Hvad er svindel og korruption?

Korruption er misbrug af betroet magt for egen vindings skyld

Korruption defineres i Udenrigsministeriets anti-korruptionspolitik som ”misbrug af betroet magt for egen vindings skyld”. Definition anvendes både i den danske straffelov, i internationale konventioner og af organisationer som Transparency International og Verdensbanken.

Korruption kan antage forskellige former. I Udenrigsministeriets anti-korruptionspolitik defineres syv former for svindel og korruption. Anti-korruptionspolitikken udgør samtidig et adfærdskodeks for Udenrigsministeriets medarbejdere. Den beskriver, hvordan medarbejderne skal undgå de syv former for svindel og korruption. Samtidig gør den klart at Udenrigsministeriets medarbejdere er forpligtede til at rapportere korruption, hvis de møder det. På linkene til venstre kan du læse mere om Udenrigsministeriets anti-korruptionspolitik og adfærdskodeks.

Definitionen af korruption som misbrug af betroet magt for egen vindings skyld omfatter både den korruption, der finder sted med store beløb på højere politisk niveau (også kaldet grand corruption) og med mindre beløb på lavere administrativt niveau (petty corruption). Konsekvenserne af korruption kan være alvorlige og kan i sidste ende reducere eller ligefrem modvirke udviklingen i de lande, den foregår i. Således kan korruption have betydning for økonomisk vækst, udenlandske investeringer, udformning af finanslove, offentlige investeringer, social lighed mm. Selvom det er vanskeligt at påvise en direkte sammenhæng mellem korruption og hvert enkelt af disse aspekter, er det samlede billede, at korruption er ødelæggende for udvikling.
Svindel og korruption rammer fattige hårdere end det rammer rige. Forestillingen om, at korruption blot ’smører det bureaukratiske maskineri’ og dermed fremskynder udviklingen, hører fortiden til.

Når der er meget korruption, finder man ofte:

• Ineffektivitet i den måde økonomien fungerer på. 
• Skæv fordeling af offentlige investeringer da aktiviteter med mulighed for store bestikkelsessummer (fx anlægsbyggerier og forsvarskontrakter) får en usaglig høj prioritet af dem, der tager beslutninger.
• Lavere udenlandske investeringer på grund af øgede omkostninger og øget usikkerhed. Der er eksempler på udviklingslande, hvor der er omfattende korruption, samtidig med at der er høj økonomisk vækst. Det ses for eksempel i nogle af de østasiatiske såkaldte ’tiger’ økonomier. Men disse stater havde kunnet opnå endnu højere vækstrater, hvis de havde haft mindre korruption.

Der gøres mange forsøg op at opgøre omfanget af korruption. Bland de bedst kendte er TI-indekset, der ofte omtales i pressen. Transparency International (TI), der står bag indekset, er en uafhængig organisation, der i mere end 10 år har givet deres bud på omfanget af korruption i verdens lande. I TI’s ”Corruption Perceptions Index” (CPI) er verdens lande rangordnet efter graden af korruption ud fra opfattelsen blandt embedsmænd, politikere, erhvervsfolk og eksperter af, hvor udbredt korruption er i hvert enkelt land. Indekset har bidraget til at sætte problemerne med korruption på den internationale dagsorden. Men indekset kan dog højst give et fingerpeg. At et land fx er steget eller faldet nogle pladser i TI–indekset betyder ikke nødvendigvis at det er blevet mere eller mindre korrupt. Det er der for stor usikkerhedsmargen i indekset til at kunne konkludere. Hvis man skal vurdere hvor alvorligt korruption er i et land, skal der trækkes på flere og mere landespecifikke analyser.

Transparency International har også udgivet håndbøger om forebyggelse af korruption. Et eksempel er håndbog om forebyggelse af korruption i forbindelse med internationale humanitære operationer.