Spring til indhold

Skriv for os

Udvikling lever i høj grad af artikler fra freelancere, der skriver fra deres ophold og rejser rundt i verden. Vi modtager også gerne kronikker og debatindlæg om fx udviklingspolitik, etik, forskning og tendenser.

Billede af tastatur i antik skrivemaskine. Foto: Colourbox

Alle er velkomne til at byde ind med ideer til artikler, der kan bringes i Udvikling. Bemærk dog, at vi dagligt modtager artikelforslag, og vi desværre ikke kan besvare og bringe dem alle.

Vi kontakter dig inden for 14 dage, hvis vi vil følge op på dit forslag. Hvis du ikke hører fra os, så er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os igen vedrørende andre ideer.

Artikler, som allerede er bragt i andre medier, bliver ikke taget i betragtning til Udvikling.

Udgivelsesplan for 2017 

Udgave  Deadline for bidrag   Udgivelsesdato
Nr. 1              12. december          22. februar
Nr. 2                    27. januar              28. april
Nr. 3                          25. april               28. juni
Nr. 4                         24. juli           24. august
Nr. 5           27. september        7. december
Nr. 1/18              12.december           22.februar


Artikelforslag

Vi modtager helst artikelforslag pr. mail. Skriv gerne dine forslag til kilder, vinkling og hvilken rubrik, du kunne forstille dig, din historie ender med at få.

Vi modtager mange artikelforslag, så skriv derfor et par stikord med land og emne i emnelinjen på din henvendelse.  

Fotos

Vi stiller høje krav til kvaliteten af de fotos, vi bruger. Er du i tvivl om du kan levere fotos af tilstrækkelig høj kvalitet til din artikel, bør du overveje at alliere dig med en fotograf

Fotografier kan sendes i jpg. eller tif.-format og skal have en opløsning på mindst 300 dpi. Vi bruger både farve og sort-hvide fotos.

Husk at skrive forslag til billedtekster med navne på personerne på billedet. Husk derfor at få at vide hvad folk hedder, når du tager billedet.

Debatindlæg og Kronikker

Udvikling modtager meget gerne debatindlæg og kronikker. Både som reaktioner på artikler i magasinet og i form af indlæg, der kaster nyt lys på emner inden for blandt andet erhverv, kultur, miljø, forskning og udviklingspolitik.

Debatindlæg bringes kun på Udviklings hjemmeside, og skal gerne være på omkring 850 anslag.
 
Kronikker trykkes i magasinet og skal være omkring 8.500 anslag inkl. mellemrum. Skriver du en kronik, skal du også sende os et pasfoto i opløsning på 300 dpi.

Både debatindlæg og kronikker sendes til udvikling@um.dk

Før rejsen

Før du tager af sted på reportagerejse, bør du orientere dig om rejsevejledningen for dit rejsemål, hvilket løbende bliver opdateret af Udenrigsministeriet.

Udvikling kan ikke påtage sig ansvar for freelancere på rejse, heller ikke selvom der foreligger en aftale om at levere materiale til Udvikling.

Vær opmærksom på, at journalister i en del lande skal have en særlig tilladelse til at kunne arbejde – og altså ikke kan nøjes med et almindeligt turistvisum.

Regninger

Honoraret for artikel og fotos dækker både publikation i Udviklings printudgave samt samtlige elektroniske formater (iPaper, pdf og html).

Udenrigsministeriets almindelige forretningsbetingelser for regninger er 30 dages betalingsfrist.

Er du CVR-registreret skal du - uanset om du kører med moms eller ej - sende din regning som elektronisk faktura med EAN-nr. 57 9800 000 5600 - i modtagerfeltet skal du skrive stekat@um.dk. Læs mere om e-fakturering her.  

Sender du en honoraropkrævning, dvs. en alm. underskrevet regning uden moms på et ark papir, skal den gerne indeholde følgende oplysninger: 

  • Dato og beløb
  • Hvilket nummer af Udvikling, artiklen er leveret til
  • Navn, adresse og cpr-nummer
  • Navn på bank, samt reg.nr. og kontonummer.
  • Oplysninger om honoraret skal udbetales som A- eller B-indkomst.

Honoraropkrævningen kan blot fremsendes til redaktionen pr. mail, men vedhæftet som selvstændigt dokument. Vi behøver ikke underskrevet papirregning.

Danida


Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K

Tlf. +45 33 92 00 00
um@um.dk