Spring til indhold

Retningslinjer

Her kan du læse om, hvad du skal være opmærksom på, før du søger Udenrigsministeriets Oplysningspulje.

Hvem kan søge?

Oplysningspuljen kan søges af alle organisationer, virksomheder og privatpersoner, som har erfaring med kommunikation om udviklings- og vækstlande eller samarbejder med personer, der har den fornødne viden. En god idé er ikke nok i sig selv – du skal også have evnerne til at føre den ud i livet.

Hvilke lande?

Fra 2017 har Oplysningspuljen ikke kun fokus på verdens fattigste lande. Også vækstlande kan nu inddrages i oplysningsaktiviteterne. Det betyder, at du kan få støtte til oplysning om lande på OECDs DAC-liste. Desuden skal formidlingen kunne sættes i forbindelse med FN's verdensmål og med Danmarks udviklingspolitiske prioriteter.

Følg Udenrigsministeriets rejsevejledning

Oplysningspuljen støtter ikke rejser til lande, som Udenrigsministeriet fraråder rejser til. Tjek derfor Udenrigsministeriets rejsevejledninger, før du søger.
 
Hvis Udenrigsministeriet ikke har udarbejdet en rejsevejledning for det pågældende land, henvises der til andre landes vejledninger, f.eks. Storbritanniens rejsevejledninger.
 
Bevillingsmodtagere bør hente Udenrigsministeriets gratis app ”UM Rejseklar”, hvor de kan tilmelde sig Danskerlisten. Danskerlisten giver Udenrigsministeriet mulighed for at kontakte rejsende med vigtige informationer om, hvordan de bør forholde sig, hvis der opstår en alvorlig krise i det land, de opholder sig i.
   

Hvad kan du søge støtte til?

Oplysningspuljen giver tilskud til oplysningsaktiviteter via fire bevillinger: 

  • Oplysningsprojekter: konkret formidling om forholdene i udviklings-/vækstlande.
  • TV-programmer/dokumentarfilm: Bred formidling om udviklings-/vækstlande via tv-mediet.
  • Rejsestipendier til udviklings-/vækstlande med efterfølgende oplysningsaktivitet i Danmark.        
  • Omvendte Rejsestipendier: Oplysningsaktiviteter i Danmark baseret på besøg fra udviklings-/vækstlande.

Retningslinjer

Læs retningslinjerne for mere information om, hvad der gives støtte til, og hvad der forventes af ansøgerne. De indeholder desuden en gennemgang af ansøgningsskemaet.

Hent retningslinjer for oplysningsprojekter.

Bilag 1 - Punkt for punkt gennemgang af ansøgningsskemaet
Bilag 2 - Følgende kan ikke støttes
Bilag 3 - Retningslinjer for revision
Bilag 4 - Vejledning for regnskab med originalbilag
Bilag 4a - Regnskabsskabelon originalbilag
Bilag 5 - Retningslinjer - Revideret af Rigsrevisionen

Hent retningslinjer for rejsestipendier og omvendte rejsestipendier.

Ophavsrettigheder

Hvis du skal bruge et værk eller andet beskyttet materiale, skal du have tilladelse fra rettighedshaveren. Rettighedshaveren er den ophavsmand, der har skabt værket, og/eller den udøvende kunstner, som har fremført værket.

Hvad er ophavsret?

Den ophavsretlige regulering har to sider: Den ene side er ophavsmænds og andres ophavsrettigheder. Den anden side er hensyntagen til brugerne. Lovgivningen om ophavsret skal derfor prøve at imødekomme den omfattende teknologiske udvikling ved at finde balancen mellem eneretten og undtagelserne fra denne. På Kulturministeriets hjemmeside kan du læse nærmere om ophavsretten.

Spørgsmål

Har du yderligere spørgsmål, kontakt oplysningspuljen@um.dk eller ring til fuldmægtig Kathrine Dalsgaard på telefon 33 92 13 81. Telefontid er mandag og torsdag fra 9.30 til 11.30.

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K

Tlf. +45 33 92 00 00
Telefontid: mandag og torsdag 
9.30-11.30.
oplysningspuljen@um.dk