Spring til indhold

Skalér din forretning

Case: Libratone, en dansk lyd- og højttalervirksomhed, henvendte sig til Innovation Centre Denmark i Silicon Valley med et nyt koncept til trådløse højttalere i tasken. Resultaterne taler for sig selv.

""
“Afsøgningen af markedspotentialet for vores produkt og interessen fra investorer blev virkelig håndteret effektivt. Vi har kun positive oplevelser, centerets medarbejdere tager virkelig fat og deres netværk er fantastisk”. Libratone

CASE. Libratone ønskede hjælp til vurdering af et nyt højttalerkoncepts potentiale samt træning i, hvordan en forretningsmodel præsenteres til potentielle investorer i Silicon Valley. Den første fuldskalamodel var med i tasken, men der var endnu ingen prototype på produktet.

Innovationscenteret bistod Libratone med at vurdere forretningspotentialet og virksomhedens forretningsplan i forhold til det globale marked. Derudover bistod centeret med netværksintroduktion, præsentationer mv.

Resultaterne taler for sig selv. Libratones første investor blev overbevist om at investere yderligere i virksomheden og igennem netværksmøder i Silicon Valley fik Libratone etableret kontakt til Apple.

To år efter virksomhedens ankomst til Silicon Valley var de innovative trådløse højttalere på hylderne i Apple-butikker i 130 lande, i Apples onlinebutik og i førende designerbutikker som Colette i Paris og Giorgio Armanis istuff i Milano.

Læs mere om Innovation Centre Denmark på icdk.um.dk.

Eksportrådet - The Trade Council

Udenrigsministeriet
Eksportrådet
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Hotline: 33 92 05 00
eksportraadet@um.dk


Ofte stillede spørgsmål
til Eksportrådet