Spring til indhold

FN - De Forenede Nationer

193 lande er medlemmer af De Forenede Nationer (FN), som er verdens primære mellemstatslige samarbejdsorganisation.

EU, Vatikanstaten, De Palæstinensiske Selvstyreområder og en lang række internationale organisationer har observatørstatus.

FN-pagten, der trådte i kraft den 24. oktober 1945, udgør en slags grundlov for staternes internationale samarbejde. Den fastlægger i brede træk medlemsstaternes gensidige rettigheder og pligter og etablerer organisationens centrale samarbejdsorganer:

  • Generalforsamlingen
  • Sikkerhedsrådet 
  • Det økonomiske og sociale råd 
  • Den internationale domstol 
  • Sekretariatet (som ledes af Generalsekretæren)

Det samlede FN-system består herudover bl.a. af en lang række særorganisationer, fonde og programmer. I Generalforsamlingen, hvor alle medlemslande er repræsenteret, gælder princippet om, at hvert land - uanset størrelse - har én stemme.

FN's vigtigste opgaver ligger indenfor hovedområderne:

  • Fred og sikkerhed 
  • Menneskerettigheder 
  • Udviklingsaktiviteter 
  • Humanitære indsatser

På siderne nedenfor kan findes mere detaljerede oplysninger om FN's organisation og virke.

FN-pagten i officiel dansk oversættelse

FN's hjemmeside

FN's nyhedshjemmeside

Generalforsamlingens hjemmeside

Sikkerhedsrådets hjemmeside

Det økonomiske og sociale råds hjemmeside 

Den internationale domstols hjemmeside

Sekretariatets hjemmeside

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Danmark I FN

Danmark er blandt de 51 lande, som var en del af FN allerede fra FN-pagtens ikrafttrædelse den 24. oktober 1945.

Danmark er en engageret deltager i FN's arbejde og er med til at gå foran og præge dette med danske synspunkter og interesser. Derfor opstillede Danmark også som fællesnordisk kandidat - og blev valgt ind - til en plads i FN's Sikkerhedsråd for perioden 2005-06.

Det er et hovedmål for dansk FN-politik at værne om FN-pagtens integritet og effektive funktion. Hovedlinjerne i den danske FN-politik fastlægges på grundlag af Folketingets vedtagelser og i mere detaljeret form i den årlige instruktion for den danske delegation til FN's generalforsamling.

Kendetegnende for den danske FN-politik er, at den er fastlagt ud fra langsigtede interesser og en stærk tiltro til internationalt samarbejde.

Den danske FN-politik drøftes løbende i Folketinget opfordrer Folketinget regeringen til at arbejde for en styrket international indsats, særlig gennem

  • Øget bistand fra donorlande, der endnu ikke opfylder FN's målsætning om at yde 0,7 pct. af BNI i udviklingsbistand, som er forudsætning for, at udviklingslandene kan leve op til deres ansvar for at realisere målene, 
  • særligt fokus på Afrika, hvor opfyldelsen af målene især halter bagefter, 
  • øget opmærksomhed omkring klima- og miljøforandringer i udviklingslandene, som rammer de fattigste mennesker hårdt, 
  • særligt fokus på ligestilling som et væsentligt bidrag til at opnå 2015-målene, 
  • at samarbejde med lande, der som Danmark ønsker en forstærket indsats, for at målene nås, herunder ved en effektiv arbejdsdeling mellem donorerne.

Danmarks mission ved FN i New York

Danmarks mission ved FN i Geneve

FN’s 71. Generalforsamling 2016 - Danmarks prioriteter

Økonomiske Og Sociale Råd

Ansvaret for den økonomiske og sociale dagsorden påhviler ifølge FN-pagten Det Økonomiske og Sociale Råd (ECOSOC).

ECOSOC udgøres af 54 medlemslande, som vælges af Generalforsamlingen for perioder af 3 år. Som i Generalforsamlingen gælder princippet om, at hvert land har én stemme uanset størrelse. Danmark var i 2005-2007 medlem af ECOSOC. Det var ottende gang, Danmark var medlem. Forrige gang var i perioden 1999-2001.

