Spring til indhold

Q & A: Afklarende spørgsmål til ansøgningsmaterialet

Her på siden bliver udvalgte spørgsmål fra organisationer og svar fra Udenrigsministeriet løbende lagt op.

Det første sæt af Q & A, der er lagt på siden vedrører afklarende spørgsmål i forhold til ansøgningsmaterialet for de ansøgere, som er blevet prækvalificerede til at indsende en ansøgning inden den 15. maj.

Fristen for fremsendelse af skriftlige kommentarer til høringsmaterialet er sat til den 20. februar 2017. Modtagne kommentarer bedes fremsendt til hmc@um.dk (kopi nikbje@um.dk).

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Spørgsmål relateret til lot HUM

Er der geografiske bindinger på de fleksible midler under lot HUM? Er det muligt at anvende dem i alle lande eller kun i de lande, hvor man har aktiviteter under lot HUM?

Der er ingen geografiske bindinger for de fleksible midler udover, at det skal være i DAC-lande. Målet med de fleksible midler er netop at kunne sikre, at partnere kan reagere hurtigt og fleksibelt på en akut humanitær krise gennem udsendelse af personel samt økonomiske og materielle bidrag.

Hvordan skal de fleksible midler reflekteres i ansøgningen?

Ansøgere under lot HUM bør fremsende en kort konceptnote på maximalt 2 sider, hvori der redegøres for, hvordan de fleksible midler vil blive anvendt strategisk til at understøtte de overordnede målsætninger for lot HUM, herunder strukturer og principper for frigivelse af fleksible midler til akutte humanitære kriser samt deres anvendelse, eks. i form af udsendelse af personel til egne eller partneres operationer samt økonomiske og materielle bidrag. Konceptnoten vil indgå i den samlede vurdering og scoring under Theory of Change.

I budgettet for lot HUM er det derfor muligt at allokere op til 1/3 af det ansøgte beløb til fleksible midler.

Vil det under lot HUM være muligt – som under HPA’en - at søge om finansiering af særlige tværgående tematikker?

Mulighederne for at søge om midler til tværgående tematiske indsatser vil fortsat være til stede under lot HUM. I lighed med tidligere skal det være en indsats af relevans for bredere dele af bistandsmiljøet og således ikke kun partneren selv. Målet skal således være en generel styrkelse af den humanitære bistandseffektivitet.

Kan man under lot HUM arbejde i andre lande med flygtninge fra landene i kategori 5?

Det vil under lot HUM være muligt at arbejde i alle DAC-lande til fordel for flygtninge fra de under kategori 5 nævnte lande samt berørte lokale værtssamfund i lande, hvor flygtningene opholder sig. Under kategorien refereres der af samme grund til ”situations” i stedet for ”countries”. Det betyder eksempelvis, at det er muligt at arbejde til fordel for sydsudanesiske flygtninge i form af indsatser i såvel Sydsudan som f.eks. Uganda, såfremt indsatsen relaterer sig til sydsudanesiske flygtninge og berørte værtssamfund.

Kan man anvende partnerskabsmidler til at finansiere ekstern CHS-certificering/verificering?

Ja, strategiske partnere vil delvist kunne dække udgifter i forbindelse med ekstern certificering/verificering under partnerskabsrammen.

Hvad er Udenrigsministeriets krav til CHS-certificering/verificering i forbindelse med indsatser i konfliktramte områder – er det den danske NGO, alliancen eller partneren i det land, der arbejdes i?

For alle organisationer, der søger under lot HUM vil gælde, at de skal demonstrere, at de lever op til kvalitetskriterierne i den Fælles Humanitære Standard (Core Humanitarian Standard) gennem ekstern verificering/certificering. For alle organisationer, der søger om at iværksætte aktiviteter i konfliktramte områder med midler under lot CIV, vil Udenrigsministeriet efter en konkret vurdering afgøre om, og i hvilken form, der skal foreligge CHS verificering/certificering.

Kan man opfylde de geografiske krav for lot HUM i form af indsatser i to lande, som vedrører den samme humanitære krise?

Nej, som det fremgår af informationsnotens side 10 skal ansøgere som minimum foreslå indsatser, der vedrører to af de prioriterede humanitære krisesituationer.

Kan de fleksible midler finde anvendelse i de prioriterede humanitære kriser, som vi allerede arbejder med UM om?

