Spring til indhold

Entrepreneurship og Innovation Camps

Entrepreneurship og Innovation Camps er rettet mod grupper af små og mellemstore virksomheder (minimum 4), der ønsker at undersøge potentialet på et nyt eksportmarked. Formålet er at fremme virksomhedernes innovative kapacitet og adgang til internationale partnere og netværk. 

Hvad indeholder programmet?

Entrepreneurship og Innovation Camps giver virksomheden mulighed for videnhjemtagning, at skabe og udbygge kontakter til forretnings- og samarbejdspartnere samt at markedsføre danske kompetencer og teknologier i udlandet. Samtidig kan virksomhederne udnytte de fordele og den synergi, der er knyttet til en fælles deltagelse i en Camp gennem f.eks. udveksling og deling af viden, ideer og erfaringer og til at skabe større opmærksomhed om de danske virksomheder i udlandet.

En Camp kan eksempelvis omfatte:

  • Workshops og træning i at ”pitche” sin forretningsmodel
  • Introduktion til det lokale økosystem
  • Besøgsprogram hos potentielle samarbejdspartnere samt relevante offentlige og private institutioner
  • Adgang til internationale viden- og forskningsinstitutter
  • Mulighed for at ”pitche” forretningsideer
  • Mulighed for at promovere danske kernekompetencer
  • Seminar om forretningsmuligheder og kulturen på det valgte marked
  • Møder med potentielle samarbejdspartnere

Eksportrådet kan yde et tilskud på 50% af timerne købt hos det innovationscenter der arrangerer campen.

Fællesomkostninger for innovation camps dækkes 100% af Eksportrådet.

For mere information omkring kommende camps hos ét af de syv innovationscentre kontakt:

Emil Linnet
emilin@um.dk
3392 0400 / 4153 2621

 

For spørgsmål omkring ansøgningsprocedure mv. kontakt:

Anja Pedersen
anjape@um.dk

3392 0450

Eksportrådet - The Trade Council

Udenrigsministeriet
Eksportrådet
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Hotline: 33 92 05 00
eksportraadet@um.dk


Ofte stillede spørgsmål
til Eksportrådet