ECOSOCs mandat optager ca. 70 pct. af de menneskelige og økonomiske ressourcer i hele FN-systemet. Med henblik på at bistå med det meget omfattende arbejde, er der under ECOSOC nedsat 10 funktionelle og 5 geografiske kommissioner samt en række underkommissioner og stående komiteer.

ECOSOCs væsentligste funktion er at koordinere FN-systemets mange aktiviteter på det økonomiske, udviklingsmæssige og sociale område, herunder i FNs særorganisationer, fonde og programmer samt i ECOSOCs underorganer. En anden væsentlig funktion er at fastlægge etiske standarder og anbefalinger om ”god politik” i FN-systemet og medlemslandene.

I det koordinerende og politikformulerende arbejde konsulterer ECOSOC ligeledes med forskere, repræsentanter fra erhvervslivet og mere en 2400 registrerede NGOer.

FN-Operationer

Et af FNs hovedformål er at opretholde international fred og sikkerhed. FN har med sin globale medlemskreds en særlig legitimitet, der er central i forbindelse med krisestyring og fredsbevarende indsatser.

Sikkerhedsrådet har hovedansvaret i FN for opretholdelse af international fred og sikkerhed.

FN er i dag den største multilaterale fredsbevarende aktør med en række store fredsoperationer. Læs mere om FN’s fredsbevarende operation her.

Danmark har en lang tradition for et aktivt engagement på det fredsbevarende område. Danmark sendte således militære observatører til den første FN-mission i Mellemøsten i 1948. I dag leverer Danmark et stort landmilitært bidrag til FN’s fredsbevarende mission i Libanon samt mindre bidrag til FN-ledede operationer i Kosovo, Afghanistan, Sudan, Irak, DR Congo, Liberia og Mellemøsten.

Få det fulde overblik over, hvor i verden Danmark er engageret i  internationale operationer under FN mandat her.

FN's Organisationer

FN omfatter en lang række organisationer, fonde og programmer, som administrerer en bred vifte af indsatser verden over. En reformproces indledt af FN's generalsekretær skal effektivisere FN’s udviklingsindsatser yderligere.

FN-systemet omfatter en række udviklingsrelaterede organisationer, fonde og programmer, herunder FN's Udviklingsprogram (UNDP), FN's Børnefond (UNICEF), FN's Befolkningsfond (UNFPA) og Verdensfødevareprogrammet (WFP). Disse organisationer finansieres gennem frivillige bidrag fra medlemslandene.

Hertil kommer en række særorganisationer, som bl.a. Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), FN's Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur (UNESCO) og Verdenssundhedsorganisationen (WHO). Særorganisationernes hovedformål er at varetage faglige opgaver og ikke mindst fremme udviklingen i u-landene inden for deres respektive ansvarsområder. Særorganisationerne finansieres af bidrag, som pålignes medlemslandene. En række donorlande - herunder Danmark - betaler desuden betydelige, frivillige bidrag til særorganisationerne.

De største modtagere af dansk multilateral bistand inden for FN-systemet er UNDP, UNFPA, UNICEF og WFP samt Verdensbankens Udviklingsfond (IDA) og EU. Gennem årlige bidrag til en række andre FN-organisationer er Danmark endvidere med til at fremme sine målsætninger i forhold til flygtninge, landbrug, miljø, arbejdstagerrettigheder og børnearbejde, undervisning og kultur, sundhed samt global handel.

FN’s tidligere generalsekretær Kofi Annan iværksatte en reformproces, der skal fremme samarbejdet, effektiviteten og kohærensen på tværs af FN’s fonde og programmer. Udgangspunktet for reformerne er en rapport fra 2006 med titlen ”Delivering As One”, der blev udarbejdet af et særligt højniveaupanel. Rapporten sammenfatter 47 anbefalinger til reformer af FN’s udviklingsrelaterede institutioner og indsatser på landeniveau.


