Spring til indhold

Regional Key Account

Regional Key Account er et tilbud til danske små og mellemstore virksomheder, som ønsker at udvide deres globale aktiviteter. Aftalen fokuserer primært på ét marked, men det er også muligt at udvide aftalen til at omfatte andre markeder i en udvalgt region.

 
""

Aftalen er tænkt som en fortsættelse af et eksisterende samarbejde mellem din virksomhed og Eksportrådet, f.eks. efter at du har benyttet dig af Eksportstart eller været gennem et Vitus forløb.

Når du indgår en Regional Key Account aftale med Eksportrådet, får du tilknyttet en fast rådgiver med erfaring inden for din branche. Din rådgiver vil kunne koordinere din virksomheds kommercielle interesser og vil kunne trykke på de knapper, der er brug for i en given situation og dermed hjælpe dig i den rette retning.

Hvad indeholder aftalen?
• Aftalen indgås for et år ad gangen og kan løbe i op til to år
• Din virksomhed forpligter sig til at købe mellem 100 og 200 timers rådgivning pr. år
• Eksportrådet giver tilskud på 35 % af den gældende timepris
• Virksomheden får tilknyttet en fast rådgiver i aftaleperioden.

Hvordan kommer jeg i gang? 

Når du og din rådgiver er enige om indholdet af aftalen ansøges om tilskud via det ansøgningsskema, som du finder til højre på denne side.

Eksportrådet - The Trade Council

Udenrigsministeriet
Eksportrådet
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Hotline: 33 92 05 00
eksportraadet@um.dk


Ofte stillede spørgsmål
til Eksportrådet