I Nepal er der skabt små mirakler for skolegangen i de senere år. Netop uddannelse har været en af Danmarks vigtigste indsatser i udviklingssamarbejdet med det fattige land. Målet har været at få flere børn i skole, få flere til at blive i skolen i mange år – og samtidig få kvaliteten op.
Alene siden 2003 er i alt 1,25 million flere unge nået frem til 10. klassetrin i Nepal. Det er et af de fremskridt, der næsten kan give en klump i halsen. Nepal er nemlig nok på vej fremad for alvor nu, men det er stadig et af verdens meget fattige og skrøbelige lande. Så succesen med at få flere børn i skole – og få dem til at blive der i mange år – er et af de fremskridt, der skaber basis for dybe og varige forbedringer: Alle disse mange unge kan læse og skrive og har allerede nu en uddannelse, der ligger langt over Nepals tidligere generationer. De kan få mere velbetalt arbejde. Og de kan hjælpe med at bære deres unge demokrati fremad og deres land ud af fattigdommen.
Danmark har været engageret i at støtte Nepals udvikling siden 1992 – på en lille håndfuld udvalgte områder, hvor vi har kunnet være med til at gøre en forskel. Uddannelse er et af dem.
Ganske særligt har Danmark gjort en forskel for at give de nepalesiske børn en længere og bedre skolegang. Det var et vigtigt problem, fordi flertallet af børnene efter 5. klasse – og specielt pigerne – var droppet ud af skolen igen. Fordi de skulle hjælpe med derhjemme eller fordi pigerne blev tidligt gravide. Derfor startede Danmark i 2003 i tæt samarbejde med den nepalesiske regering og Asian Development Bank et ambitiøst program, der fokuserede netop på at få flere børn til at gennemføre ”mellemtrinnet” (6.-10. klasse) og også hæve kvaliteten af undervisningen. Den indsats faldt på et tørt sted, fordi mellemtrinnet ellers – som i mange andre udviklingslande – var blevet lidt stedmoderligt behandlet. Der er typisk mest fokus på at få børn ind i første klasse.
Og programmet har altså været en succes – en uafhængig analyse har ligefrem kaldt resultaterne ”imponerende”. For eksempel var der i 2010 – efter blot syv år – hele 68 procent flere elever i 10. klasse.
Men samtidig har Danmark haft fokus på, at udviklingen særligt skulle løftes for de børn, der haltede mest bagefter – oftest simpelthen på grund af fattigdom: Pigerne og Nepals store grupper af etniske minoriteter. Og her har der været en ekstra stor og glædelig stigning.
Tidligere kom markant færre piger overhovedet i skole, og det var også pigerne, der droppede tidligst ud. Også her er der sket markante fremskridt: I 2003 kom kun 78% af pigerne i skole, i 2010 var det 93,6% – helt præcist begyndte 140.000 flere piger i første klasse.
Og tilsvarende var antallet af piger i 10. klasse i 2010 blevet næsten fordoblet. Resultatet blev bl.a. opnået med målrettede kampagner og ved at give pigerne positiv særbehandling med små stipendier til de fattige familier, som er store nok til også at dække alle udgifterne til bøger, betaling til skolens daglige drift, skoleuniform osv. På samme måde er det lykkedes at få mange flere børn fra Nepals mange etniske minoriteter med ind i skolen, for eksempel blandt den store gruppe af kasteløse Dalitter.
Danmarks tredje fokus i støtten til skoleuddannelse i Nepal har været at få hævet kvaliteten – igen særligt på mellemtrinnet op til 10. klasse. Det er ekstra vigtigt, fordi kun de allerfærreste kommer længere. Efter 10. klasse går de fleste unge, der når så vidt, direkte ud i arbejde. Så det har stor betydning at sikre, at deres kundskaber på det niveau er så gode som muligt – det gør dem til mere kvalificeret arbejdskraft og giver varige resultater i kampen mod fattigdommen i Nepal.
Her har Danmark støttet en hel vifte af indsatser, der alle er forankret i Nepals eget undervisningsministerium og regionale og lokale skoleforvaltninger – så fremskridtene ikke forsvinder, når bistanden bliver trappet ned. Hele læreruddannelsen er blevet reformeret, 97 procent af Nepals lærere har gennemført en 10-måneders efteruddannelse, eksamenssystemet er forbedret, der er udviklet nye læseplaner, der er indført modersmålsundervisning til minoriteterne, der er bygget et stort nyt bogtrykkeri og logistiksystem til at håndtere alle Nepals skolebøger og så er der bygget 190 nye skoler og der er gjort en stor indsats for at forbedre hele styringen og administrationen af skolerne ude på distriktsniveau.
Tilsammen har det givet et markant løft i eksamensraterne og et løft i fagligheden og måden at undervise på ude på den enkelte skole.
De flotte resultater skal ses i lyset af, at der undervejs – værst i 2002-2006 - har været borgerkrig i Nepal, som nu heldigvis er bilagt. Der er stadig mange udfordringer for skolerne i Nepal, men set i forhold til hvor fattigt landet er, er udviklingen nu bragt et stort skridt fremad.
Udenrigsministeriet
Danida
Asiatisk Plads 2
1448 København KTlf. 33 92 00 00
um@um.dk