Lykken kommer først

I århundreder har folk forsøgt at definere lykke, uden held. I Bhutan har man heller ikke fundet formlen, men man forsøger. Landets udviklingsfilosofi handler ikke kun om økonomisk fremgang, men også om at øge bruttonationallykken.

Af journalist Lasse Nørgaard

Det var noget, kongen fandt på. De fleste var enige om, at det ikke var nok med økonomisk udvikling, det blev folk ikke nødvendigvis lykkelige af. Men hvordan skulle man formulere, hvad man så ville?
“Bruttonationallykke”, sagde kongen, og det synes alle lød godt. Og så gik man I gang med at diskutere og definere, hvordan man kunne øge bruttonationallykken.

I dag er Bhutan nærmest verdensberømt for denne udviklingsfilosofi og nogle steder kendt som “Det Lykkelige Land”. Utallige delegationer af politikere, akademikere, journalister og andre har været i Bhutan for at studere bruttonationallykke, og bhutanerne har været inviteret udenlands for at tale om filosofien.

“Men det er gået op for os, at vi er ved at sprede os for tyndt. Enhver, der ikke lige er tilhænger af mainstream økonomisk udvikling, kalder deres politik for bruttonationallykke,” siger chefredaktør Kinley Dorji fra avisen Kuensel.

“Vi har naturligvis ikke patent på bruttonationallykke, men det er gået op for os, at det måske er på tide at få det tilbage til Bhutan og få det til at virke her først, hvis vi vil tjene som eksempel for andre lande”.

Det fungerer allerede i Bhutan. Bruttonationallykken defineres som fire hovedsøjler:

Økonomisk udvikling, der skal føre til økonomisk uafhængighed

Bevarelse af Bhutans særprægede natur

Bevarelse af Bhutans kultur

God regeringsførelse, blandt andet gennem indførelse af demokrati

Bhutan har formået at bevare sin natur, over 60 procent er dækket af skov, nogle siger endda at tallet er tættere på 90 procent.
Bhutans kultur er udsat for store påvirkninger, især de seneste ti år, hvor der er kommet TV, internet og mobiltelefoner. Udfordringen er at acceptere ændringerne uden at miste de vigtigste elementer af landets kultur.
Og god regeringsførelse bliver forhåbentlig resultatet af de første demokratiske parlamentsvalg, som Bhutan gennemførte i marts 2008.

Til gengæld er Bhutan langt fra økonomisk uafhængigt endnu, selv om økonomien bliver bedre. Det har givet sig udslag i et godt sundhedsvæsen, som alle har adgang til, ligesom næsten alle har adgang til rent vand. Færre mødre dør under barsel, færre nyfødte dør, og på næsten alle områder ser Bhutan ud til at nå 2015-målene.

Der kommer også flere børn i skole, ligesom det meste af landet nu har adgang til elektricitet. Dette vel at mærke i et bjergrigt land i Himalaya, hvor vejene til og fra egne fjernt fra byerne kan være lukkede i månedsvis.

“Bruttonationallykke fungerer her, delvist. Fordi vi er bevidste om det, og har en definition af det, men det er stadig mest en intuitiv følelse, et sæt retningslinier”, siger Kinley Dorji.

“Vi har brug for mere dybde og dynamik. Nu skal definitionen og retningslinierne omsættes til prioriteringer og national politik, og vi skal have nogle indikatorer, så vi kan måle resultaterne,” siger han. Det sidste arbejder Centre for Bhutan Studies, CBS, nu på.

Der er skeptikere, også I Bhutan. Dem, der mener, at det er et sexy slogan for at tiltrække turister, eller at det simpelthen er for urealistisk i en materiel verden, der i voldsom grad af styret af økonomi og bundlinier.

Men mange andre er stolte over bruttonationaløkonomien, og de mener, at det ikke blot er noget, der har gavnet deres eget land men også noget, Bhutan kan være stolt af på verdensplan.
“Måske vidste verden godt, at økonomisk udvikling alene ikke gjorde folk lykkelige, og at der var fare for, at både kultur, miljø og identitet gik tabt. Men alligevel var det som en åbenbaring, et wake-up call, da Bhutan pludselig satte ord på det og definerede en anden vej at gå”, siger Kinley Dorji.