Danidas evalueringer skal over tid dække et bredt udsnit af den officielle danske udviklingsbistand, herunder forskellige geografiske og tematiske områder samt forskellige bistandsmodaliteter.
Evalueringskontoret arbejder ud fra et to-årigt program, der udarbejdes og løbende revideres på baggrund af diskussioner med blandt andet Danidas styrelse og øverste ledelse, ambassader og deres partnere, relevante kontorer i Danida samt interesserede i den danske ressourcebase. Den løbende dialog har til formål, at sikre at de evalueringer der gennemføres er relevante for praksis.
Udviklingsministeren oversender hvert år evalueringsprogrammet til Folketingets Udenrigsudvalg for evt. kommentarer. Det sker samtidig med, at der aflægges beretning om evalueringsvirksomheden for det foregående år. På denne side findes de tre seneste evalueringsprogrammer og redegørelser. Tidligere programmer og redegørelse kan fås ved at rette henvendelse til Evalueringskontoret.
Udenrigsministeriet
Danida
Asiatisk Plads 2
1448 København KTlf. 33 92 00 00
um@um.dk