Hvad er resultaterne?

Danske bistandsprogrammer nåede målene i 84 pct. af tilfældene i 2011. Ethvert opnået mål er et lille skridt på vejen mod at skabe udvikling i nogle af verdens allerfattigste lande.

Skolebørn i Bangladesh. Grundskoleuddannelse til alle er et af FN’s 2015 Mål og en central brik i at bekæmpe analfabetisme og skabe vækst og udvikling. Foto: Jørgen Schytte

Flere piger kommer i skole. En generator giver strøm til en hel landsby. Organisationer, der arbejder for borgernes demokratiske rettigheder, får flere ressourcer til at holde øje med magthaverne.

Resultaterne af udviklingssamarbejdet er meget konkrete. Bistanden gør en forskel i hverdagen for nogle af verdens fattigste.

De fleste mål bliver nået

Hver gang Danmark giver bistand til et udviklingsland, bliver der sat konkrete mål for, hvad udviklingssamarbejdet skal opnå. De tre mål nævnt ovenfor er blot eksempler på sådanne mål.

I 2011 blev opstillet i alt 277 mål for det danske udviklingssamarbejde. De fleste mål blev opfyldt.

• 62 pct af målene blev opfyldt fuldt ud (mindst 96 pct. af målet blev opfyldt).

• 22 pct af målene blev opfyldt i vidt omfang (61-95 pct. af målet blev opfyldt).

• 16 pct af målene blev opfyldt i mindre eller ringe omfang (mindre end 60 pct. af 
    målet blev opfyldt).

Det langsigtede mål med udviklingssamarbejdet er at bekæmpe fattigdom og skabe udvikling i nogle af verdens allerfattigste lande.

Udvikling tager tid. Det er et resultat af mange menneskers arbejde. Bæredygtig udvikling forudsætter blandt andet:

• vækst og arbejdspladser,
• fred og stabilitet,
• lige muligheder for mænd og kvinder,
• omtanke for miljø og naturressourcer,
• frihed, ligestilling, demokrati og rettigheder, så alle kan udfolde sig og bidrage til landets udvikling.

Hver gang et bistandsprogram når i mål, bliver der taget et lille skridt på vejen. Ydelser og produkter bliver leveret, og det medfører som regel positive effekter for brugerne lokalt.

Ofte vil det dog være umuligt at aflæse virkningen af et lille program i de store samfundstal for vækst, arbejdsløshed og levealder i et helt land. Når det lykkes for et land at tage et stort skridt ud af fattigdom, som det er sket inden for de sidste 20 år for lande som Malaysia og Indonesien, kan udviklingssamarbejdet kun tage en lille del af æren.

Resultater skabt i fællesskab

Danmark arbejder stadig tættere sammen med regeringerne i de lande, der modtager bistanden, for at sikre et lokalt ejerskab.  Landenes regeringer bliver i stigende grad udviklingspartnere frem for blot modtagere af bistand.

Der er også et stadigt tættere samarbejde mellem de lande, der giver udviklingsbistand. Blandt andet går en del af den danske udviklingsbistand til internationale organisationer og fonde. Danmarks bidrag er således kun en del af en samlet indsats.

Danmark bidrager ikke desto mindre til de samlede udviklingsresultater inden for de sektorer, vi støtter i det enkelte land. Danmark trækker sammen med mange andre lande og organisationer i retning af det fælles mål om at bekæmpe fattigdom. I sidste ende er det sådan, vi får mest ud af pengene i udviklingssamarbejdet.

Vi lærer af vores erfaringer

Udviklingssamarbejdet udvikler sig hele tiden. Vi lærer af vores erfaringer og bliver klogere. Siden 2001 har Danmark sat konkrete mål for udviklingssamarbejdet. Dermed er det blevet meget tydeligt, om det enkelte projekt eller program er lykkedes eller ej.

Danmark bruger systematisk evalueringer til at gøre arbejdet bedre. Evalueringerne søger at belyse sammenhængen mellem den danske bistand og de opnåede resultater.

Siden 1987 har Danida offentliggjort alle evalueringer. Her er det muligt at få mere viden om udviklingssamarbejdets resultater.