Ja, det er muligt at anvende fleksible midler til at respondere på akut opståede behov i såvel prioriterede humanitære kriser som øvrige ikke-prioriterede kriser, så længe de finder anvendelse i DAC-lande. Det er imidlertid ikke muligt at anvende fleksible midler til at dække budgetunderskud på eksisterende programmer etc.

Hvor stor en andel udgør de fleksible midler?

De fleksible midler under lot HUM kan udgøre op mod 1/3 af den samlede bevilling afhængigt af partnernes underliggende strategi for anvendelse af fleksible midler, herunder udsendelse af personel. Der er således tale om en øvre grænse, hvor det endelige niveau for kommende strategiske partnere vil blive fastlagt i dialog med Udenrigsministeriet, baseret på fremlagte strategiske overvejelser på området.

Spørgsmål relateret til hum/dev-nexus

Hvis vi vil hjælpe til at opbygge lokal modstandskraft, tangerer vi så serviceydelser? Er det en udtagelse fra civilsamfundspolitikken?

Modstandsdygtighed handler netop ikke om en kontinuerlig levering af serviceydelser, men om at sikre, at lokalsamfundet får styrket deres institutionelle modstandskraft. Det væsentlige er at understøtte lokalsamfundets evne til at modstå kriser fremfor at få en stadigt stigende afhængighed af udefrakommende bistand.

Kan I uddybe, hvad der menes med, at det samme tema eller den samme målgruppe ikke må finansieres af to lots?

Tanken er, at man er nødt til at vælge, hvilket lot man ansøger om midler til den pågældende nexus-aktivitet. Man kan godt have to forskellige aktiviteter i det samme land. Hvis man har klart afgrænsede aktiviteter, så kan man i princippet også godt arbejde med den samme målgruppe over to forskellige lot-budgetter.

Hvilken rolle ser I, udviklingsorganisationer spiller i hum/dev-nexus? Hvilken rolle ser I, de strategiske partnerskaber skal have i at styrke danske forpligtelser fra det humanitære verdenstopmøde?

Vi styrker fokus på hum/dev-nexus som resultat af, at humanitære kriser bliver mere langvarige. Vi arbejder efter at skabe bæredygtige og modstandsdygtige lokalsamfund, hvor civilsamfundet har klare kompetencer, der kan bringes i anvendelse i forhold til at reducere behov og skabe varige løsninger. Der er altså tale om et øget fokus på lokal forankring, men uden at kompromittere de humanitære principper. Opfølgningen på World Humanitarian Summit – Commitment to Action, New Way of Working og en række andre forpligtelser handler bl.a. om dette spor.

Det fremhæves i noten, at særlige forhold gør sig gældende i ”areas affected by armed conflict and fragility or recurrent natural disaster”, men det er ofte vanskeligt at definere, hvilke lande eller områder dette omfatter?

Vi anerkender fuldt ud, at det er kontekstafhængigt og opfordrer til, at man kontakter HMC ved tvivlsspørgsmål.

Spørgsmål relateret til lot CIV

Kan man bruge CIV-midler til humanitære aktiviteter (fx i flygtningelejre i kategori 2-lande)?

En partner under lot CIV vil kunne anvende midler til aktiviteter, der falder inden for nexus mellem det humanitære og det mere udviklingsorienterede felt i områder berørt af humanitære kriser, forudsat at programmet i øvrigt falder inden for rammerne af den overordnede målsætning og øvrige prioriteter for lot CIV (se afsnit 3.1 i informationsnoten). Det gælder eks. mere langsigtede indsatser til fordel for internt fordrevne og flygtninge samt berørte lokalsamfund.

Spørgsmål relateret til lot LAB

Såfremt der ansøges som konsortium, vil der være krav om, at alle medlemmer af konsortiet bidrager til besvarelse af alle kriterier?

Det er forventningen, at konsortiet som helhed og hver især bidrager til gennemførelsen af besvarelsen, idet der skabes rum for fælles indsatser og indsatser, der gennemføres af de enkelte konsortiemedlemmer. Derfor vil alle medlemmer af konsortiet skulle blive vurderet i forhold til deres kapacitet, ligesom det forventes at de enkelte medlemmer bidrager til besvarelse af øvrige vurderingskriterier. Det er dog muligt under de enkelte kriterier i særlig grad at fremhæve bidrag og erfaringer fra dele af konsortiet, såfremt den samlede ansøgning i øvrigt reflekterer en rimelig balance mellem konsortiets medlemmer.

Da alle medlemmer af konsortiet forventes at bidrage til det foreslåede partnerskab og besvarelsen af de angivne vurderingskriterier, hvilke sidemæssige begrænsninger gælder for konsortiets samlede ansøgning?

