Spring til indhold

DAPP Ungepuljen

Pulje til fremme af unges involvering i dansk-arabiske
partnerskaber (2018-21)

Ungepuljen under det Dansk-Arabiske Partnerskabsprogram (DAPP) har til formål at fremme kreative og innovative tilgange til involvering af unge mennesker i danske civilsamfundsorganisationers initiativer i Mellemøsten og Nordafrika.

 

Siden lanceringen i 2003 har DAPP bidraget til sociale forandringer ved at styrke unges muligheder i MENA-regionen. Derfor er der under DAPP (2017-21) afsat en særlig pulje, hvor danske organisationer, som har erfaring med ungeindsatser i regionen, men ikke er en del af de igangværende DAPP-engagementer, kan søge om midler til at afprøve nye metoder i deres samarbejde med partnere i regionen.

 

Ungepuljen er udviklet med henblik på at støtte innovative tilgange til at engagere unge mennesker. Puljen har et årligt budget på DKK 12 mio., og DAPP har afsat i alt DKK 48 mio. fra 2018-2021 til at støtte et initiativ inden for hvert af følgende særligt prioriterede områder:

 

  • Unges engagement i demokrati (DKK 4 mio. årligt)
  • Unges kultur og diversitet (DKK 5 mio. årligt)
  • Unges deltagelse i sport (DKK 3 mio. årligt).

En åben ansøgningsrunde med frist den 13. oktober 2017 kl. 12.00 sigter mod at udvælge de organisationer, der bedst kan gennemføre initiativer inden for de tre prioriterede områder i en fireårig periode med start i januar 2018.

 

Den 21. september 2017 holdt Udenrigsministeriet et åbent informationsmøde om Ungepuljen under det Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram (DAPP 2017-2021). Herunder findes en oversigt over spørgsmål, der blev stillet af de fremmødte, og de svar, der blev givet af Udenrigsministeriet. Eventuelle opfølgende spørgsmål sendes til mena@um.dk.