Klik her for flere oplysninger om reformprocessen i FN

Klik her for flere oplysninger om FN’s organisationer, fonde og programmer i Danmark

FN's Udviklingsaktiviteter

Social og økonomisk udvikling til gavn for alle er en forudsætning for varig fred i verden. Denne sammenhæng er en integreret del af FN-pagten.

Pagten pålægger bl.a. FN at fremme højere levestandard, fuld beskæftigelse og økonomiske og sociale fremskridt. Derfor anvender FN også en meget stor del af sine samlede resurser på at skabe bedre levevilkår for alle mennesker i verden.

Ansvaret for FN's aktiviteter inden for udviklingsområdet påhviler Generalforsamlingen, og under dennes myndighed, Det Økonomiske og Sociale Råd (ECOSOC).

Under FN's Generalforsamling arbejder en lang række fonde og programmer med den praktiske gennemførelse af FN's mandat på udviklingsområdet. FN's udviklingsprogram (UNDP) er FN's største organisation, når det gælder ydelse af teknisk bistand og har desuden en ledende koordinerende rolle i udviklingssamarbejdet inden for FN-systemet.

Der har i FN-regi, navnlig op gennem 1990erne, været afholdt en række store internationale konferencer med henblik på løsning af de globale problemer på udviklingsområdet. Et af formålene med den særlige samling af verdens statschefer i september 2000 – også kaldet Årtusindetopmødet - var at samle og fokusere dagsordenen fra de tidligere konferencer om udviklingsspørgsmål.

Dette resulterede bl.a. i vedtagelsen af Årtusindeerklæringen, som efterfølgende er blevet gjort operativ i 2015 Målene - de nye fælles pejlemærker for samarbejdet om at fremme en bæredygtig udvikling for hele verdens befolkning.

 

Konferencer

Der har i FN-regi, navnlig op gennem 1990erne, været afholdt en række store internationale konferencer med henblik på løsning af de globale problemer på udviklingsområdet, f.eks. om miljø og udvikling (1992), befolkning og udvikling (1994), kvinders stilling (1995), social udvikling (1995) og bolig- og bebyggelsesmiljøer (1996).

Hertil kommer opfølgningskonferencer på flere af disse, bl.a. Johannesburg-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002.

På FN's Årtusindetopmøde i 2000 vedtog stats- og regeringsledere fra hele verden Årtusindeerklæringen om bekæmpelse af verdens fattigdom, ufred og uretfærdighed. Et af formålene med topmødet var at samle og fokusere dagsordenen fra de forudgående store FN-konferencer.

Med årtusindeerklæringen forpligtede de fattige og de rige lande sig til at arbejde sammen for en bedre fremtid. Samarbejdet skal omfatte fred, udvikling og fattigdomsbekæmpelse, sikkerhed og nedrustning, menneskerettigheder, demokrati og god regeringsførelse, beskyttelse af de svageste, Afrikas særlige behov, og endelig en styrkelse af FN-systemet.

2015 Målene, som er opstillet på grundlag af erklæringen, er udtryk for en fokusering af den internationale udviklingsdagsorden, og målene er blevet de nye fælles pejlemærker for samarbejdet om at fremme en bæredygtig udvikling i verdens fattigste lande.

I 2002 afholdt FN endnu en konference om udviklingsspørgsmål - Monterrey-konferencen om finansiering af udvikling. Konferencen skal bl.a. ses i lyset af Årtusindeerklæringen og bestræbelserne på at tilvejebringe midler til opfyldelse af 2015 Målene.

I konferencens sluterklæring ”Monterrey Consensus” erkendes det bl.a., at der er behov for en gensidig forpligtelse fra de fattige og de rige lande til et nyt partnerskab baseret på fælles ansvar.

Den seneste store FN-konference om udviklingsspørgsmål var 2010 Topmødet, som blev afholdt fra den 20. til den 22. september i New York. Her gjorde man status over 2015-målene og forpligtede sig til sammen at sikre, at målene opfyldes inden 2015.


Klik her for mere information om 2015 Målene 

Klik her for mere information om 2010 Topmødet

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Danida


Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K

Tlf. +45 33 92 00 00
um@um.dk

Læs den danske organisationsstrategi for IFAD her.