Det er forventningen, at konsortiet som helhed og de enkelte medlemmer hver især bidrager til ansøgningen om et strategisk partnerskab. Derfor vil følgende præciseringer af sidebegrænsninger for konsortiet gælde: Kapacitet i alt 8 sider, ”Partnership engagement” i alt 10 sider, ”local partnerships and capacity development” i alt 4 sider samt 2 sider til besvarelse af øvrige vurderingskriterier under ”approaches” med undtagelse af ”Theory of Change”, hvor de i informationsnoten angivne sidebegrænsninger vil gælde. Alle øvrige sidemæssige begrænsninger forbliver uændrede, herunder i relation til cases. Endeligt forventes konsortiet at indsende efterspurgte bilag gældende for de enkelte medlemmer af konsortiet under kapacitet samt international strategi eller lignende under ”partnership engagement”.

Spørgsmål relateret til forandringsteori (ToC)

Der efterspørges forandringsteorier for alle væsentlige lande-, regionale og tematiske programmer over 1 mio. kr. Gælder denne beløbsgrænse den fireårige periode eller årlige indsatser?

Der skal alene indsendes forandringsteorier for ovennævnte programmer med et forventeligt budget på over 1 mio. kr. årligt.

Skal der laves TOC på de tematiske programmer?

Ja, det skal der, såfremt budgettet overstiger 1 mio. kr. årligt – og de ikke i øvrigt er indfanget i beskrivelsen af landespecifikke TOC’er.

Forventer I, at der fremsendes Theory of Change for innovation eller folkeligt engagement?

Nej, det forventes der ikke. Begge spørgsmål vil blive vurderet på baggrund af 1-sides besvarelse vedr. ”innovation” og ”Popular engagement in DK” med underliggende cases.

Hvordan forestiller I jer, at man præsenterer udfasningsprogrammer for enkelte lande?

Der skal udarbejdes TOC for programmer med budget over 1m DKK per år (udfasning eller ej). Ift udfasningslande skal sådanne TOCs redegøre for hvilke tiltag der gøres for at sikre bæredygtig udfasning (ejerskab, kapacitetsudvikling af relevante aktører, etc.).

Det fremgår, at der kan udarbejdes en samlet forandringsteori for det samlede partnerskabsengagement. Er det et krav,der vil indgå i vurderingen/scoringen?

Nej, det vil det ikke. Vi vil derfor opfordre til, at ansøgere ser bort fra denne sætning, da ansøgerne under ”The proposed partnership engagement” forventes at redegøre for, hvordan de enkelte programmer indgår og bidrager til det samlede partnerskabsengagement.

Derimod må ansøgerne gerne på et overordnet plan (max 2 sider) redegøre for, hvordan organisationen arbejder med forandringsteori i planlægning, gennemførelse og evaluering af udviklings- og humanitære indsatser.

Såfremt engagementet består af ét program, der har én overordnet TOC tilknyttet, skal I placere beskrivelsen heraf i afsnit 3 (”Theory of Change for the proposed engagement”). I må gerne vedlægge et diagram, men det er ikke obligatorisk.

Er det korrekt forstået, at vi selv vælger, hvorvidt vi formulerer en to-sides TOC med afsæt i lande, regioner eller tematikker?

 Ja, det er korrekt, at ansøgeren selv kan bestemme, hvordan der redegøres for de forskellige indsatser, der søges om støtte til. For nogen kan det således være mere relevant at præsentere forandringsteorier på landeniveau eller regionalt niveau, mens andre arbejder med tematiske programmer, som implementeres i flere lande. Man kan imidlertid ikke både formulere ToC for lande og TOC for et tematisk program, der omfatter samme land.

Såfremt der eksempelvis arbejdes med tværgående tematiske programmer, som gennemføres i flere lande, vil ansøgeren kunne a) præsentere forandringsteorier for de enkelte lande bestående af et eller flere tematiske programmer (samlet max 2 sider per land) eller b) forandringsteorier for hvert af de globale tematiske programmer (max 2 sider per globalt program).

Hvilke elementer forventes forandringsteorier (TOC) at indeholde ift. aktiviteter, outputs og/eller outcomes?

