dk