Spring til indhold

Menneskerettigheder i Ukraine

Danmark har hjulpet med at reformere retssektoren i Ukraine, så den nu lever op til basale menneskerettigheder. Det har ført til højere tillid og bedre indsats mod korruption.

Demonstranter på Maidan-pladsen i Kiev, vinteren 2014.
Foto: Scanpix

Behov for reformer i retssektoren
Intet sted i Ukraine har den sovjetiske fortid været så mærkbar som i retssektoren. Her har behovet for reformer været stort siden landets selvstændighed i 1991. Problemer med uigennemsigtighed og magtmisbrug har været særligt udtalte indenfor det strafferetlige område. 

Samme problemer har også præget den offentlige ukrainske anklagemyndighed, der tidligere varetog efterforskningen af sager. Dette kan være problematisk for efterforskningens uvildighed, og det skabte grobund for både korruption og overtrædelse af basale rettigheder. Eksempelvis retten til en fair rettergang, der har til formål at beskytte den sigtede indenfor den kriminelle strafferet.

Overtrædelser af menneskerettighederne
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har ved flere lejligheder fundet Ukraine skyldig i overtrædelser af menneskerettighederne indenfor det, der på fagsprog hedder strafferetsplejeloven. Strafferetsplejeloven sikrer borgernes retssikkerhed, hvilket er vigtigt i situationer, hvor en offentlig myndighed har magt til at gribe ind i borgernes liv. 

Danmark har støttet reformer
Ukraine vedtog i 2012 en ny strafferetsplejelov, som trådte i kraft i 2013. Den store udfordring for Ukraine har herefter været at implementere loven med de reformer, der fulgte med, og derfor har Danida i perioden 2012 til 2015 støttet implementeringen med 14 millioner kroner.

Fordi omfanget af reformerne var stort og kompliceret, valgte Danida at støtte processen gennem Europarådet. Europarådet er en international organisation med 47 medlemslande, som bl.a. varetager den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.  Gennem teknisk assistance og et veludbygget netværk i Ukraine har Europarådet gennemført reformprojektet med positive resultater.

Projektet inddrog også andre udviklingspartnere, herunder EU og Den International Valutafond, for at sikre politisk tyngde og integration med andre igangværende reformprojekter.

Et retssamfund efter europæiske standarder
Støtten fra Danmark var med til at sikre udviklingen og vedtagelsen af en ny lov for anklagemyndighedens arbejde, som passede bedre med landets nye strafferetsplejelov fra 2012.

Loven omdannede anklagemyndigheden så den lever op til Europarådets standarder for et uafhængigt juridisk system, der svarer til dem, der findes i demokratiske europæiske lande.

Konkret har det betydet, at den ukrainske anklagemyndighed adskilles fra politiefterforskningen. Derfor kan politiets efterforskningsarbejde nu også foregå uafhængig af indblanding fra anklagemyndigheden, hvilket er med til at sikre at anklagemyndigheden ikke uretmæssigt drejer efterforskningen i en bestemt retning.

Bedre rustet mod korruption
Både politiets efterforskning og anklagemyndighedens arbejde er nu bedre rustet til at modstå korruption og politisering. Loven har også betydet, at der er oprettet en effektiv, særskilt mekanisme til at retsforfølge alvorlige menneskerettighedsovertrædelser, såsom ulovlige tilbageholdelser og grov fangemishandling.

Støtten fokuserede også på kapacitetsopbygning og uddannelse af de offentlige anklagere, så de nu opererer efter europæiske lovmæssige standarder i deres daglige arbejde.

Anklagemyndighedens rolle som supermagt indenfor det ukrainske retssystem blev formindsket markant efter at efterforskningsarbejdet blev selvstændigt. Med loven blev kampen mod korruption i anklagemyndigheden skærpet rent teknisk, ved at der blev oprettet et elektronisk journalsystem, der har mindsket den fysiske mulighed for korruption i kriminalsager.

Magtspredning og mindre korruption har skabt et ukrainsk retssystem, der er bedre i overensstemmelse med europæiske værdier, hvilket siden Maidan-begivenhederne i 2014 har været højt på den danske og europæiske dagsorden.

Maidan-bevægelsens reformkrav
I vinteren 2014 samledes hundrede tusindvis af ukrainere på Uafhængighedspladsen Maidan i Ukraines hovedstad Kiev for at demonstrere imod den pro-russiske præsident Viktor Janukovitjs beslutning om at droppe en frihandelsaftale med EU til gengæld for et styrket forhold til Rusland.

Denne beslutning var dråben, der fik bægeret til at flyde over, og som startede revolutionen i Ukraine. Mange faktorer havde forinden været med til at opildne den utilfredshed, der udløste protesterne. Især var der stor vrede over en alvorlig og længerevarende tilbagerulning af rettigheder indenfor retssektoren. Med revolutionen blev kravet om reformer og effektiv forandring pludselig sat øverst på dagsordenen i det ukrainske samfund, og det dansk-støttede reformprojekt viste sig derfor at være mere relevant end nogensinde.

For at sikre størst mulig støtte til den reformdagsorden, som Maidan-bevægelsen havde skabt, inddrog projektet derfor både den politiske reformproces, civilsamfundet, tænketanke og menneskerettigheds-NGO’er. Særligt civilsamfundet viste sig en god sparringspartner. Maidan-bevægelsen skabte momentum for reformerne i retssektoren og var med til at sikre, at de blev vedtaget og ført ud i livet.

Sikring af retsstaten har skabt tillid
Den ukrainske anklagemyndighed er nu ved at blive omdannet fra en korrupt sovjetisk institution til en moderne offentlig myndighed, der er i overensstemmelse med europæiske retslige værdier. Antallet af advokater og anklagere, der har en bred viden om menneskerettighedsstandarder og moderne principper indenfor strafferetsplejelov, er vokset fra få til mange, hvilket sammen med den nye lov og reform af anklagemyndigheden har skabt mærkbare resultater i det ukrainske retssamfund.

Bl.a. er den offentlige tillid til anklagemyndigheden og retsstaten vokset fra minimal til et acceptabelt niveau, og forventningen er, at tilliden over tid vil stige yderligere.

Nu tager ukrainerne selv over
Fordi den danske støtte har haft fokus på, at Ukraine selv skulle tage ejerskab i reformprocessen, er kapaciteten blevet opbygget i et omfang, så ukrainerne nu selv er i stand til at opretholde både den gratis retshjælp og de lovmæssige reformer, som projektet har skabt.

Danmarks støtte har effektivt hjulpet landet fremad mod både større retssikkerhed og ejerskab overfor retsstatsprincipper og europæiske menneskerettigheder. Det er et eksempel på, hvordan udviklingssamarbejde kan skabe langvarige resultater for et land, der ønsker at vende sig mod Europa.

Danida


Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K

Tlf. +45 33 92 00 00
um@um.dk