Beskrivelse af TOC for de enkelte lande-, regionale eller tematiske programmer skal, som anført i den specifikke Danida-guidance refereret til i noten og inden for rammerne af det tilladte sideantal, redegøre for sammenhængen mellem kontekstanalyse, aktiviteter og forventede resultater, og i den forbindelse klargøre, hvilke forudsætninger programmet hviler på, samt hvilke væsentlige risici, der skal håndteres. Beskrivelsen bør endvidere tydeliggøre, hvorfor (og i hvilket omfang) det konkrete program vil bidrage til de ønskede resultater. Beskrivelsen af hver TOC skal, såfremt ansøgningen godkendes af UM, danne grundlag for videreudvikling og operationalisering af indsatser med tilhørende, detaljeret resultatramme.

Spørgsmål relateret til ToC-diagram

Kan man vælge alene at indsende diagrammer over forandringsteorier?

Nej, der efterspørges forandringsteorier i narrativ form. Det er derudover en mulighed, men ikke et krav at vedlægge TOC-diagrammer (max 1 side per TOC), som ikke tæller med i sidebegrænsningerne.

Hvilken status har ToC diagrammet, der er ”optional”, i vurderingen af ansøgningen?

Den 2-siders narrative beskrivelse af ToC udgør grundlaget for bedømmelsen, men diagrammet kan tjene som understøttende/illustrerende ift narrativet, og vil dermed også potentielt kunne have betydning for scoringen. Diagrammet må ikke fylde mere end en side og bør ikke indeholde nye oplysninger ift narrativet.

Spørgsmål relateret til resultatramme

Hvilke elementer forventes ”summary results framework” at indeholde?

Den overordnede resultatramme (summary results framework) skal klargøre, hvilke overordnede resultater partnerskabet vil bidrage til. Ved ansøgningstidspunktet bør resultatrammen indeholde en overordet beskrivelse af indikatorer og end-targets (outcomes) for de overordnede målsætninger for det foreslåede partnerskab. Resultatrammen bør bygge på de underliggende programmer (som beskrevet i TOCs). Der er ikke krav om på ansøgningstidspunktet at inkludere output-indikatorer med tilhørende årlige targets i den overordnede resultatramme. Der henvises desuden til Annex 3 i Udenrigsministeriets retningslinjer for programmer og projekter fsva. sondringer mellem output og outcome niveau samt kvalitetskrav til indikatorer.  

Summary Results Framework, der ikke må overskride 4 sider per lot, skal være på outcome/resultatniveau og kun medtage de væsentligste forventede resultater fra hvert underliggende program (dvs for de programmer der præsenteres TOC for). Der bør beskrives indikatorer for de pågældende resultater samt bedste bud på baseline og target i programmets sidste år (typisk år 4). Der er ikke krav om targets for de mellemliggende år.

Såfremt man udvælges til et partnerskab vil man, i forbindelse med udmøntningen af partnerskabet, blive anmodet om at videreudvikle dette framework, samt udarbejde detaljerede resultatrammer for de enkelte underliggende programmer.

Der er ikke krav om at der udvikles én fælles ramme for HUM og CIV (i tilfælde af at der søges om begge), men ansøger opfordres til at gøre dette hvor relevant (i hum/dev nexus-indsatser). Der vil således være otte sider til rådighed for et samlet (CIV-HUM) resultat rammeværk. Ansøgere bør under alle omstændigheder ifm udarbejdelse af TOC for de enkelte programmer redegøre hvor relevant for, hvordan bæredygtige resultater vil blive fremmet igennem hum/dev nexuset.

Det fremgår, at ansøgningerne skal bygge på organisatorernes overordnede mandat, strategiske vision og kernekompetencer, men samtidig efterspørges der en fireårig resultatramme. Hvad betyder det for organisationer, der står foran eller midt i en intern strategiproces for det internationale arbejde?

Det anerkendes, at flere organisationer har internationale strategier, som udløber eller skal revideres i løbet af et muligt strategisk partnerskab. Den efterspurgte resultatramme skal give et summarisk overblik over forventede resultater for det foreslåede partnerskab som led i vurderingen af det foreslåede partnerskab. Det vil dog fortsat være muligt for kommende strategiske partnere at kunne foreslå justeringer baseret på ændrede rammebetingelser eller tilpasninger af strategiske målsætninger i dialog med Udenrigsministeriet, så længe resultaterne står mål med de i ansøgningen fremlagte målsætninger og resultater.

Spørgsmål relateret til cases

Kan man anvende den samme case som led i besvarelsen af flere af de angivne vurderingskriterier?

Ja, der er ingen krav om, at der skal anvendes forskellige cases til at underbygge besvarelsen af de forskellige vurderingskriterier. Det er således muligt at anvende den samme case til at illustrere mere end et kriterium.

I ønsker track record for advocacy-arbejde. Kan vi alene sende cases for advocacy for indsatser, der skaber forandringer i danske prioritetslande?

Der er ingen geografiske begrænsninger for advocacy-indsatser. I må således godt formulere cases, som ikke nødvendigvis er forankret i danske prioritetslande.

Hvis man søger to lots, må man så bruge mere end 16 sider til cases?

Nej, sidebegrænsningen på 16 sider gælder alle ansøgere, uanset om der er tale om et konsortium eller ansøgere, som søger to lots.

Kan man lave cases for nyere indsatser, som endnu ikke er blevet eksternt evalueret/valideret?

Det er muligt at anvende nyere indsatser som cases til at illustrere track record. Afhængig af det enkelte vurderingskriterium og den konkrete case, må det dog forventes, at eksternt evaluerede indsatser vil kunne have en anden vægt.

Spørgsmål relateret til geografi

Det fremgår af side 10, at man under lot CIV kan arbejde i kategori 5 (prioriterede langvarige krisesituationer), såfremt der er tale om aktiviteter inden for hum/dev-nexus. Betyder det, at vi under lot CIV ikke kan lave nexus-arbejde, hvis ikke 50 % ligger i prioriterede langvarige humanitære kriser?

Det geografiske match på min. 50 % beregnes ud fra det samlede budget for lande- og regionale programmer. Det er imidlertid alene muligt at anvende CIV-midler i de omtalte krisesituationer, såfremt der er tale om aktiviteter, der falder inden for hum/dev-nexus, hvis de pågældende lande ikke også figurerer under øvrige prioriterede landekategorier (kategori 1, 2 eller 4). Der er derimod ikke en yderligere procentvis begrænsning for hum/dev aktiviteter.

Hvordan udregnes det geografiske match på min. 50 % med danske prioritetslande for lot LAB og lot CIV? Af lande- og regionale programmer eller hele engagementet?

Det udregnes på baggrund af det samlede budget for lande- og regionale programmer under partnerskabet.

Kan der inkluderes regionale programmer i ansøgningen, herunder lande der ikke er blandt strategiens prioritetslande?

Der kan inkluderes regionale programmer i ansøgningen – herunder lande som ikke er blandt strategiens prioritetslande (men dog indenfor de rammer der i øvrigt er sat: dvs DAC-lande under lower-middle-income-grænsen samt kategori 3 lande) - så længe minimum 50 pct. af budgettet til lande- og regionale programmer allokeres til indsatser i prioriterede lande.

Er der geografiske begrænsninger på den fleksible nødhjælpspulje under lot HUM?

Nej, den modalitet forudses videreført som nu uden geografiske begrænsninger, ud over dem, der er gældende for den generelle humanitære bistand. Midlerne må således alene anvendes i DAC-lande

Spørgsmål relateret til innovation

Kan vi gå ind i et innovationsarbejde i et land, der ikke er et prioritetsland?

Der er ikke geografisk begrænsning på innovation udover, at indsatsen skal kunne medregnes som udviklingsbistand i henhold til gældende OECD-DAC regler. Innovationsarbejdet kan godt foregå i Danmark, så længe det kan godtgøres, at indsatsen skaber merværdi i forhold til indsatser i det Globale Syd.

Kan I uddybe, hvad I mener med innovation?

I skal demonstrere, at I er i stand til at udvikle jer som organisation. Det handler om at finde nye måder for jer som organisation at gøre tingene på i form af nye produkter, metoder eller nye partnere, som skal have strategisk eller operationel værdi for de resultater, I ønsker at opnå.

Spørgsmål relateret til egenfinansiering og budgettet

Hvordan forventer UM, at vi redegør for vores regionale indsatser, hvis vi eksempelvis har en landeindsats under kategori 1 og også har en regional indsats i samme område? Skal vi lægge budgetterne sammen, eller skal man både have landelinjer og regionale fordelt på de lande, der hører til den indsats?

Da der under lot CIV og lot LAB er et krav til, at 50 % af budgettet skal finde anvendelse i prioritetslande, så skal ansøgerne i forbindelse med budgettering også fordele regionale landeprogrammer på de enkelte lande. Landeandelen af det regionale budget bør markeres for sig selv i budgettet og lægges sammen med en evt. landeindsats.

Der er mulighed for at anvende op mod 10 % af partnerskabsbudgettet på innovation. Ved ansøgningen skal vi budgettere med 10 % per lot eller samlet?

I forbindelse med ansøgningen kan I budgettere med op til 10 % til innovation under hvert lot. For kommende strategiske partnere vil de 10 % gælde den samlede bevilling.

I budgetformatet kan der angives tematiske programmer – er det ansøgerens eller Udenrigsministeriets?

Det er ansøgerens tematiske programområder, der skal angives.

Er den eksisterende skabelon for budgettet opsummerende, og vil I have et mere udførligt budget?

Nej, budgettet skal ikke være mere udførligt på nuværende tidspunkt.

Hvordan er de uallokerede midler på lot CIV og LAB tænkt? Hvad er mulighederne?

 De uallokerede midler er tænkt som midler, der kan anvendes frit i forhold til jeres strategiske målsætninger, herunder eksempelvis strategisk anvendelse af samfinansiering o.lign.

Hvilken administrationsprocent skal vi arbejde med i budgettet?

I forbindelse med fremsendelse af budgettet kan der regnes med 7 % i administrationsgebyr. Dette gælder også for HUM. Dette er dog et spørgsmål, som vil indgå i revision af retningslinjer.

Er det korrekt forstået, at der skal udarbejdes ét budget per lot?

Ja, det er korrekt.

Indeholder informationsnoten en tiltænkt skærpelse af egenfinansieringskravet?

Ansøgerne skal tage udgangspunkt i nuværende retningslinjer for rammeaftaler fsva. egenfinansiering. Vi kan imidlertid ikke afvise, at der kan forekommer ændringer i kravene til egenfinansiering som led i den kommende proces for revision af de samlede retningslinjer.

Hvilke krav er der til, hvad egenfinansieringen skal dække i forhold til det strategiske partnerskab?

Der er et krav om, at 5 % af egenfinansieringen (likvider midler rejst i Danmark) skal anvendes til program- og projektaktiviteter inden for det strategiske partnerskab, som det også er tilfældet i dag. Disse skal medtages i ansøgningsbudgettet. Den resterende andel af egenfinansiering skal ikke medregnes i budgettet.

Egenfinansieringen fremgår ikke af budgetformatet?

De 5 % likvide midler er medtaget i det reviderede budgetformat og skal medtages under program- og projektaktiviteter. Derudover har vi tilføjet en ekstra fane i excel-arket vedr. egenfinansiering, som skal understøtte den 1-sides beskrivelse af, hvordan ansøgerne vil opfylde kravene til egenfinansiering i forhold til det ansøgte beløb.

Skal de egenfinansierede midler være kontinuerlige indenfor partnerskabsperioden, eller kan det være flere typer over de fire år?

Egenfinansieringskravet kan opfyldes i form af forskellige kilder over den fireårige periode, men kravet skal dog opfyldes for hvert af de gældende år for partnerskabet.

Hvordan tæller semi-Danida finansieringer i forhold til egenfinansieringen? Gennem Globalt Fokus, specialpuljer fra CISU etc.

Man kan ikke medregne indirekte Danida-midler som en del af egenfinansieringen.

Spørgsmål angående, hvilke midler der kan søges

Kan man søge CISUs civilsamfundspulje i tilfælde af, at man kun søger/opnår en strategisk partnerskabsaftale under lot HUM?

Ja, man vil på lige fod med andre organisationer kunne ansøge om støtte hos CISU.

Hvilke kombinationer kan man søge og få af lots?

Der er mulighed for at søge flere lots og kun blive strategisk partner i den ene. Hertil er det endvidere muligt at blive partner i lot HUM, men i stedet søge CISU-midler til civilsamfundsindsatser. Det er dog ikke muligt at blive partner i lot CIV og lot LAB og samtidig søge CISUs civilsamfundspulje.

Hvis man kvalificerer sig til et strategisk partnerskab, vil det også være muligt at søge om midler under særlige programmer eller indsatser under andre finanslovskonti?

Der lægges ikke op til en ændring af nuværende praksis. Det vil derfor fortsat være muligt at ansøge om midler under andre programmer såsom Danida Market Development Partnerships og byde på udbud af rekvireret bistand, så længe der ikke er tale om dobbeltfinansiering af indsatser eller øvrige gældende begrænsninger for støtte under puljer og netværk.

Vil man både kunne modtage projekt- eller programstøtte fra CISU og støtte via en strategisk partnerskabsaftale under lot CIV?

Nej, det vil - som i dag - ikke være muligt at modtage støtte fra begge finansieringskanaler. Derfor vil eventuel nuværende CISU-støtte blive afløst af støtte under et strategisk partnerskab.

Spørgsmål relateret til beregning af bevillingsloft

Er man garanteret støtte under et strategisk partnerskab på linje med de udmeldte bevillingsloft?

Nej, det endelige bevillingsniveau vil blive justeret på baggrund af scoring af angivne kriterier og de samlede tilgængelige midler til de pågældende områder på Finansloven for 2018.

Kan I konkretisere udregning af bevillingsloftet?

Nedenfor følger to tænkte eksempler til illustration af udregning af det maksimale bevillingsloft.

En dansk NGO ønsker at søge lot CIV og har en samlet international omsætning på 80 mio. kr., hvoraf 7 mio. kr. kommer fra CISU. Det indebærer, at det relevante loft for den pågældende organisation vil udgøre 30 % af 80 mio. kr. + 7 mio. kr. = 31 mio. kr.

En anden dansk organisation har i dag en samlet international omsætning på 210 mio. kr., hvoraf de 30 mio. kr. kommer fra en humanitær partnerskabsaftale og de 50 mio. kr. fra en rammebevilling med Udenrigsministeriet. Organisationens ansvarlige vækstpotentiale udgør derfor 30 % af 210 mio. kr. = 63 mio. kr. Organisationen vil dog alene kunne søge om 50 mio. kr. ud over nuværende bevillingsniveau pga. det fastsatte vækstloft på 25 mio. kr. under hvert af de to lots. Derfor vil det relevante ansøgningsloft for lot HUM være (30 + 25) = 55 mio. kr. og for lot CIV (50 + 25) = 75 mio. kr.

Vil man kunne søge om et strategisk partnerskab, hvis det udregnede bevillingsloft ligger under 15 mio. kr.?

Alle organisationer, som prækvalificeres, kan søge om et beløb, der svarer til i) eksisterende Danida bevilling + ii) 30 % af eksisterende internationale omsætning, men vil dog som minimum kunne søge om et beløb svarende 25 mio. kr., også selvom udregning af bevillingsloftet måtte resultere i et beløb under dette niveau.

Øvrige spørgsmål

Hvor stor er læselysten ift. reviews af ”ability to deliever results” s. 46? Hvilket niveau taler vi om?

Vi beder om, at I indsender en samlet oversigt over eksterne reviews m.v. for de seneste fire år. I må gerne fremhæve, hvilke dokumenter, som I mener, er illustrative for jeres ansøgning, men Udenrigsministeriet vil som angivet foretage en sampling af to dokumenter til brug for vurdering af kapacitet ud over de obligatoriske bilag, som indgår i vurderingen.

Kan I komme med et eksempel, hvordan det skal forstås, at ”the South-based member of the alliance must be able to demonstrate that it is rooted in local, representative civil society”?

Som det fremgår af civilsamfundspolitikken, er formålet med civilsamfundsstøtten at understøtte et stærkt, uafhængigt civilsamfund i det globale Syd. Det betyder, at det ikke vil være muligt at kanalisere midler til lokale afdelinger af den internationale alliance, medmindre disse udgør lokalt forankrede, repræsentative civilsamfundsorganisationer, eller at disse kanaliserer midler videre til øvrige civilsamfundsaktører, der kan siges at være lokalt forankrede og repræsentative.

Gælder de sædvanlige retningslinjer for oprindelige folk fsva.dispensation fra DAC-landegrænser?

Gældende regler på dette område er ikke ændret.

Kan I uddybe, hvad I mener med ”passende balance mellem budgetallokeringer til internationalt og lokalt arbejde?”

Balancen skal kunne argumenteres i forhold til de overordnede målsætninger for jeres engagement og på baggrund af jeres strategiske vision, mandat og kernekompetencer. Det er ikke et spørgsmål, der meningsfuldt kan sættes på formel i lyset af organisationernes forskellige mandater og indsatstyper. Der henvises til notens indskærpelse af, at det globale arbejde skal trække på og være direkte relateret til regionale/landeprogrammer.

I arbejder med en meget klassisk forståelse af kapacitet – organisationsudvikling, medlemsdemokrati m.v. – hvad med vægtningen til nye måder at lave kampagner på, arbejdet med unge etc.? Det står ikke så stærkt, når I definerer kapacitet?

Vi kigger på, hvorvidt I har den nødvendige kapacitet til at gennemføre programmer og opnå de ønskede resultater, I foreslår. Det står jer her frit for at beskrive jeres evner og kapacitet. Derudover indgår læring og innovation også i kapacitetsvurderingen under ”Capacity for analysis, learning and innovation”.

I skriver, at man skal anvende standardformatet i sin ansøgning. Så skal alt puttes ind i standard-kasserne?

Ja, I skal indsende en samlet ansøgning, der er indskrevet i formatet.

De tematiske programmer skal være ”directly informed”. Hvad ligger der i det?

Der er nødt til at være en lokal forankring i policyarbejdet. Det er i tråd med civilsamfundspolitikken og gældende praksis på det humanitære område.

Hvor er det muligt at beskrive strategier for ”mitigation of contextual, programmatic and institutional risks”?

Under lande/regionale TOC bør dette blive reflekteret, og det kan ligeledes inddrages under beskrivelsen af organisationens kapacitet.

Kan man søge om et strategisk partnerskab for perioden 2022-2025, selvom man ikke søger om et partnerskab for perioden 2018-2021?

Ja, det vil være muligt at ansøge om strategiske partnerskaber i senere runder, selvom man ikke ansøger eller kvalificerer sig til et strategisk partnerskab i den kommende ansøgningsrunde.

Kan man anvende civilsamfundsmidler til samfinansiering til EU-ansøgninger, og er denne mulighed geografisk begrænset til danske prioritetslande?

Det vil fortsat være muligt at anvende midler under et strategisk partnerskab til katalytisk samfinansiering med øvrige donorer, herunder EU. Denne mulighed gælder både danske prioritetslande og ikke-prioritetslande under lot CIV og LAB, så længe den samlede indsats i danske prioritetslande og regioner som minimum udgør 50 % af det samlede landebudget.

Under ”Delivering and documenting results” s. 33 ønsker I en “complete list of independent reviews”. Skal det være helt eksterne eller godtages interne, der ikke har tilknytning til projektet?

I skal liste, hvad I synes er relevant og illustrativt – både eksternt og uafhængige interne.

Der står ganske lidt om, hvordan vi skal forholde os til SDG’erne. Når man breder sig over flere lande, så er det forskellige SDG’er – behøver vi at forholde os stramt til de prioriterede? Er det i orden at referere til dem på tværs og mere generelt?

I bliver evalueret på i, hvilken grad jeres programmer bidrager til de SDG’er, der er prioriteret under public goods og de landeprioriterede SDG’er. Vi vil se på, hvordan I arbejder med de SDG’er, der er prioriteret i de prioritetslande, I arbejder i. Der er til gengæld ikke krav om, at man nødvendigvis skal bidrage til alle de prioriterede SDG’er – det er en kvalitativ, ikke en kvantitativ vurdering.

Er der ikke en indbygget konflikt i, at vi på den ene side skal vurdere, hvad vi laver de næste fire år og på den anden side skal justere til kontekst? Hvor meget binder vi os til vores results framework?

Det er vigtigt, at vi kan basere vores vurdering på en anskueliggørelse af de resultater, der forventes opnået i den fireårige periode. Det forhindrer ikke, at vi ganske som nu under rammeaftalerne, justerer programmerne løbende til konteksten. Men justeringer i ambitionsniveauet skal kunne godtgøres som netop kontekstbestemte og ikke være et udtryk for fx dalende kapacitet i organisationen.

Spørgsmål relateret til tidsplanen og praktik

Har I en fornemmelse af datoer i efteråret?

Vi melder tidslinje ud, så snart det er afklaret.

Skal vi forvente, at der kommer en revideret information note?

Nej – vi laver specificeringerne i en skriftlig Q/A.

Hvornår forventes de nye reviderede retningslinjer at foreligge, og vil NGO’erne blive inddraget i processen?

Vi forventer snarest muligt at indkalde ansøgere til en konsultationsproces for revision og harmonisering af gældende retningslinjer. Det er forhåbningen, at disse kan ligge klar før sommerferien, men må også erkende, at tidslinjerne er noget pressede.

Hvad sker der efter d. 15. maj? Kommer der en proces efterfølgende, hvor man skal lave fulde results frameworks?

De udvalgte strategiske partnere vil blive inviteret til en mere dybdegående drøftelse med Udenrigsministeriet om, hvordan samarbejdet skal se ud. Herunder om betydningen af forskellen på det ansøgte og det bevilligede beløb, hvilke ambassader der skal inddrages samt typen af dialog fremadrettet.
Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind